#intet imod det

[incongruous-faggot]

Nej jeg bager ikke

Jeg aner intet om det

Jeg har alligevel tænkt mig at kritisere alt hvad Albert laver mens jeg krydser fingre for at han når så langt som muligt, vel vidende (da jeg har set sæsonen før) at han bliver smidt ud så hurtigt som muligt

#bagedyst #den store bagedyst #gbbo #den store bagedyst s7 #og hvad sker der for at Markus hele tiden skal minde os om at han er tysk i den her slson? #intet imod det #elsker ham højt #synes bare det er spøjst når jeg nu er blevet vandt til senere sæsoner

[fantasifuld]

Fuck hvor er det bare ikke rart at blive holdt udenfor. Vi har et kursus, hvor der er gruppearbejde, og de to piger som jeg snakker bedst og mest med, vil kun være de to i en gruppe sammen. Og det er jo fair nok, men bare ikke rart. Tror måske bare jeg troede vi var bedre venner end det. Derudover synes jeg det er lidt barnligt, men uni er sgu bare det samme som gymnasiet på den front. Men ved ikke hvorfor det kommer bag på mig, for i weekenden da vi var ude og drikke øl var det også lidt mærkeligt, og de havde mange interne ting. Har intet imod at de er tættere, det er så fair. Og jeg har også fundet en anden som jeg danner gruppe med, så det hele har jo løst sig, men stadig bare nedern.

[what-a-cool-username]

"Bring back bullying" hvorfor, vitterlig hvorfor. Så vi kan få skræmt folk ned i socialt acceptabelt kasser og få dem til at virke "normale"? Så resten af jer kan have det godt med at i ikke er sådan of ikke bliver set ned på, men er en del af mængden der er "normale"? Så folk der opføre sig anderledes og ved at de er anderledes har det dårlig med at være den de er, når de allerede ved de står ud fra mængden men ikke ved hvordan de ellers skal være og samtidig være komfortabel med sig selv??

Der er så mange grunde til hvorfor vi som samfund burde pege fingre af, absolut skam-pisse, fuldkommen nedskyde dem som mobber. Fordi lige så snart det shit er begyndt, kan det godt være for omverdenen, at det ikke er det helt store andet end "ej hvor det synd, håber det stopper snart, måske den her samarbejdsøvelse kunne hjælpe" men for mobbeofferet, vil de vitterlig ikke være den samme person, aldrig nogen sinde. De for evigt og altid forblive knækket inden i, være skræmt af de mindste ting, bare fordi en eller anden rapkæftet kal ikke kunne holde sig fra at være en normal person, og absolut insisterede på at få dem til at have det dårlig over sig selv.

"Being back bullying" 12 år. Et fucking barn på 12 år, gik i en klasse som de forbandt med at være "en stor familie", indtil de blev spurgt spørgsmålet "hvordan ser du klassen og din rolle i den?" Derefter ændrede alt sig. Barnet så blikkende, de så fingrene, de hørte kommentarene, de fik beskeder på internettet og i kommentarsporet, de blev råbt af på gangene, de blev fniset og grint af i timerne, de indså at de ikke var budt velkommen her, at sådan nogen som skildte sig ud fra mængden som de gjorde, ikke hørte til her, at hvis man var på nogen måde andet end "normal" var man forkert.

5 år. 5 fucking år med alt dette levede de med. Og som årene gik, tog mobningen hårdt på barnet. Puberteten var ikke fyldt med kæreste-snak, shoppingture og fnidder-fnadder som det normalt er for piger. Det var fyldt med angst og depression. Dag ud og dag ind var en kamp, en kamp om at være i live og prøve at stå imod det stormvejr med pis og lort som mobberene fyrede af. De mundtlige karaktere var nede på 02, der blev ikke sagt et pip i timerne og den sjov der blev lavet med vennerne, var pakket ind i hvad der var acceptabelt at snakke om så mobberene ikke fangede noget i sætningerne og pegede fingre. Hver dag var grå og umættende, der var intet ved livet som ikke kunne findes vidre i døden. Hver dag var tung at bære, det eneste der længtes efter var at komme væk, væk til et sted hvor ingen kendte en, hvor ryende ikke forfulgte. Der var et tidspunkt hvor der blev spurgt på klassen "hvad vil i gerne efter skole?" Og alle i klassen kom med ideer og drømme for fremtiden, en ven lænte sig forover og hviskede "dø", og med det samme kom tanken "også her" frem.

"Bring back bullying" hold jeres fucking kæft.

Ved i hvad der er sket siden da? Siden det barn kom ud af niende klasse? Siden ca. 4 år siden? Tanken om at være i deres hjemby får dem til at føle sig overvåget konstant, ikke engang en lille gåtur ud til byen og hjem igen føltes sikker. Som om alle mobberene ved hvor de er 24/7 og kan finde deres lokation og pege fingre ad dem igen. At den ene person som råbte på gaden, var ment som et råb mod dem. At ordet "underligt" stadig efterlader en dårlig smag i munden fordi det var det mest brugte ord til at beskrive det barn. At simple samtaler om deres yndlings film er hårdt fordi tanken om at snakke om sig selv for meget, eller at ligne en cringe nørd er for meget at bære så de holder bare kæft det meste af tiden. At tanken om sex og udførelse af nogetsomhelst intimt har efterladt dem rystende pga. de skulle undertrykke den del af deres udvikling så der ikke vlev peget fingre af dem. At de har sku lære hvordan de faktisk er som person gemt helt inderst inde. At de har skulle tage til en psykolog fordi de ikke kunne fungere SOM EN NORMAL PERSON PÅ GRUND AF AT DE BLEV MOBBET FOR IKKE AT VÆRE EN NORMAL PERSON.

"Bring back bullying" ved i overhovedt hvad det er i kæfter op om?? Ved i hvad det er i fucking ber om?? Når ja, det giver så meget mening at skam-mobbe en person for ikke at være normal, indtil at den person knækker fuldstændig og lyster efter døden så hårdt at det eneste der står imellem dem og faktisk at ende sit liv er sine venner som der, guess what, faktisk også var en forlængelse af mobningen, og som år efter er efterladt med alle stykkerne af sig selv på gulvet og prøver desperat på at samle dem sammen til noget der mindede om deres tidligere jeg men som stadig holder sig inden for de stramme fucking unyttige rammer som åbenbart er "normale" som de har brugt til at overleve de sidste 5 år af sit liv og som har endt i at de nærmest er en skald af sit tidligere jeg som ikke ved hvordan man fungere som person længere og konstant holder sig inden for rammerne selvom der ikke er nogen til at pege fingre længere fordi hovså nu er du voksen og nu ved du jo selvfølgelig at verden er fyldt med gode mennesker der kun vil dig det bedste og ej vil du ikke med til den der sammenkomst fest med dine gamle klassekamerater det ville da være sjovt ikke? Nej hvorfor reagere du sådan, det var bare nogen der grinte af et sjovt billed de tog det har da ikke noget med dig at gøre og bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla.

Jeg var det barn.

JEG VAR DET FUCKING BARN.

"Bring back bullying" HAHA HVOR DU SJOV DET BARE OVERHOVED IKKE FORDI DET SHIT FAKTISK NEDBRYDER EN PERSON SÅ HÅRDT AT DE ENDER MED IKKE AT KUNNE FUNGERE SOM EN FAKTISK NORMAL PERSON. DET SHIT HOLDER BARE OVERHOVED IKKE FUCKING FAST FOR EVIGT OG HAR SLET SLET IKKE KONSEKVENSER SÅ INTENSE AT DE HAR LYST TIL AT DØ ELLER NOGET NEJ NEJ DET SÅ FINT.

Ja ja bare nogle klasse øvelser til at få dem alle til at blive venner det er så fint.

Idemindste har jeg fået gratis psykolog hjælp hele vejen igennem.

#long post #bring back bullying #bullying #mobning #dansk #dansk post #rant #vent

[nils-elmark]

På sommertogt med Anna II

'Hun ser for anden gang jord stige af hav' fortalte vølven, da nordboerne for over 1000 år siden kom sejlende og fandt nyt land efter Ragnarok. Intet er forandret siden. Nok er vi ikke på vej til Island, men efter 11 timers sejlads i regnvejr over Kattegat uden landkending, er det en grundlæggende og oplivende følelse pludselig at få Anholt i sigte. Udtrykket 'jord stiger af hav' er præcist formuleret. Vølven må have oplevet det. Marsvin, se! råber Mikkel samtidig, da båden bliver omringet af en gruppe danske delfiner. Sikke en velkomst, alt er som det skal være.

Jeg er på et kort sommertogt med mine sønner i vores nye båd Anna II, der er en 26 fods Polaris Drabant, som vi sejlede hjem fra Vejle i april og som giver os mulighed for længere ture i danske farvande end Albertina II, der til gengæld lærte os at sejle. Vi tog fra Helsingør i morges, og klokken 20 er vi fremme i Anholt Havn - mere midt i Katteget kan man ikke være. Øen er en god oplevelse med fire timers landlov, der slutter i havneværtshuset 'Dørken'.

Næste morgen stikker vi af mod Djursland durk gennem Anholt Vindmøllepark, som er imponerende grænsende til det skræmmende. I to timer er vi omgivet af 111 vindmøller, der er 40 meter højere end Rådhustårnet. Vinden vender sig imod os, så vi starter motoren, bølgerne bliver større og vi er glade, da vi sidst på eftermiddagen finder en kajplads i Grenå Havn. Vi spiser Heinz tomatsuppe på dåse, hører tour på mobilen og ser filmen Captain Philips med Tom Hanks på ipadden. Da det bliver mørkt, opdager jeg, at jeg nu slapper helt af og tænker på ingenting.

Det er rart, at vi nu igen sejler langs kysten, konstaterer Mikkel næste morgen, da vi sætter kursen sydpå langs Djursland. Han har ret. At sejle kun omgivet af himmel og hav, sætter på en eller anden måde tid, sted og fart på hold. Der sker jo ingenting. Det må være relativitetsteori for sejlere. Ud for Ebeltoft trækker kulsorte skyer sig sammen, det ser fantastik ud i al sin storhed, og så begynder det at regne, som jeg ikke har oplevet det i mange år. De sidste to-tre timer ind til Århus er nærmest uendelige. Bølgerne er krappe og kaster rund med båden, og byen synes ikke at komme nærmere, uanset hvor meget vi sejler.

Vi finder en god plads i Århus Lystbådehavn ud for Øen, der er byens nybyggede havnefront med boligtårnet Lighthouse, der er 142 meter højt. Det er 50 cm højere end Anholts vindmøller! Her dukker storebror Nikolai op og jeg har en vidunderlig eftermiddag og aften på madmarkedet sammen med mine to sønner, inden vi sender Mikkel med toget hjem til arbejet næste dag. Begge drenge er blevet glade for at sejle og dygtige til det, og om torsdagen sejler Nikolai og jeg rundt på Århusbugten og spiser om aftenen i tapas fra Føtex om bord.

Fredag er jeg på egen hånd, begge drenge er nu på arbejde, så jeg sejler alene videre til Sejerø. Jeg vil helst have selskab ombord, men jeg vil heller ikke holdes tilbage og er vant til at sejle på egen hånd. Jeg sætter kurs til Slettehage og går herfra rakt ind over færgeruten, så jeg holder mig fri af de hurtige katamaran-færger.

Jeg sejler forbi Samsø, som vi besøgte i april, og fortsætter mod Sejerø. 10 sømil før mål løber forbrugsbatteriet tør for strøm og gps'en går ud. Det undrer mig, for jeg synes, jeg har opladet batteriet både i havnen og undervejs med motorens generator. Men det er ikke noget stort problem, jeg har gps på min mobil, jeg har ekstra powerbank og endog en ipad, hvis jeg skulle tabe telefonen overbord. Jeg er faktisk ret sikkerheds-fokuseret. Når jeg sejler solo, har jeg altid en sikkerhedsline på, jeg vil ikke falde i vandet, mens båden sejler videre uden mig. Med det døde batteri, dør også vhf-radioen. Men jeg har naturligvis en opladet vhf-radio hægtet på redningsvester. Jeg har dobbelt eller trippel dækning på alle sikkerhedssystemer. Jeg har stor respekt for havet, men har aldrig været bange.

Sejerø er en rar havn. Den er ikke nær så organiseret som Anholt - men hyggelig, og den minder mig om Kyrkbacken på Ven hjemme i Øresund. Øen er stort set uden mobildækning, men det lykkes mig om morgenen at fange en vejrudsigt, som siger 8 til 10 meter i sekundet med vinden lige i ryggen det første stykke. Luksus. Det giver 6 knob langs med kysten og et stykke videre ud til Sjællands Odde. Batteriet er igen opladet og holder spændingen. Da jeg går igennem renden ud for Sjællands Odde er der store bølger og vind lige ind mod stævnen. Jeg starter motoren og båden kæmper sig frem med 4 knob. Jeg kunne sætte automat-styring på, men undlader og bliver i cockpittet hele vejen til Hundested og lever af chokoladekiks og cola zero. På den sidste del af turen kan jeg sætte genua og får farten op på 5 knob. Indsejlingen til Hundested er lidt tricky med flere sandbanker langt fra kysten og faktisk også lige foan havneindsejlingen, så jeg opfører mig, som styrede jeg færgen, der sejler til Rørvig. Igen finder jeg en genial plads i havnen, søde naboer hjælper med fortøjningen og jeg spiser middag med min hustru, som kigger forbi.

Søndagsvejret er som lørdagsvejret, og det går strygende langs Sjællands nordkyst. Jeg er doven. Jeg har sejlet 8-10 timer hver dag i en uge og kæmpet med vejr, vind og bølger, men nu kan jeg blot rulle forsejlet ud og sejle 5,5 knob uden at skulle gøre noget som helst udover at drikke kaffe og kigge ind på kysten. Jeg kunne også sætte storsejlet og sejle lidt hurtigere. Men jeg gider ikke. Nu er jeg på hjemmebane, jeg hører Tour de France på mobilen og de syv timer hjem går hurtigt. Ud for Ålsgårde, dukker Kronborg op om styrbord. Jeg sender en venlig tanke til Søren fra Vejle, som jeg købte båden af. At mit lille sommertogt er gået så smertefrit er hans fortjeneste. Han har passet og plejet den gamle Bukh dieselmotor, han har ringet med gode råd og tip om trimning af sejl og fyldt Anna II med god karma.

[monstertruck18824]

et bredt og vredt oprør ulmer under min hud. når celcius fortæller mig den fryser, tvinger den til at se mine ar på knoerne. de er tydeligere, når mine hænder fryser. jeg nåede aldrig at konsumere glacéhandsker eller... luffer, da kuldeperioden ramte. jeg slår ud efter hele verdensaltet, når jeg trænger til trøst og er tårekvalt. der er noget, der svajer og tripper inde i mig. jeg er i konstant bevægelse, selv når jeg ikke bevæger min krop. stærk sindsbevægelse, noget forurettet når aldrig målstregen før, at den omkalfatrer mine morgenritualer, rema 1000s tilbudsavis og den her tomme etværelses-agtige sindstilstand, jeg er efterladt med. mine venner siger, at jeg er meget let til tårer. mine øjne løber i vand og spytter tårer, når jeg ikke kan være i min egen krop, den imploderer. jeg tror, at tårerne når at rejse fra det yderste på mine negle og op ud gennem mine røde fiskeøjne. det er tilløbet. det affyrer ud af øjnene, jeg ser gennem et sløret lag af fjordvand, min kontaktlinse dykker ned, jeg græder plastic. jeg spytter plastic. og derefter korrigeres synet til noget, der forhåbenligt er bedre. jeg siger, det er uopmærksomhed, det er hårdt plaget af noget større end os. den forsøger med en panering af mit hoved, men jeg lader den ikke, tror jeg, jeg vil overtage paneuropæiske lande, begå udenrigsk af egen krop. prøve at flygte fra kiasmens kiksede khakishorts og gribende små Deadpool-hænder. det er at række ud efter æstetikken, der som selvforsvar, affyrer imod mig og synger: ‘’ingen årsag til dette, jeg hader dig bare, du er intet andet end plastictårer, jeg vil fortære dig, indtil du tager dit eget liv’’

[kcws-blog]

ℍ𝕍𝕆ℝ𝔽𝕆ℝ 𝕊Øℝ𝔾𝔼?

𝗝𝗲𝗴 𝘀ø𝗿𝗴𝗲𝗿 𝗶 𝗱𝗲𝗻𝗻𝗲 𝘁𝗶𝗱. En relation til et elsket menneske er gået i hårdknude og mistet. Af alle de sædvanlige grunde, når relationer går i hårdknude og mistes:

Forskelle i opfattelse.

Forskelle i behov.

Forskelle i måder at kommunikere på.

Gammel frygt på nye flasker.

Skjulte sår, som springer op.

Forskelle i måder at håndtere blødende sår på.

Egoer, der tror, de skal kæmpe for at være gode nok.

Andet.

Alt det sædvanlige, når relationer går i hårdknude og mistes. Og jeg sørger.

Jeg kan normalt finde ud af, hvad mit sind åbenbart (for det meste ubevidst) tænker, siden jeg føler, som jeg gør. Det er praktisk, for når jeg ved det, kan jeg undersøge, om jeg er offer for en illusion, eller den følelse, der lige nu er i mig, faktisk er hensigtsmæssig?

Det er der mange følelser, som er. De ruster min krop til at møde den udfordring, som sindet mener står for døren. Jeg bliver måske nervøs før en koncert, det øger koncentrationen. Jeg bliver vred over en grænseoverskridende adfærd, det gør mig i stand til at sige fra på en tydelig måde. Og mange andre ting. Følelser er "praktiske", også de "negative".

Men sorgen? Hvad skal jeg med den? Hvad skal den ruste mig til?

Freud, Bowlby, Worden, Stroebe og Schut, og en hel masse andre kloge hoveder har bedrevet omfattende forskning i og beskrivelse af sorg. Det står der noget om i nogle tykke bøger. Men jeg interesserer mig kun sjældent for tykke bøger. Jeg interesserer mig kun sjældent for forskning - som jeg ikke selv har udført!

Der er intet som slår egne iagttagelser. 𝗗𝗲𝘁, 𝗷𝗲𝗴 𝗵𝗮𝗿 𝘀𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗲𝗴𝗻𝗲 ø𝗷𝗻𝗲, 𝘃𝗲𝗱 𝗷𝗲𝗴, 𝗲𝗿 𝘀𝗮𝗻𝗱����.

Hvad skal jeg med sorgen? Hvad skal den ruste mig til?

Som udgangspunkt føles sorg håbløs, som en kamp imod et vilkår (nemlig tab), som er endegyldigt, hvorfor kamp er meningsløs?

Svaret ligger, i dette tilfælde, i sorgens årsag.

Savner jeg? Ja, det gør jeg blandt andet. Der er tale om et dejligt menneske og en meget højt værdsat relation, som jeg nød at være i. Men det er ikke det egentlige problem. Savn har ikke så meget bid i mig, jeg savner sjældent eller aldrig. Jeg er nemlig bevidst om, at savnet bygger på en illusion: 𝗶𝗹𝗹𝘂𝘀𝗶𝗼𝗻𝗲𝗻 𝗼𝗺 𝗮𝘁 𝗯𝗲𝗵ø𝘃𝗲 𝙣𝙚𝙩𝙤𝙥 𝙙𝙚𝙩𝙩𝙚 for at kunne være hel. Det er ikke sandt, og jeg 𝘷𝘦𝘥 det, derfor 𝑓ø𝑙𝑒𝑠 det også sandt.

En fantastisk beskrivelse af sorg, som jeg så for mange år siden, er:

"𝙎𝙤𝙧𝙜 𝙚𝙧 𝙠æ𝙧𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙, 𝙨𝙤𝙢 𝙚𝙧 𝙗𝙡𝙚𝙫𝙚𝙩 𝙝𝙟𝙚𝙢𝙡ø𝙨"

Det giver så meget mening, og det er ganske givet meget ofte kilden til sorg, at der i den sørgende er en 𝘰𝘱𝘭𝘦𝘷𝘦𝘭𝘴𝘦 af, at kærligheden er blevet hjemløs.

Men det er ikke præcist nok. Jeg er fuld af kærlighed, og mærker den for mange mennesker. Det er ikke helt det, men vi nærmer os!

Så hvad er sorgens årsag? Det, jeg sørger over, er

𝙆æ𝙧𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙, 𝙨𝙤𝙢 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙣𝙖̊𝙧 𝙛𝙧𝙚𝙢

Den elendige menneskelighed, den sindets fejlbarlighed, den kødets skrøbelighed, som igen og igen og hele tiden stiller sig imellem. Standser den altid, i dybet, kærlige intention, forvrænger den til ukendelighed og brøler den ud i verden som et kontaktløst smertensskrig, som ikke kan andet end at trække mere smerte med sig.

Jeg sørger over dette ulykkelige menneske, og jeg ulykkelige menneskes indespærring og 𝗮𝗱𝘀𝗸𝗶𝗹𝘁𝗵𝗲𝗱 𝗳𝗿𝗮 𝘃𝗼𝗿𝗲𝘀 𝘀𝗮𝗻𝗱𝗲 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿, 𝘀𝗼𝗺 𝗲𝗿 𝗞æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱. Af forskelle i opfattelse, forskelle i behov, gammel frygt, skjulte sår og alt det andet, som er menneskelige vilkår. Og som gør så ondt, fordi vi 𝘦𝘳 Kærlighed. Kærlighed, som vi ikke kan finde ud af at leve. Dette menneske og jeg, i denne situation, som det er nu. Og alle andre mennesker, af og til, eller ofte. Fordi det er et vilkår.

Jeg sørger over situationen, og jeg sørger over vilkåret.

Hvad skal jeg med sorgen? Hvad skal den ruste mig til?

Jeg fandt ud af, for nogle dage siden, at 𝗷𝗲𝗴 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗯𝗲𝗵ø𝘃𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝘀ø𝗿𝗴𝗲. Jeg kan bare holde op. Det kan jeg ved, med en viljesakt, at hæve min bevidsthed. Jeg kan zoome ud fra situationen, jeg kan vælge at se, at mit liv var lykkeligt indtil bruddet, og også før relationens begyndelse, og at det derfor umuligt kan være "ødelagt" nu. Jeg kan bruge noget af alt mit bevidstheds-"grej" - og så opløses sorgen straks. Den 𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳𝘵𝘷𝘪𝘯𝘨𝘦𝘴 ikke, den 𝘰𝘱𝘭ø𝘴𝘦𝘴, for den har ikke længere en overbevisning at leve af. Problem løst!

Men det vælger jeg ikke. For der er ikke tale om en afdød. Der er tale om et levende menneske, og jeg er et levende menneske, i stadig bevægelse. Sorgen underviser mig i menneskelighed. Den driver mig til handling, i det indre og, så begrænset, som det nu kun er muligt, i det ydre.

𝗝𝗲𝗴 𝘃æ𝗹𝗴𝗲𝗿 𝗺𝗶𝗻 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱. Jeg vælger at lade sorgen være i mig, uden at betvivle den opfattelse, som udløser den. Jeg vælger at kæmpe, om ikke andet så i mig selv, for at Kærlighed når frem. På trods af, at jeg kun er et menneske.

𝗝𝗲𝗴 𝗲𝗿 𝗻ø𝗱𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗮𝗻𝗲𝗿𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗳𝘂𝗹𝗱𝘁 𝗼𝗴 𝗵𝗲𝗹𝘁, 𝗮𝘁 𝗷𝗲𝗴 𝗲𝗿 𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲, 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝘁 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝗴ø𝗿𝗲 𝗺𝗶𝗴 𝘀𝘁ø𝗿𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗱𝗲𝘁.

Det er det, jeg skal med sorgen. Det er det, den skal ruste mig til: at vokse til at blive den sandere udgave af mig, som altid venter, uanset hvor mange mindre sande udgaver, jeg lader bag mig.

𝗝𝗲𝗴 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘀ø𝗿𝗴𝗲, 𝗵𝘃𝗶𝘀 𝗱𝗲𝗿 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘃æ𝗿𝗲 𝗵𝗮̊𝗯 𝗼𝗺, 𝗶 𝗱𝗲𝗻𝗻𝗲 𝘃𝗲𝗿𝗱𝗲𝗻, 𝗮𝘁 𝗞æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱 𝗻𝗮̊𝗿 𝗳𝗿𝗲𝗺 ❤

#sorgen #self love #love life #long reads #tools #lessons #learning #quotes #hmmmm #visegrad #danish

[forevigtvaek]

Tinder

Jeg har efterhånden haft tinder i rimelig langt tid over mange år, men har aldrig helt kunne finde ud af det. Jeg matcher ikke specielt mange, men stadig flere end mine venner - tror lidt jeg ligner en bestemt type.

Jeg forstår ikke helt det med at skrive med random piger. Jeg vil virkelig gerne høre om deres interesser fordi jeg har så mange selv, så det er spændende at høre om hvad de kan lide. Men de fleste piger sender bare et hey eller lader samtalen dø ud med ting hvor man virkelig ikke kan svare noget særligt. Det er helt modsat at snakke med pige veninder, der har jeg nærmest de modsatte problem. Jeg opfører mig som jeg altid har gjort, og så er de fleste af dem egentlig bare interesserede i at gå i seng med mig. Heldigvis har jeg nogle gode veninder efterhånden.

Jeg gad godt prøve at have en god tinder date. Jeg har efterhånden været igennem 1000-3000 matches uden noget held. Min ven er blevet ret god til det - men så igen han skriver også bare på dagen de matcher om hun vil mødes. Han matcher en del der bare er ude efter at hygge lidt. Det gad jeg godt, jeg ville intet have imod at få en kæreste, men jeg har intet imod hvis en kvinde gerne bare vil mødes til sex, cuddles eller en film (bare lidt social omgang). Det virker dog specifikt som om de vil mødes med ideen om at få en længere varende forhold.

[modstandsdygtig]

Der er gået 21 år. Her er 21 grunde til, hvorfor jeg ikke skal have kontakt til min mor:

Jeg er et selvstændigt individ, derfor kan jeg tage et valg om, at min biologiske familie ikke behøver betyde noget for mit liv, fremadrettet. At hun er min biologiske mor, er ikke ensbetydende med, at jeg skylder hende noget. Hun opgav ansvaret for mig til andre mennesker (gudskelov) og selvom hun har fortrudt det, er det ikke mit problem.

Jeg kan værdsætte og mindes en persons gode sider, selvom jeg ikke har lyst til at rumme deres helhed eller risikoen ved relationen. Ligesom en ekskæreste; Det har haft en betydning, men det er fortid.

Jeg fortjener at være på bølgelængde med folk, som jeg har at gøre med i mit liv, i stedet for at skulle tilpasse mig, når jeg i realiteten hellere har lyst til, at bruge min tid og energi, anderledes.

Jeg er flov over, at blive set med hende. Hun ser sjusket ud, har ingen situationsfornemmelse og er ofte højlydt.

Hun er typen, som sladrer og skaber drama. Jeg kan ikke stole på hende. Hun vil hellere have opmærksomhed, frem for at beskytte mig.

Hun forsøgte engang at afpresse mig. Hun ville begå selvmord, hvis ikke jeg gjorde, som hun sagde.

Jeg har været bange for, at hun ville slå min plejemor ihjel. Hvorfor skulle jeg have lyst til, at have at gøre med en person, som kunne finde på, at true en kvinde, som fornyeligt havde mistet sin mand, og et barn, som fornyeligt havde mistet sin far? At det er lang tid siden, spiller ingen rolle. Hvorfor skal jeg tilgive hende, når vi stadig kæmper med konsekvenserne af hendes opførsel?

Hun har været voldelig overfor andre, "fordi hun elsker mig", men det er en syg logik og hendes historier har ingen sammenhæng.

Hun har indirekte truet mig, angående at jeg skulle frygte organiseret kriminalitet rettet mod mig. Det har at gøre med hendes traumer, men jeg har ikke lyst til at forholde mig til, at hun er irrationel og insisterende på, at jeg skal være bange.

Hun har altid manipuleret mig til at tilgive hende og se bort fra, når hun har overskredet mine grænser. Det er ikke mere synd for hende, end det er for mig.

Det er ikke mit ansvar, at hun er syg. Jeg skal ikke trøste hende, fordi hun har haft et lorteliv. Det kommer ikke til, at ændre sig. Jeg får intet ud af det, og det bliver ikke anderledes. Hun er patologisk løgner. Derfor har jeg haft svært ved at stole på, hvad folk siger. Jeg fortjener tryghed.

Jeg har kun kontakt med hende, fordi hun har stalket sig frem til at finde ud af, hvor jeg bor, selvom jeg har hemmelig adresse.

Jeg har følt mig nødsaget til, at spille sød overfor hende, fordi jeg har været bange for, hvad hun ellers ville gøre. Jeg har været nødt til at være falsk overfor hende, fordi jeg ikke magter, potentielt at gennemgå en masse.

Når min plejemor har talt om hende, har hun talt om "psykisk terror". Definitionen af terror; (trusler om) voldshandlinger som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt for at få visse krav opfyldt, i den hensigt at fremme et bestemt politisk mål. Frygt er et middel til at kontrollere andre. Derfor har hun manipuleret mig. Hun har talt om, at andre har hjernevasket mig, men det har hun lige så meget selv gjort. Derfor var jeg så forvirret, da jeg var yngre. Intet gav mening, alt var smertefuld. Det er hendes skyld.

Jeg vil lytte til den lille pige, som flygtede og gemte sig væk, fordi hun absolut ikke ville se den kvinde, som brutalt sårede en person, hun holdte af. Den person, som forsøgte at beskytte mig, blev knækket psykisk, derfor så jeg hende aldrig igen. Den person, som var årsagen, da hun altid har været for syg til at konsekvensberegne, er min mor. Og hende var jeg tvunget til, at blive ved med at ses med.

Jeg vil ikke forblændes af, at hun også kan være sød. Hun får mig til at føle, at jeg er det mest fantastiske i verdenen, hvilket jeg sikkert også er, i hendes øjne - medmindre jeg siger hende imod, for enten er jeg hendes ven eller fjende - ellers er jeg blevet hjernevasket, hvilket er nogen andres skyld.

Hun har sagt, at hun ville dræbe og skære skamlæberne af personen, som har reddet mit liv. Det er for langt ude.

Jeg fortryder, at jeg har leget med hende, at hun er en god mor, for at trøste hende. Det er en fantasi. Måske havde vi begge lyst til, at tro på det. Og hun har følt sig berettiget til sin fantasi, om at være en god mor, derfor har hun virket overbevisende overfor mig, fordi hun var en slags autoritet, da jeg var lille. Mens hele verdenen har været imod hende, var jeg hendes ét og alt. Men det er ikke en sund basis for, hvad kærlighed er.

Familie er ikke et helligt bånd. Familie er et valg, mere end noget andet. Jeg skal hverken vælge hende til af høflighed eller frygt.

Jeg kan ikke lide at have mennesker i mit liv, som får mig til at overtænke. Det bliver for kompliceret. Jeg har ikke lyst til at kende hende. Hun skal være et fjernt minde. Jeg fortjener et nemmere liv, end jeg har haft.

Jeg har ikke lyst til, at være bange. Der kommer ikke til at ske noget, bare fordi hun ikke får sin vilje. Det styrker mig kun, at sige fra overfor det, mit yngre jeg ikke turde.

#familie #det virker vildere på skrift end i hjernen #healing journey

[litteraturhistorikeren]

Jeg har en veninde af mine venner (så i den perifære kategori), der siger “ej, har du ikke tabt dig?!” hver gang, hun ser mig. Der er to ting i det:

- Jeg er tidligere spiseforstyrret og har intet behov for at tabe mig. Jeg vil altid hellere have former og have et godt forhold til mad, end jeg nogensinde igen vil være tynd og veje og måle min mad og have det forfærdeligt med mig selv.

- Jeg ved, at hun selv er spiseforstyrret, og derfor bærer jeg over med det. Jeg har aldrig kritiseret hende for det, fordi jeg ved, det er hendes eget højdepunkt for en kompliment (og hun har meget svært ved at tage imod komplimenter generelt).

Helt generelt vil jeg altid sige, at man skal komplimentere folk på andre områder og ikke kommentere på folks kroppe (medmindre man kender dem godt og specifikt ved, at de arbejder på et vægttab/en vægtøgning eller lign.).

Jeg sidder ude på toilettet lige nu, og den her smukke, slanke pige sidder inde i stuen og råber op om, hvordan hun føler sig tyk og klam. Fra mit eget perspektiv kan jeg kun sige; hvor er glad for, at jeg ikke er dér længere. For hende håber jeg kun, at hun får det bedre

#TW ED mention #TW

[lesbianjonimitchell]

1. Strikketøjet gemmes, naar Mørket falder paa, for det er sket, at Ting er sket, som ingen kan forstaa. Nattelampen tændes,  før Natten bryder frem, for Mørket faar de syge Sjæle til at længes hjem. Nattevagten hyller sig i Sjal og Listesko, det hænder, at hun blunder lidt imellem ti og to. Lange Timers Aandedrag, en Sitren og et Suk — Foraarsnatten gaar forbi, betagende og smuk, til den bitre Morgen naar det triste Hospital, og tyve trætte Kvinder vaagner op til deres Kval.                      2. Sjæle i Nød flakker mod laaste Ruder, Paaskemorgen vaagner i Klokkeklang. Skyggerne staar i Gryet af glemte Guder, øde er Dagen, regnbedrøvet og lang. Øde er Dagens Lyde, nøgne og hvide som Hjemløshedens Skridt i en evig Ring. Værgeløse imod dem, Side om Side,  lytter vi ængsteligt efter de kendte Ting: Køkkenpigernes haarde, klirrende Færden, Vaskefadenes Raslen, Komfurets Ild; den ganske lille og upersonlige Verden, der sænker sig over en sjæl der er faret vild. Langsomt spredes de tunge, betændte Skyer, Solen flakker blaalig og feberspændt — stærke Mennesker lever i store Byer, Skygger staar om os af onde Ting                                                     der er hændt. Stærke mennesker gaar i de brede Gader, en eller anden dér kommer os ved — en eller anden elsker vi nu eller hader, en eller anden delte vi Dagene med. Dæmpet taler vi sammen                                       om Paasken og Vejret  — sjældent, sjældent græder vi eller ler — vi gør os i Stand, taalmodigt og ubesværet, kendt med de dulmende Ting                                             der hænder os her. En ligger stum med evigt foldede Hænder  — sjældent, sjældent bryder vi ud i Skrig — en anden venter Besøg; hendes Øjne brænder som skinnende Fluer                              der summer omkring et Lig. Og Kvinderne uden Mænd og uden Glæder ser paa hinanden og taler om kendte Ting og ved, at den de elsker er andre Steder og ved, at Livet gaar i en dødsdømt Ring. Og ved, at han der kommer                                             med Søndagstoget og bringer Blomster og Smil og forkerte Ord, dybt i sit villige hjerte har svigtet noget, der gennemlyste hans Sjæl som et Stjernespor. Og hun der venter                               med feberbrændende Øjne og Hænder som Fugle paa Flugt                                                 i et lukket Rum glemmer hvergang,                at /de/ Hænder var haarde og nøgne, der efterlod hende her, forfærdet og stum. Og hun, der ængstedes for                                           hvad Folk vilde sige og tav til hans grove og dovent skjulte Bedrag, har Dødens og Haabets Drømme                                                  i Mundens Vige og lyver sig skælvende gennem den øde Dag. Roligst er hun der venter                                   ved Vanviddets Strande paa en som ingen i Verden                                       har set eller kendt — hun alene ejer et Lys om sin Pande som en, hvem usigeligt                                   dejlige Glæder er hændt. Snart gaar Portene op, og den grove Jakke, den hvide Flip og de pudsede Sko træder ind. Hænder vil søge hinanden og Læber snakke, Ord flagre magtesløst mod forpinte Sind. Og kvinderne uden Mænd                                         har pjuskede Vinger og søvnløse Øjne, med Flager af Ensomhed skjult i de søgende Hænder der intet bringer, men søger og venter                                hvad ingen i Verden ved. Og snart er vi glemte igen og alene tilbage, med Lugt af Tobak og Søndag                                       i Hænder og Haar — en lille Flok Mennesker                          drevet til Havs paa en flage af Lede og Længsel som ingen derude forstaar. Maaske faar vi Mod engang                                       til at se paa hinanden og kende vort eget stedse brændende Savn — vi der vandred mod Lyset i Himmelranden og knustes af noget                             vi ikke tør nævne ved Navn.

SYGE SIND by Tove Ditlevsen, Blinkende Lygter, 1947

#tove ditlevsen #blinkende lygter #this poem is my favourite piece of writing ever. i wish you guys could understand lol #goes out to my ~3 danish moots i suppose and is convenient for me since i dont have the book and dont want to go to the library constantly #to read this one poem. seriously its etched into my mind. so many verses live rent free in my head. #seriously i could prob talk for hours about this i rlly wish i were smart enough to translate it but alas </3 #tove i love you so much. i can recommend the copenhagen trilogy tho; i dont think anyof her other work is translated to english #long post

[dedicatedtononsens]

Nattevagt

Jeg mødte djævlen på en TexaCo tank.

Den summende lyd af lysstofrørene flyder ud i rummet mens Jonas vasker gulvet på den lille TexaCo døgntank. Han svajer langsomt fra side til side delvist til rytmen af køleskabenes evindelige dunken, delvist til bassen fra sin walkman. 

Langsomt mens han fortsætter ned gennem  slikafdelingen, lader han slapt blikket falde på det gamle analoge ur. Klokken er næsten tre om natten konstaterer han tørt. Fucking nattevagter, tænker Jonas. Da han mødte klokken 22, mens sommervarmen, stadig hang i luften lod han ofte trøjen blive hjemme. Det ville han altid komme til at fortryde når natten var koldest. Det altid kørende Airconditionsystem  var en velsignende på de varme sommerdage, men en forbandelse når det sendte iskolde fingre ned langs ens rygsøjle i de tidlige morgentimer. 

Jonas klør sig eftertænksomt på hagen, som er sporadisk dækket skægstubbe og den akne han for længst burde være vokset fra.

 Langsomt fortsætter Jonas sin rute ned langs slikhylden. At udføre sit job notorisk langsomt var en af de ting han selv betragtede som et “personalegode”. Når klokken alligevel var lort om natten og TexaCo tanken tom, kunne man gøre lige som man havde lyst til mente han. Om det så var at vaske gulv i slow-motion eller holde rygepauser efter for godt befindende. Her til aften var det sidst nævnte.

Bag containeren lader han den tunge røg fylde sine lunger. 

‘Fantastisk gemmested!’ Tænker han ved sig selv og skutter sig lidt i natten. 

Åndsfraværende glor han ind gennem ruden, ind på fjernsynet på skrivebordet, som viser overvågnings båndene fra butikken. Smart, hvisker han for sig selv og lader blikket glide ud over markerne. Her fra kan jeg både se og høre hvis der kommer nogen besøgende. De sølle rester af cigaretten bliver kvalt på siden af containeren og derefter kastet ud på parkeringspladsen.

Da Jonas træder indenfor ser han en mand stående foran kassen med en flaske whiskey i hånden og et skævt grin. 

‘Der står han og studerer etiketten, tænker Jonas med en vis afsky. Som om der er noget godt at komme efter her på stedet. 

Han tager manden i kort øjesyn og lægger mærket til at han er ulasteligt klædt. Sjældent noget man ser hos folk som køber sprut på en tankstation kl lort om natten.

Surt skal Jonas til at spørge manden, som tydeligt er over 18,  om han kan få lov til at se noget ID. Lige da han skal til at åbne munden og stille det forhadte spørgsmål, får han kigget ordentligt på manden på den anden side af skranken. Åh gud, der er noget galt med hans ansigt, tænker Jonas. Er det hans pande? Hage? øjne måske? Synet af den fremmede gjorde ham utilpas og han slog blikket ned.

“Har du noget ID?” Mumler Jonas ned i disken

“Selvfølgelig min gode butiksekspedient” svarer manden og hiver med stor fingersnilde et ID ud af inderlommen på sin blazer.

Tavst tager Jonas plastikkortet og kaster et blik ned på det. ID kortet er tydeligvis en forfalskning fordi på det er et billede af Elvis Presley med tilsvarende oplysninger. 

“Jeg skal bruge dit rigtige id”

“Hvad får dig til at tro at det ikke er mit rigtige ID” Siger en velkendt stemme.

I et øjebliks overraskelse synes Jonas han hørte manden tale med Elvis stemme. Paf Skyder Jonas øjne op fra kortet. Hans ansigt, normalt. Normalt? I forhold til hvad? Hvad var det da hvis ikke det var normalt før? Spørger Jonas sarkastisk sig selv. Det var Elvis svarer en lille stemme bagerst i hovedet på ham. Han var Elvis lige før jeg kiggede op. 

“Dit ID kort” gentager Jonas og laver en gestikulerende håndbevægelse.

“Så gerne” Manden hiver endnu et kort op af lommen til Jonas.

Han tager imod det og kaster kun et kort blik på det inden han ser det også er falsk. På det plastikkortet er påtrykt et billede af en storsmilende Danny DeVito. 

“Hr..” begynder Jonas, men stopper så, for da han kigger op er det ikke Danny DeVito han ser, som han halvvejs havde forventet, men derimod en djævel. Askegrå hud, kulsorte øjne og horn Så tykke som Jonas underarme springer fra  djævlens pande. Jonas ville have skreget hvis ikke hans strube havde snøret sig sammen som knuden på en ballon, så luften hverken kunne komme ind eller ud. Halvkvalt vælter han baglæns ind i kaffemaskinen og lukker øjnene i smerte idet håndtaget fra maskinen borer sig ind mellems han skulderblade.

Da Jonas åbner sine øjne igen står han oprejst bag kassen som om intet var hændt. Det eneste som fortæller ham dette ikke er sandt, er en lille dump smerte øverst på ryggen mellem skulderbladene. Manden smiler til ham og spørger

“Hvor meget for sjælen?”

“Hvor meget for sjælen?” gentager Jonas lavmælt. Koldsved danner sig i armhulerne på hans forvaskede unifromspolo.

“Woah, knægt ikke sjælen,” Han gestikulerer mod flasken “ Jeg sagde sjatten”

“Åh, ja selvfølgelig” får Jonas fremstammet. “Det bliver 95kr”

Manden rækker ham en hundrede lap og i det Jonas tager imod den lægger han mærke til den lugter brændt. Jonas giver byttepengene og på vej ud af butikken stopper manden dem i inderlommen, kigger sig over skulderen og ønsker Jonas en god nat.

Hans øjne, de er kulsorte, flyver det gennem Jonas tanker. 

Ude på parkeringspladsen gasser manden op og drøner ud i natten. Jonas går formålsløst ud på parkeringspladsen og glor efter den fremmede og hans billygter som forlængst er forsvundet i mørket. Han ser ned på parkeringspladsen hvor bilen holdt og lægger mærket til at skoaftryk er ætset ind i asfalten på førersiden. Han lader fingrene glide over den ru asfalt. Nej, tænker han ved sig selv ikke ætset, smeltet.

Inspiration fra dette post, som jeg ikke kan finde rip

https://www.google.com/search?q=fake+id+devil+tumble&sxsrf=AOaemvKJB07LaAw1Rh3bOCnXDDYxX0lErw:1633446627493&tbm=isch&source=iu&ictx=1&fir=Qyhn7iWQEXYRIM%252CNVQdak-B1GSy2M%252C_%253BZdHg3F0VHn7HZM%252CDgXo_GccnkYeoM%252C_%253BRuRL-lWmZmY_3M%252CUNEFGJEjBhjD8M%252C_%253BjdxYoyoRHOfiiM%252CfWrBJAzVFZmkAM%252C_%253BdgHJXohFFEEiWM%252Cc3SUrVLGsCMEPM%252C_%253BtLIxU9zmYsQ6wM%252CfWrBJAzVFZmkAM%252C_%253B0gyTWrmIZU-ckM%252CK5_M3_-SeclgGM%252C_%253BzMuQlWZN9pvNiM%252CFWRY3qV9oUBIhM%252C_%253Bw5_qKsytrk9KVM%252CRx54Fhw5JakHmM%252C_%253BSrSB3z8ZFp_j7M%252CEmGK-qJg2zrgwM%252C_&vet=1&usg=AI4_-kSnpbPlREWScxpk6s4j_NH2F5UsHg&sa=X&ved=2ahUKEwjlq_bvxrPzAhUoR_EDHcr-DDMQ9QF6BAgIEAE#imgrc=Qyhn7iWQEXYRIM

#Kort fiktion #dansk kortfiktion #overnaturligt

[maelkevejen]

Kameler

Jeg skal æde den, når du lukker en samtale ned efter to minutter, fordi “intet du siger dur eller virker” og du ikke føler, du kan gøre mere for at hjælpe mig.

Jeg ville fortælle dig om, at jeg er bange for stress og belastning og hvad det har af konsekvenser for mig og min hjerne. Om at jeg ikke ved, hvordan jeg skal afhjælpe det på den rigtige måde. Eller på en måde, der er realistisk. Det var ikke nødvendigvis for at finde en konkret løsning, men bare for at fortælle dig om det og snakke med dig om det. Det var ikke min mening at skyde alle dine forslag ned - og jeg var heller ikke bevidst om, at jeg gjorde det. I mit hoved svarede jeg bare på det, du sagde. Jeg tror ikke, løsningen er at proppe mere ind i min kalender, end der er nu. Jeg skal lave mindre. Så skulle vi diskutere det, åbenbart. Jeg kom til at afbryde, da du begyndte på “min personlige erfaring er...” og jeg havde det som om, du ville fortælle om coronanedlukningen eller hvordan du mistrives, når du ikke har noget at lave. Men jeg har det omvendt. Jeg skal have tid til at restituere, alene det at have noget på tapetet kan gøre mig anspændt, fordi jeg skal noget hele tiden. Jeg skulle ikke have afbrudt dig. Men det synspunkt var der ikke plads til i samtalen. Du blev frustreret, sagde “så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige eller hvordan jeg skal hjælpe dig!” og vendte mig ryggen.

Jeg føler mig efterladt og afvist. Som om jeg ikke kan fortælle dig noget, hvis jeg ikke er villig til at tage imod et af dine løsningsforslag på problemstillingen lige der, mens vi ligger i sengen om morgenen og snakker. “Jamen så fortæl mig, hvis du bare har brug for omsorg”, sagde du bagefter, og jeg kunne mærke muren, jeg tror er bygget op af “Ida synes, jeg er forkert”-mursten, der simpelthen skurrer i mit hjerte. For det synes jeg ikke, Mathias. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor du giver op på mig efter to minutters samtale og bogstaveligt talt vender ryggen til mig i protest, hvis ikke jeg retter ind med det samme. Jeg ville jo bare gerne tale med dig om det. Hvorfor er der så meget, der skal gøres konkret og stort og svært på den måde? Det er sikkert derfor, jeg ikke har fortalt det før... jeg er ikke sikker på, at jeg har kunne samle mod til sådan en samtale, når det ikke bare kan få lov til at være det - en samtale. Og der findes jo ikke kun to typer af omsorg: løsningsorienterethed og stryge-med-hårene-snak. Omsorg er også ikke at give op på hinanden. Jeg bliver enormt ked af det af at blive vendt ryggen på den måde. Jeg føler ikke, at jeg er det værd. Så har jeg ikke lyst til at sige noget om det eller fortælle om svære ting. Jeg må være forkert, når jeg får sådan et respons. Men det ved jeg godt inderst inde, at jeg ikke er. Det, der gør ondt, er hvor hurtigt der bliver givet tabt på mig, hvis ikke det, jeg kommer med, passer ned i en af de to kasser: Løsninger og talen-efter-munden. Som om jeg ikke bare er et helt almindeligt menneske ligesom alle dine venner fx. Jeg føler mig besværlig og som noget, der kun kan behandles med grillhandsker på, og jeg kan ikke forstå, hvordan vi er kommet dertil.

#tot

[independentresearch]

14 grunde til, at det er unødvendigt at vaccinere 12-15årige og yngre børn mod Covid-19

I denne artikel fremlægger jeg solid, peer-reviewed videnskabelig dokumentation på, at det er unødvendigt at vaccinere 12-15årige for deres egen eller for resten af befolkningens skyld, fordi vores immunforsvar er udrustet til at klare opgaven. 

Konklusionen på denne bevisførelse er, at epidemien ikke udgør en sundhedskrise, og at intet står til at forhindre os i at fortsætte vores liv som vanligt, droppe alle restriktioner og forbud, droppe vaccination og droppe Coronapas - fordi der er INGEN trussel.

Dette skriv virker måske lidt langt - men det handler om jeres børns helbred og liv, så som forældre bliver I simpelthen nødt til at bruge de minutter, det tager at læse dette, for jeres børns skyld. Er det ikke et par minutter værd at sikre jer, at I træffer den bedst beslutning for jeres børn? 

Mange af jer vil sikkert begrunde jeres valg om at vaccinere jeres børn med, at I stoler på vores sundhedsmyndigheder - hvorfor skulle I ikke gøre det...

Så her er et par eksempler på det bedrag vores regering og sundhedsmyndigheder udfører på os for at få os til at vælge vaccinen...

1. SARS CoV-2 er IKKE en “helt ny” virus - der udgør en dødelig trussel mod vores liv og helbred, fordi vores immunforsvar sagtens kan beskytte os 

Dr. Sucharit Bhakdi, som er medlem af den selvstændige lægeorganisation Doctors for Covid Ethics bestående af læger og forskere fra mere end 30 lande, er en af verdens førende virologer og han fremlægger dokumentation på, at hele fundamentet for håndteringen af Covid-19 “epidemien” (nedlukninger, mundbindspåbud, restriktioner, forsamlingsforbud, massevaccination) er baseret på et net af løgne: Det officielle narrativ er, at SARS CoV-2 er en helt ny virus, at vores immunforsvar ikke kan genkende den og ikke kan danne antistoffer mod den, derfor kan vores immunforsvar ikke beskytte os, derfor er hele befolkningens liv i fare og derfor er vaccination af hele befolkningen nødvendigt.

Dr. Bhakdi fremlægger dokumentation på, at SARS CoV-2 ikke er helt en ny Coronavirus, at den ligner tidligere Coronavirusser og at vores immunforsvar er yderst veludrustet til at beskytte os imod Covid-19. 

Fordi vores immunforsvar har “set” denne type virus før, så husker immunforsvaret den virus via “hukommelses” T-celler og danner meget hurtigt antistoffer imod den - vi er derfor ikke ubeskyttede og vi har ikke brug for at blive vaccineret, vores immunforsvar kan selv klare opgaven.

Reference:  “SARS-CoV-2 elicits robust adaptive immune responses regardless of disease severity”, The Lancet, juni 2021

2. SARS CoV-2 er IKKE en dødelig virus, Covid-19 er IKKE en dødelig sygdom for folk, som ikke er i risikogruppen

Covid-19 er for nylig blevet vurderet til at have en dødelighed på 0.1%.

Analysen af Covid-19s dødelighed 2021 er foretaget af en af verdens mest anerkendte eksperter inden for epidemiologi og befolkningssundhed, John P. Ioannidis, hvis analyse over Covid-19s dødelighed fra 2020 ligger på WHO’s officielle hjemmeside, hvor den var beregnet til 0.0-0-3%. 

Velvidende om dette iscenesætter WHO, vores regering og sundhedsmyndigheder Covid-19 som en massiv trussel mod vores helbred. Der er absolut ingen pointe i at vaccinere børn og unge (eller raske voksne) mod en sygdom, der ikke er meget værre end forkølelse. 

Med en dødelighed på harmløse 0.1% er der, i modsætning til sundhedsmyndighedernes vedvarende påstand, IKKE behov for at vaccinere 12-15årige eller yngre børn i flok immunitetens navn for at beskytte resten af befolkningen mod smitte, alvorlig sygdom eller død. 

3. Sundhedsstyrelsen placerer Covid-19 på liste over dødelige sygdomme, trods dødelighed på sølle 0.1%

Trods en dødelighed på 0.1% blev Covid-19 d.27. februar 2021 placeret på liste A over ”alment farlige sygdomme”, dvs. dødelige sygdomme, hvor dødeligheden hos listens andre sygdomme som Ebola, pest og kobber ligger på 50%, 30% og 10%. 

Det kan på ingen måde videnskabeligt og sundhedsfagligt retfærdiggøres at placere en sygdom med en dødelighed på 0.1% på denne liste.  Ergo, Covid-19 er ikke placeret på listen af sundhedsfaglige årsager, men af politiske årsager, da denne placering giver regeringen og sundhedsmyndighederne magtbeføjelser gennem epidemiloven til at gribe ind i vores frihedsrettigheder og begrænse dem på en måde, der ellers ikke ville være mulig.

4. 12-15årige og yngre børn er IKKE i risiko for at blive alvorligt syge af SARS CoV-2.

Ifølge Sundhedsstyrelsen selv oplever børn kun “milde eller slet ingen symptomer”, hvis de bliver smittet med Covid-19.

Ifølge Sundhedsstyrelsen selv, bliver kronisk syge børn “meget sjældent alvorligt syge”, hvis de smittes med Covid-19.

Der er absolut intet grundlag for at vaccine sine børn mod en sygdom, der ikke udgør nogen fare dem og kun giver milde eller ingen symptomer med en vaccine, der involverer alvorlige risici.

5. Der er IKKE behov for at vaccinere 12-15årige og børn for at beskytte resten af befolkningen mod alvorlig sygdom eller død - fordi det naturlige immunforsvar VIL beskytte de fleste mod Covid-19 

Sundhedsmyndighedernes påstand om, at børn bør blive vaccineret for at opnå mere flok immunitet, så resten af befolkningen er beskyttet, holder ikke - her er hvorfor: 

Påstanden er baseret på en falsk præmis om, at hele befolkningen er komplet forsvarsløse mod SARS CoV-2, fordi det er en ny Coronavirus og vores immunforsvar derfor ikke kan beskytte os mod alvorlig sygdom eller død. Men dette er en forvrængning af sandheden. 

99% af befolkningen har et immunforsvar, der danner antistoffer, der er specifikt rettet mod SARS CoV-2, der neutraliserer spikeproteinet og forhindrer, at det binder sig til ACE2 receptor - hvilket beskytter mod alvorlig sygdom og død: Fra Dansk studie udgivet i The Lancet (juni 2021): “SARS-CoV-2 elicits robust adaptive immune responses regardless of disease severity” 

Flere videnskabelige studier, fra bl.a. det anerkendte medicinske tidsskrift Science, har utvetydigt demonstreret, at netop fordi SARS CoV-2 tilhører familien af Coronavirusser, der har eksisteret i vores miljø i minimum flere årtier, er de fleste menneskers immunforsvar yderst kompetent til at håndtere SARS CoV-2, fordi vores immunforsvar er i stand til at reagere “på tværs” af forskellige vira; det, der kaldes “cross-reactivity” (kryds-reaktivitet)

Studiet fra Science viste, at selv personer, som aldrig har været i kontakt med SARS CoV-2 er i stand til at danne antistoffer mod SARS CoV-2s spikeprotein grundet dets lighed med andre Coronavirusser.

Studie fra British Medical Journal “Covid-19: Do many people have pre-existing immunity?” viser, at vores immunforsvar gennem mange år er blevet trænet til at genkende de proteiner, som Coronavirusser producerer og er yderst trænet i at bekæmpe dem, fordi vores immunforsvar er udstyret med ”hukommelses” T-celler, der tilhører den cellemedierede del af vores immunforsvar.  Derfor HAR de fleste mennesker allerede præ-eksisterende immunitet mod Covid-19.  

Ydermere, børn/teenagere spreder ikke smitte og udgør derfor ikke en risiko mod resten af befolkningen eller personer med svækket helbred.

Studie fra det anerkendte medicinske tidsskrift Nature,”SARS-CoV-2-specific T cell immunity in cases of COVID-19 and SARS, and uninfected controls”, påviste, at personer, som blev smittet med SARS CoV-1 i 2003, er immune i dag, 18 år senere. Studiet påviste også, at disse personer er immune mod SARS CoV-2 grundet ligheder mellem de to virusser.

At vi allerede har immunitet mod SARS CoV-2 var almen videnskabelig viden siden midten af 2020, hvor ovennævnte studier blev udgivet - alligevel fortsætter WHO og vores sundhedsmyndigheder med at påstå, at vores immunforsvar ikke kan håndtere SARS CoV-2 og alle derfor bør blive vaccineret. Hvorfor?

6. Vaccination af størstedelen af befolkningen er IKKE den bedste vej ud af “epidemien” - infektion er gavnligt for vores helbred

Christine Stabell Benn, som er professor i global sundhed og har forsket i vacciner i 28 år advarer imod at vaccinere børn og unge og forklarer, at det gavner børn og unge mere at have en Covid-19 infektion end at blive vaccineret, fordi deres immunforsvar beskytter mod 100% af SARS CoV-2, mens vaccinen kun beskytter mod 20% af SARS CoV-2, fordi vaccinen kun er designet til at reagere på dele af spikeproteinet.

Et andet studie fra Nature fra september 2020, “SARS-CoV-2 infection induces long-lived bone marrow plasma cells in humans“ påviser, at det faktisk gavner vores immunforsvar og helbred at have en infektion, fordi infektion medfører langtidsbeskyttelse mod sygdommen samt lignende virusser i fremtiden, fordi blodceller i knoglemarven fortsætter med at danne antistoffer mod virus længe efter infektion er overstået.

7. Infektion med SARS CoV-2 beskytter os mod varianter

Christine Stabell Benn forklarer, hvorfor det gavner os at have en infektion i stedet for at blive vaccineret og hvordan infektion beskytter mod varianter af virus:

”Formentlig får man en bedre immunitet, hvis man får den naturligt end hvis man får coronavirus-vaccinen. Coronavirusvaccinen indeholder kun en del af coronavirus, det her spikeprotein og dvs. man danner antistof-immunitet mod spikeproteinet, men resten af virus er måske 4 gange større. Så når vi møder virus, så danner vi antistoffer og T-celler mod hele virus, og det er spikeproteinet, der faktisk har tilbøjelighed til at mutere og ændre sig, så det betyder, at selv hvis virus muterer, så vil man stadig have en immunitet, der fungerer mod hele virus. Og det vil gøre, at man ikke bliver inficeret igen, eller hvis man gør, så er det en mild omgang.” 

Dr. Sucharit Bhakdi forklarer, at Coronavirusser, når de muterer, så muterer de så lidt, at vores immunforsvar altid er i stand til at genkende den nye variant, 

“derfor glemt alt om, at folk fortæller dig, at du ikke er immun over for varianter”, fortæller Dr. Bhakdi.

8. Varianter udgør INGEN trussel mod befolkningens sundhed

Vores immunforsvar ER i stand til at beskytte os mod varianter af SARS CoV-2: Det peer-reviewed studie, ”CD8+ T cell responses in COVID-19 convalescent individuals target conserved epitopes from multiple prominent SARS-CoV-2 circulating variants” fra marts 2021 demonstrerer, at hvis man tidligere har haft Covid-19 infektion, så er den cellemedierede del af immunforsvaret i stand til at beskytte mod samtlige fremtidige varianter og disse varianter vil ikke udgøre nogen trussel i form af alvorlig sygdom. Studiet konkluderer, at der derfor ikke er sandsynlighed for, at nye varianter kan undslippe vores immunforsvar.

9. Regeringen og sundhedsmyndighederne bruger smittetal til at få ”epidemien” til at se værre ud end den er manipulere folk til at blive vaccineret

Smittetal er IKKE bevis på, at vi står i dødelig epidemi, der truer vores liv. Sundhedsmyndighederne manipulerer og vildleder befolkningen med daglige opremsninger af ”smittetal”. 

Pointen er at skræmme folk: Det lyder skræmmende, det lyder som om vi står i en alvorlig sundhedskrise, når vi dagligt hører, at mere end 1000 mennesker erklæres smittet hver dag. 

Men en virus’ og sygdoms alvorlighed skal ikke bedømmes ud fra, hvor mange bliver smittet – alvorlighed skal vurderes ud fra dødelighed, ud fra hvor mange mennesker indlægges pga. virussen. 

Men Covid-19 har en dødelighed på 0.1% og det er grunden til, at der per dags dato er 50 indlagte, med kun 9 på intensiv afd. og 2542 dødsfald attribueret til Covid-19. Hvis Covid-19 var så farlig, som de fortæller os, ville de tal være langt højere.

Tal for smitte, indlæggelser og dødsfald bruges som strategi til at overtale folk til at blive vaccineret, til at acceptere, at vores frihedsrettigheder bliver indskrænket og til at acceptere øget overvågning som en nødvendighed.

10. Officielle indlæggelsestal for Covid-19 er utroværdige - indlæggelser kan skyldes alt muligt andet

Covid-19 indlæggelse er baseret på, at den indlagte har et positivt PCR-resultat inden for 14 dage af indlæggelsen. Indlæggelsen kan være pga. et brækket ben – og ikke have noget med Covid-19 at gøre. Sundhedsstyrelsen selv skriver, at indlæggelsen ikke behøver have noget at gøre med Covid-19 - den eneste relation mellem indlæggelse og Covid-19 er PCR-resultat

11. Officielle tal for Covid-19 dødsfald er utroværdige - Covid-19 er ifølge SST ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet 

Et dødsfald tælles automatisk som Covid-19 dødsfald, hvis den afdøde har haft et positivt PCR-resultat inden for 30 dage af dødsfaldet. Sundhedsstyrelsen selv skriver, at “Covid-19 ikke nødvendigvis er den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet”. 

Alligevel fremlægges disse dødsfald som om de med garanti skyldes Covid-19, når årsagen lige så let kan være en helt anden - Tallene bruges til at manipulere og vildlede befolkningen til at tro, at SARS-CoV-2 udgør en dødelig trussel mod vores liv - de bruges til at få Covid-19 til at se værre ud end den er.

12. Historier om varianter fortælles for at bevare ”epidemiens” trusselsbillede, manipulere folk til at blive vaccineret 

Varianter holder “epidemien” kørende, bevarer trusselsbilledet og holder vores frygt i live, så vi fortsat føler os truet og dermed er mere tilbøjelige til at blive vaccineret og adlyde regeringens tiltag for at føle os beskyttede. 

Den eneste grund til, at Covid-19 og varianter af SARS CoV-2 fortsat udgør en trussel mod vores helbred er, at regeringen og sundhedsmyndighederne har besluttet, at det er det billede af virkeligheden, som vi skal se, fordi det vil få os til at agere som de ønsker.

Historier om varianter bruges derfor strategisk til at styre vores adfærd

13. Historier om varianter bruges til at retfærdiggøre Coronapas, yderlige vaccinationer og kontrol i form af restriktioner

Historier om varianter VIL blive brugt som strategisk argument for at indføre årlige vaccinationer under påskud af, at begynder forfra med hver variant og står over for en ny trussel med hver variant. 

Historier om varianter VIL blive brugt til at gøre regeringens indgreb i og begrænsninger af vores frihed gennem restriktioner permanente under påskud af, at varianter udgør en kontinuerlig trussel mod befolkningen. 

Varianter VIL blive brugt til at bevare landet i en undtagelsestilstand, der kan retfærdige øget kontrol af befolkningen med restriktioner under påskud af at ville beskytte befolkningen.

14. Professor Allan Randrup afslører, at Coronapas er indført for at “presse” folk til at lade sig vaccinere

Sundhedsmyndighederne fortæller os, at Coronapasset er nødvendigt for at beskytte befolkningen mod den farlige SARS CoV-2 virus og derfor er det nødvendigt sikre, at kun vaccinerede personer har adgang til rejser, storcentre, butikker, barer, biografer etc. 

Professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup, har været favorit talerør for Regeringen og sundhedsmyndighederne og har fungeret som «eksperten», der skulle give autoritet til promoveringen af vaccinerne. På Tv2 News fortalte Allan Randrup, at Coronapassets funktion ikke er at beskytte befolkningen mod smitte fra en dødelig virus, men at “presse” folk til at vælge vaccinen ved at gøre det besværligt at leve og færdes uden at være vaccineret. 

Allan Randrup fortæller, at Coronapas bør bevares, 

”ikke så meget direkte for den smittedæmpende effekt, men for at få dem, som gerne vil have adgang til de her goder, få dem presset over i, at det nok er nemmere at blive vaccineret, fordi vi har en aldersgruppe, som trænger til et push (skub) i den retning.”

Bevægelsesfrihed og adgang til livet udenfor vores eget hjem er ikke længere en basal rettighed, det er et ”gode”, som man skal gøre sig fortjent til.

Coronapasset er implementeret for at gøre det svært for folk at leve og færdes uden at vaccineret.

Coronapasset er ikke indført, fordi vi står over for en farlig epidemi. Det er indført som decideret afpresningsmiddel. Coronapasset er en magtdemonstration fra statens side. Når man tager folk frihedsrettigheder fra dem og kun vil levere de rettigheder tilbage, hvis man gør som der bliver sagt, kaldes det en gidseltagning og i dette tilfælde er vaccination løsesummen for din frihed.

Coronapasset er et adfærdsregulerende værktøj, sat i værk for at få dig til at træffe det valg, som staten og sundhedsmyndighederne ønsker ved at begrænse din bevægelsesfrihed og nægte dig adgang til dele af samfundet, hvis du ikke magter ret. Har du virkelig tænkt dig at finde dig i det?

Skrevet af Michelle Mikkelsen fra Frihedsbevægelsens Fællesråd (Religionsforsker, KA Religionsvidenskab)A

[migmigselvogjeg]

Det er skræmmende for mig at skrive men jeg savner blot at være sammen med dig, jeg savner dit nærvær, jeg savner dit blide sind, det er ikke det samme når AK er til stede, ikke misforstå mig; jeg har intet imod AK, men der bliver en akavet stemning og du agere ikke på samme måde som når man er alene sammen med dig, og jeg orker ikke at lyve eller pakke det ind mere, i så fald at det ikke er gengældt så giv mig en blank afvisning, dog håber jeg i mit efterhånden stille sind at du tør give det en chance mere med mig, jeg er klar til at få ro på i mit liv, og jeg ved at når jeg er sammen med dig under 4 øjne så føler jeg en indre ro på en måde jeg ikke kan beskrive med ord. Du er som jeg & du selv har beskrevet for sød til mig. Det jeg ville have sagt til dig som jeg trak i land her i går, var at have taget den snak med dig om hvad jeg rent faktisk føler indeni for dig, men det kommer ikke til at ske, derfor skriver jeg dette i stedet, Noomi du giver mig en indre ro som ingen anden kan, dit væsen skinner på mine dårlige dage og bringer noget frem i mig som får mig til at smile af lykke i min gråd. Jeg er ikke en perfekt gut men jeg ønsker dig evig lukke og et skønt liv, med eller uden mig i det. Er klar over at et skriveri fra min side ikke gør det fast, men har presset mig selv mere end jeg har gjort i lang tid og gjort mine følelser klare overfor dig. Om du vil have det eller ej får du en erklæring med på vejen herfra. Jeg har siden dig og AK forlod min lejlighed drukket mig en skid på, men du kender mig og ved at jeg er på mit ærligste når jeg er snadret.. håber inderligt at du giver mig et respons på den ene eller anden måde.❤️

[ghana2019]

16.-18.

Susanne skriver:

I søndags begyndte de andre 6 på vores roadtripp🏍🏍🏍🏍desværre nåede de ikke så langt, før Jens havde et uheld🥺han gled i et sving og fik en masse hudafskrabninger😢han blev kørt på et sygehus i den landsby hvor uheldet skete. Da han fortalte at han er et JW, sagde personalet: jamen så skal du da undersøges af en af dine brødre, og de hentede en bror🥰🙏så trøstende og beroligende i sådan en situation🙏jens og Ann blev transporteret hjem og de andre 4 fortsatte til deres destination, Vestafrikas højeste vandfald samt en skov med aber, for så at mødes med Joe og jeg i Akosombo.

Jens måtte vente med at få taget røgten til mandag, da man ikke laver sådan noget på en søndag🤨her er det jo kirketid om søndagen, så bliv ikke alvorligt syg på en søndag, det er det rene selvmord😬

Mandag fik vi fat i en bil som kunne køre ham til hospitalet. På vejen dertil beder Joe Jehova om hjælp, så de kan holde ud( normalt vil den proces de skal igennem tage mange timer. 2 timer før man får røgten, 2 to timer i kø for at betale, to timer i kø for at få medicin, to timer i kø for at betale for det, osv) Joe havde ikke færdiggjort sin bøn, før han ser to af vennerne stå der for at tage imod dem😭🙏det er en læge og hendes mand, som begge havde taget fri for at hjælpe,BRODERKÆRLIGHED. Det hele tog kun to timer, pga deres hjælp.

Jens havde intet brækket, men han har mange skræmmer. Heldigvis er det noget de er super gode til at behandle hernede, næstefter malaria.

Da Joe og jeg mødes med drengene i Akosombo, bliver vi enige om at Jens’ cykel ikke skal med videre, da den er skadet, men hvad gør vi lige🧐vi kommer i tanke om at vi har arbejdet sammen med en bror i Keta, som nu er flyttet til Akosombo. Ham kontakter vi og han er mere end villig til at opbevarer cyklen til vi skal til stævne på søndag🙏

Alt i alt sidder vi med en oplevelse af at Jehova altid er der for os. Satan prøver at gøre os modløse på forskellige måder og Jehovas suverænitet gør at han ikke kan hindre forskellige ting i at ske, men det er tydeligt at han holder hånden under os der hvor han kan, uden at støtte satans system🙏

[pixie400]

Det eneste jeg føler lige nu er tomhed, jeg er næsten lige stoppet med at græde, savnet er stadig lige så stor fra da du forsvandt.

Jeg tjekkede din facebook ud, og endte med at græde endnu mere, det gør alt for ondt, smerten kan overhovedet ikke erstattes, og slet ikke dig.

Jeg mangler dig, mangler dine dumme kommentar, dine dumme idéer til hvad vi skulle lave, og alt det ballade du fik mig til at gør, imens far ikke var til stede.

Jeg mangler de nætter hvor du kom brasende ind af døren fuld, duften af øl sætter stadig mange spor.

Hvergang jeg høre lyden af fyrværkeri, jeg går i panik, men alligevel kigger jeg efter det og tænker på dig og på hvor meget du elskede det.

Dsv elskede du det så meget, at det blev din død.

Jeg går stadig og er ked af over, det kunne have været far, andreas og jeg.

Men vi lever videre for dig, og tænker specielt meget på dig.

Efter du forsvandt, har jeg gået og været bange, bange for at blive set, hende som er kriminel, dsv blev jeg det og blev smidt ud af skolen.

Og lige siden har livet taget en drejning.

Mistrives, mor som forsvandt, far som var der men alligevel ikke til at snakke med, 7 selvmordsforsøg, cutting, ødelagt krop, venner/veninder forsvandt fordi man blev set som en syg person, en masse svigt og meget mere.

Angst, depression tog overhånd og ingen hjælp fra psyk, ligemeget hvor skadet jeg var.

Ingen at snakke med, hvis jeg egenligt fandt en, så forsvandt personen hurtig igen fordi jeg var så fucked, at ingen ville kunne håndtere det.

Stoffer, alkohol begyndte at komme ind i mit liv og slog mig næsten ihjel i 2019 april måned, men jeg overlevede.

Dsv prøvede jeg igen i 2020 marts måned, men overlevede.

Jeg prøver så meget, så meget at skabe nye venskaber, men det som om det ikke virker, følelsen af at blive svigtet igen, er der hele tiden.

Jeg ville ønske det hele var så nemt, ville ønske man bare kan gør de ting man gerne ville.

Vitterligt føler jeg kun, at jeg lever for andres skyld og ikke min egen.

Det hele er så urealistisk, mine øjne ender i vand hele tiden, specielt om natten.

Jeg er træt, spiser næsten ikke mere og det hele går faktisk bare galt nu, sjovt at det kommer i perioder.

Ville ønske man bare havde en som man kan snakke med om alt som i vitterligt alt.

Min mor råbte af mig forleden om, at jeg skulle finde mig en muslim mand, hvilket jeg overhovedet ikke har lyst til, intet imod dem, da jeg kan med alle mennesker, men jeg har også nogle grænser for hvad der passer bedst til mig.

“De er gode mennesker, de ville forkæle dig og behandle dig som en prinsesse, og ikke mindst du ville få flotte børn”

Hvad skal jeg bruge det til?? Min drøm om børn er allerede ødelagt.

“Hvis du nogensinde som i nogensinde kom hjem til mig med en dansk, blå øjne og lyshåret fyr, så ville jeg slå dig, du ville få de grimmeste hvide børn”

JAMEN TAK FOR AT ØDELÆGGE MIT LIV MERE SOM OM DU IKKE ALLEREDE HAR GJORT DET..

Tænk at man som mor, kan få sit eget barn til at føle sig dårligt tilpas, du burde ikke påvirke mig, men dine syge tanker om mig, det er ikke Iorden.

Du svigter mig gang på gang, og jeg laver ikke andet end at blive ved med at tilgive.

Andreas og jeg er hellere ikke så vigtige mere i dit liv, ikke efter du har fået dig 2 børn mere, så handler ALT om dem.

Selv da jeg ville tage mit liv, det eneste du tænkte på, at jeg ikke måtte komme fordi de var til stede og ville påvirke.

Du gør mig så ked af, og jeg hader dig for det.

Det gør rigtig ondt i hjertet, altid dem som jeg kan lide ender med at skuffe mig.

Har sådan lyst til at græde, men ingen tåre kommer frem. Helt tomt, og det hele er gået i stå.