Tumgik
#elsker ham højt
incongruous-faggot · 2 years
Text
Nej jeg bager ikke
Jeg aner intet om det
Jeg har alligevel tænkt mig at kritisere alt hvad Albert laver mens jeg krydser fingre for at han når så langt som muligt, vel vidende (da jeg har set sæsonen før) at han bliver smidt ud så hurtigt som muligt
1 note · View note
ultrablandetbarn · 2 years
Text
Ved ærligt ikke hvad jeg gør, når min kæreste stopper med at betale for min psykolog. Like han sagde han insisterer på at betale for hende så længe jeg har brug for hende - uanset om vi er sammen. Men blev ligesom nødt til at stoppe ham, fordi han ødelægger fuldkommen sine chancer for at date en ny person, fordi ingen kæreste vil have det ok med at ens kæreste bruger over 2k hver måned på sin ekskærestes psykolog… føler også det er lowkey lidt crazy at tilbyde, og er på mange måder bange for han vil bruge det imod mig, ligesom han før har brugt det imod mig hvor mange penge han har brugt på min psykolog, og han ikke kan forstå jeg ligesom ikke bare er “happy go lucky” hele tiden og jeg ligesom har jævne tudeture i smug…
0 notes
stjerneklar · 21 days
Text
tænker på mine venner som blev banket af politiet igen i dag. kan ikke sove, vil græde for at retfærdiggøre det, der er ikke nogen retfærdighed. vi skriger og råber på revolution, men de føles som at drømme om at falde gennem asfalten. frøene falder af træerne, vinden hvirvler dem omkring os. en kvinde med næseblod, hele tiden vold hele tiden en stat der hellere udøver smerte end at søge retfærdighed. at være 23, at blive ældre, min omverden bliver grimmere og smukkere, grimmere og smukkere. min bedste ven kom og besøgte mig igen, følte mig som en tynd glastråd i kold luft, vi var skæve og kyssede og blev ved da vi blev ædru. han tager hjem, mit tunge hjerte, hvad gør vi nu? sad på bænken, klokken var otte. "jeg tweaker fucking hårdt lige nu", solen der krøb gennem bevoksningen, holdte hans hånd og tænker det nok skal gå. at vi kan bære meget. at vi har taget en beslutning om at være stærkere end det her, ringede til ham, han sagde vi kunne cykle til nordsjælland til sommer. tanken om at være hjemme i danmark, romantiserer det til det bliver helt blødt inden i mig, men har allerede lagt en arm og et ben her i en anden by, i et andet land. mine tårer på gaden, byen er god og ond. steder hvor jeg var fuld og glad, gaden hvor rosie fik brækket sin finger af en politibetjent. det er svært at tro på noget nu, vi skal tro på hinanden. på palæstina når det er allermest svært. bliver ved med at se fucking reels med døde børn, der er intet andet vi kan gøre end at gå på gaden. er fucking bange, har ikke forsikring. bange for jeg har ødelagt mit venskab, bange for jeg aldrig kan gøre mig fortjent til de goder jeg er født med. ville ønske du var her, ville ønsker jeg var hjemme i mit værelse i københavn, ville ønske jeg er 23 for evigt, hvor alting gør ondt og jeg elsker så højt.
4 notes · View notes
greaseonmymouth · 8 months
Note
"I posen er to spandauere, en håndværker med rejeost til Carl og en grovbirkes med smør og ost til Assad. Carl spiser sin håndværker stående, tror ikke han kan rejse sig igen hvis han sætter sig. Han tager låget af sin kaffe og stiller den i mikroovnen, et minut så burde den være varm igen."
måske "DVD commentary" om scenen med deres domestic fluff og mad/kaffe valg i "Iskaffe?"
!! det her bliver lidt en lang post fordi du lige ramte kernen i hele serien. :') jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt.
du skal lige forstå om mig først at jeg generelt har en ting om mad når jeg skriver - det er en form for smutvej til at skrive om følelser. det hænger nok sammen med den måde jeg er vokset op på, min familie elsker at bage og lave mad til hinanden og det er den måde vi fortæller hinanden at vi holder af hinanden. vi er ikke gode til at sige til hinanden (og slet ikke højt) at vi elsker hindanden - så det er bare mad, hele vejen. vi ved hvad hinanden kan lide og vi samles om mad, hver gang, hvis ikke vi bare lige smutter forbi hindanden med noget vi har bagt osv. (eller, det vil sige, mine søskende gør, fordi jeg nu bor i et andet land og ikke bare lige kan komme forbi.)
noget af det allerførste jeg lagde mærke til den første gang jeg så filmene jeg ved ikke hvor mange år tilbage, er at Assad stort set aldrig taler om sig selv. vi ved næsten intet om ham. men noget af det første han gør når han møder Carl er a) tilbyde ham kaffe b) lave kaffen mildere til Carl næste gang c) tage ham med på sin yndlingsrestaurant hvor han spiser hver dag. han prøver at skabe et venskab eller et partnerskab eller et eller andet form for forhold til sin nye chef/makker igennem mad. det er vel også den mest socialt acceptable måde at gøre det på, på en arbejdsplads i Danmark når man ikke kender hinanden (idé: en fic hvor Rose prøver at skabe en kageordning i Afdeling Q og det falder fuldstændig fra hinanden allerede første gang.)
den restaurantscene har jeg set så mange gange nu fordi jeg bare VIL forstå hvad der foregår. Carls reaktion 'du spiser her hver dag?' skeptisk? forundret? uforstående? fordømmende? Assads modreaktion 'de har også salat' som om det var en joke, som om han måske føler sig lidt dømt. hvorfor spiser han der hver dag? har han ingen familie at spise med? har han aldrig lært at lave mad? der er nok rigtigt mange måder at tolke den scene på, men jeg vælger at tage a b og c som tegn på at Assad gerne vil være venner i det mindste, han giver Carl små bidder af sig selv (og får så ingenting tilbage...i hvertfald til at starte med)
Carl ved vi er et vrag af et menneske som ikke kan finde ud af at snakke om sine følelser (ærligt) til andre mennesker. han ringer til Vigga fordi han bare lige vil høre 'hvordan det går'. han bliver overrasket over at Jesper gerne vil bo hos ham nogle dage, og virker ikke rigtigt som om han kan håndtere det. i Fasandræberne når Jesper vækker ham er han stadig overrasket over at Jesper er der, selvom det nu efterhånden må være et godt stykke tid siden skilsmissen! og så - mega vigtigt i mine øjne - vælger Carl at anerkende det ved at spørge om de ikke skal spise middag sammen. han vil endda købe ind! de skal lave mad sammen! (at han så ender med at spise sammen med Assad på hans yndlingsrestaurant i stedet er så en anden sag) og til sidst i filmen ser vi ham banke på Jespers dør med forsoningsøl fordi han kludrede i det og han vil jo gerne Jesper. Carls reaktion på Kimmies stedmor som ikke gad hende tror jeg har ramt ham dybt. så det har jeg selvfølgelig låst mig fast på, at måske Carl lider af samme fejl som jeg og min familie og vi simpelthen bare...vælger at udtrykke vores følelser igennem mad i stedet for at sige det højt.
nu kommer vi så til stykket! 
Baklava skulle have været en meget længere fic men jeg stødte ind i det problem at de to halvdele af den ikke rigtigt passede sammen. Den er fra Assads synspunkt og handler rigtigt meget om den tvivl jeg forestiller mig han føler om hans og Carls forhold efter at Carl har været på sygeorlov i nok en hel del måneder uden at give lyd fra sig og uden at tage telefonen når Assad ringer, især hvis man antager at de var sammen inden og nu måske ikke er det. og han føler sig såret også fordi Carl er så udreagerende hele vejen igennem Flaskepost fra P. Assad går meget varsomt om Carl hele første halvdel af filmen, det er først efter det der med walkie talkien han ligesom begynder at slappe af igen synes jeg? så det jeg ville med Baklava var at få dem tilbage til et punkt hvor de godt kunne finde sammen igen. Og når så jeg havde gjort det, skulle der være noget domestic fluff og kissemissen og hvad ved jeg, men det hang bare ikke sammen. Så jeg afsluttede der hvor Assad tager beslutningen om at lukke Carl ind igen i sit følelsesliv: "Tag tøjet af, siger Assad og slår dynen til side." og gik så videre med næste fic i serien.
Iskaffe er den anden halvdel af Baklava, men efter jeg fandt ud hvorfor jeg ikke kunne få det til at virke første gang (første skridt var at skifte synsvinkel og starte forfra). I forlængelse af Baklava, hvor vi kort ser at Assad ved at Carl hader oliven: "Assad sætter sig ved siden af ham, og tager de oliven som han ved Carl ikke gider spise, og giver ham i stedet kibbeh fra sin egen tallerken." - altså jeg tænker jo at fordi de har kendt hinanden i en del år på det her tidspunkt, må de have en idé om hvad hinanden kan lide at spise! vi ser dem ikke spise sammen ofte i filmene, men filmene viser dem jo heller ikke ofte i hjemlige situationer. det var det her kendskab til hinanden jeg gerne ville afspejle, men fra Carls synsvinkel.
Så: Carl har googlet sig til hvornår Ramadanen slutter så han kan foretage sit smoove og tage Assad på sengen. men! han har også tænkt så langt at han har bestilt en kaffe som han ved Assad kan lide (stærk kaffe, med sirup - bare min headcanon men jeg forestillede mig efter Carls ansigtsudtryk i Kvinden i Buret at Assad laver stærk tyrkisk kaffe, som jo er ufiltreret og forholdsvis sød fordi den koges med sukker). I forhold til morgenbrød - jeg må kort afsløre at da jeg gik i gymnasiet arbejdede jeg to år i den lokale familieejede bager, så jeg ved hvordan wienerbrød og morgenbrød bliver lavet. franskbrød og morgenbrød er lavet på den samme dej, den eneste forskel er størrelsen, formen, og om der er birkes på (og om det er blå eller hvide birkes) eller ej, så jeg synes det er lidt sjovt når folk synes det ene eller andet smager bedre når det er nøjagtig samme brød :D nå men spandauere solgte vi langt de fleste af så det tænkte jeg var meget normalt Carl havde valgt sådan to fremfor kringlestykker eller hindbærsnitter eller noget andet.
tilbage til morgenbrødet. man kunne også for en ekstra skilling få smurt morgenbrød hos os så det går jeg ud fra man også kan hos andre bagere. hvis du ikke har prøvet grovbirkes med smør og ost - og helst en forholdsvis moden ost, som fx blå eller sort klovborg - så går du glip af noget her i livet min ven. det er min yndlings og jeg valgte det til Assad udelukkende af den grund. (jeg tænkte også lidt at fordi Assad ligesom jeg ikke er dansker, ikke har det samme forhold til dansk morgenbrød som en dansker har så han måske også ligesom mig vælger det lidt mere utraditionelle fordi han jo ikke er vokset op med rundstykker, jordens meste kedelige morgenbrød (sorry).) Jeg tænkte også at Carl og Assad har på det her tidspunkt i deres forhold spist morgenmad sammen ofte nok til at Carl ved hvad han kan lide fra bageren, og valgte ud fra det. han har jo en Plan om at få Assad tilbage, han har taget de sikre valg!
Til Carl havde jeg oprindeligt valgt rundstykke med ost og skinke, men så tænkte jeg, nej, han er jo taget ud til Assad fordi han vil have him tilbage, han er ikke dum nok til at putte hamburgerryg på sit rundstykke. der er ikke nogen muslimer jeg kender der vil blive fornærmet over at jeg spiser bacon foran dem, så det er ikke sådan det skal forstås, men mere i retning af, denne morgen vil Carl ikke begå et eneste fejltrin. Han vil simpelthen ikke risikere at Assad bliver skuffet eller ked af det eller smider ham ud. Jeg forestiller mig også at han er meget bevidst om at hans bemærkning i Flaskepost fra P om at Assad aldrig ville opleve stegt flæsk med persillesovs var meget sårende. Hans ordvalg her er også interessant, fordi han kunne jo have sagt flæskesteg med rødkål, eller bare bacon for den sags skyld, men han valgte en dansk ret som jeg ville betegne som meget mere traditionel dansk end flæskesteg. det fortæller mig lidt at Carl nok er ret meget kartoffeldansker og godt kan lide ganske almindelige danske ting, så derfor blev det rejeost, som jeg har svært ved at forestille mig en mere dansk ting at smøre på sit morgenbrød. (rejeost er sjovt nok også en af de få danske oste du kan få i scandikitchen her i London.)
Og til sidst: grunden til jeg valgte det skulle være en håndværker i stedet for et rundstykke var KUN fordi jeg tænkte at den måtte være svær for google translate at oversætte og jeg meget trodsigt ikke ville gøre det nemmere. jeg skrev på dansk; jeg ville gerne gøre det så dansk som muligt, så. derfor blev det en håndværker med rejeost til Carl.
og til aller sidst: jeg kender kaffesnobber som aldrig nogensinde kunne finde på at varme deres kaffe i mikroovnen og hellere hælder den ud i vasken for så at lave en frisk kop kaffe til sig selv, men jeg kender også folk som er skideligeglade fordi kaffe bare er kaffe og den skal drikkes varm. så hvis de ikke når at drikke deres kaffe før den bliver kold så ryger den en tur i mikroovnen. den sidste synes jeg er mere Carls stil. :D
og til aller aller sidst: jeg havde ikke planlagt fra starten at der skulle være en serie, men da jeg tog beslutningen om det og skulle finde en titel fordi ao3 vil jo gerne have man giver serier en titel...jeg havde intet andet valg end at kalde den afdeling q men det handler om mad i stedet for mord :'D fordi. kernen i serien er. det handler om mad :'D i stedet for følelser mord :'D
...det var så det om MAD, men noget andet jeg også rigtigt gerne ville vise med Iskaffe (og Ingefærte) er at når man har været sammen så mange år, så kender man hinanden rigtigt godt og man har etableret nogle rutiner og et indbyrdes sprog/forståelse for hinanden. så da Carl fik ondt i ryggen var det ikke en overraskelse for nogen af dem, det er sket før, de kommunikerer om det (en af de få ting de kan finde ud af at kommunikere om? :'D), de har en rutine. de har slet ikke et gnidningsfrit forhold, men nogle ting må godt være gnidningsfri, hvad er pointen ellers? :) de hjemlige scener er der hvor jeg giver dem lov til at læne sig op ad hinanden og udvise lidt ømhed og omsorg for hinanden, fordi når de er på arbejde er der ikke plads til det.my fi
8 notes · View notes
visse-vasse · 4 months
Text
Jeg er taknemlig for min kæreste fordi han altid er der for mig og lytter på mig og prøver at forstå mig selvom jeg er svær at blive klog på og altid altid tager hensyn til mig og tænker på mig og så er han så sød og klog og smart og sej og godhjertet og dygtig til alt hvad han foretager sig (stenbuk tings) og beskeden og omsorgsfuld og rigtig rigtig god til at lave mad især ramen som han ved jeg elsker og derfor laver det ofte og sjov og får mig til at grine når jeg er irriteret og lærer mig hver dag hvad sand kærlighed er og hvordan det føles at blive elsket uanset hvad. Jeg elsker ham så højt. Han er min bedre halvdel og jeg har lyst til at have ham i mit liv for altid.
5 notes · View notes
bybarn · 1 year
Text
En af mine ekskærester har fået en virkelig smuk ny kæreste
Og på trods af han var den dårligste af mine, så under jeg ham det nu
Jeg havde en god snak med en jeg elsker meget højt, om hvordan vi bliver bedre og bedre kærester gennem årene og erfaringerne og forholdene, fordi vi jo lærer om os selv, vores egne fejl og mangler, og hvordan vi kan arbejde på dem
Så selvom han var en, ja, lad os bare sige kæmpe idiot
Så tror jeg på det bedste i ham
Og at han har taget alle de gode ting han var, med, og har arbejdet på de mindre gode ting
Og hvis ikke, så er jeg ikke overrasket lol
3 notes · View notes
pastelfarvet · 1 year
Note
Lidt spørgsmål til aftenstemningen 😋❤️
Yndlingskink for tiden?
Hvor vil du helst have pik: pussy, butt or mouth?
Hvor vil du helst give (være det strap-on eller anden måde) pussy, butt or mouth?
Hvilken sexstilling synes du er mest intens?
Hvis du kunne have sex med en celebrity i aften, hvem skulle det så være?
Hvad er det største antal mennesker du kunne tænke dig at have sex med på samme tid?
Top 3 pornokategorier?
Morgensex Vs. Aftensex?
Hvis du skulle have et kostume på under sex, hvilket skulle det så være?
Hvor kan du bedst lide at blive kysset?
Lol fik ikke gemt mine svar ordentligt første gang jeg svarede på denne her, nu prøver jeg igen.
Pt tror jeg ikke jeg har en yndlingskink, men ros og at blive passet på føles ekstra dejligt for tiden.
Det her spørgsmål matcher godt med at jeg for nyligt er kommet i gang med reelt at have vaginal sex for første gang (fordi jeg endelig er kommet til lægen med mine smerter omkring vulva og er kommet i gang med øvelser, yay), så selvom mit svar sædvanligt altid ville være anal, evt oral til tider, så er vaginalt meget højt på listen lige pt. Det fylder meget hos mig, da det ikke lige var noget jeg havde håbet på for bare et halvt år siden.
Det er jo nok analt, selvom jeg også synes det er virkelig frækt når min strap on bliver suttet på. Vaginalt har jeg ikke prøvet at tage nogen endnu men hvis det skulle blive relevant engang kunne det være fedt at prøve.
Helt klart oftest missionær med benene på den andens skuldre, selvom doggy, cowgirl og mig liggende på maven også kan være ret solide efterfølgere til tider.
Matthew Gray Gubler er vel nok mit seneste celebrity crush, så det må blive ham :^)
Et sted i fremtiden kunne et reelt svar godt være 2-3 personer - fantaserer til tider om langt større antal, men det er slet ikke relevant før jeg får oplevet om 2-3 udover mig ville kunne noget.
Anal, dp, og BDSM (især spanking) er nok blandt mit mest sete. Men har sgu slet ikke styr på hvad der alt er af kategorier og hvordan det fordeler sig så misser nok et eller andet.
I hjertet elsker jeg virkelig morgensex men det er ikke altid det mest praktiske, så tror mit svar må være at reelt at bolle = bedst om aftenen, at fjolle rundt + ligge og tage på hinanden = bedst om morgenen
Hmm tror måske jeg godt gad prøve et stuepige kostume? Sådan en fantasi har jeg haft lææænge - lidt fjollet med hvor dårlig jeg er til at gøre rent lol. Ellers noget skolepige/sekretær/der er sikkert mange flere eksempler.
Pt honestly i ansigtet, især på næsen og i panden, men lårerne, fissen og brysterne er også ekstra rart for tiden
Tak for spørgsmålene, det er værdsat!
1 note · View note
filmniller · 2 years
Text
Mr. Harrigan's Phone
4 ud af 5 aldrende læseheste
Gymnasieeleven Craig (Jaeden Martell) tjener lommepenge ved at læse klassiske romaner som "To byer", "Lady Chatterleys elsker" og "Forbrydelse og straf" højt for en svagtsynet milliardær (Donald Sutherland). Der opstår et stærkt venskab mellem de to, og den unge mand introducerer det 21. århundredes velsignelser for den aldrende aktiespekulant med en iPhone, der giver ham direkte adgang til børsnoteringerne. Da mr. Harrigan dør af et hjertestop, giver Craig ham iPhonen med i kisten, og han sender en besked til ham som en sidste hilsen. Stor er hans overraskelse, da sms'en uventet besvares, og der begynder at ske mystiske ting og sager ... Mere skal ikke røbes her. Det er Stephen Kings kortroman af samme navn, der er dramatiseret og iscenesat af John Lee Hancock, kendt som instruktør af bl. a. "The Blind Side", "The Founder" og "Saving Mr. Banks", og det er en af de bedre King-filmatiseringer, der efter min mening helt eminent fanger forfatterens stemningsfulde stil og skildringer. Der er overnaturlige elementer, ja, men de er under stram kontrol, og hovedvægten er lagt på forholdet mellem de godt castede personer, samtidig med at Kings (for en gangs skyld) velkonstruerede plot stille og roligt afvikles med god suspense. Anbefales varmt og kan ses på Netflix.
Tumblr media
1 note · View note
maelkevejen · 2 years
Text
Der er godt nok virkelig meget af det
Og jeg fokuserer meget på mig selv. Altså... det er jo klart; det her er jo mit sted. Men det ser meget voldsomt ud, når der sådan bliver kogt saftevand af det. Jeg fortæller ikke altid om alle de rare ting. Når han siger et eller andet, der opfatter på en meget mere skelsættende måde, end det har været intentionen, og han opdager at jeg har tolket det som om, han overvejer vores forhold, og holder mig tæt ind til sig og oversvømmer mig med kærlighed, så jeg har det som om alt det tunge smelter væk. Jeg elsker at blive mindet om, hvor meget han elsker mig og vil mig. Elsker! På samme måde som Signe Lindkvist siger det. Jeg er en total sucker for det.
Altså. Nogle gange synes jeg, han er åndssvag og dum, men det synes han sikkert også, at jeg er til tider. Det tvivler jeg på er noget, man kan undgå. Det er jo heller ikke det, det handler om. Essensen er, hvordan man håndterer konflikter - både på kort og lang sigt. Og uanset hvor sortseende jeg kan være i øjeblikket, så ved jeg i status quo, at vi øver os begge to og har rykket os langt og er blevet bedre - og at vi kommer til at blive bedre med tiden. Sammen og hver for sig.
Og det kan godt være, Mathias ikke ved, hvor klog jeg er (og måske er det nok også bare en historie, jeg fortæller mig selv - måske), men det... gør ikke så meget igen, så længe jeg ved det selv. Og det sidder så rodfæstet i mig, at det forhåbentligt ikke er noget, nogen kan ændre på. Og måske synes han ikke, jeg er modig eller god til at passe på mig selv, og det er altså også tarveligt at sige andre mennesker imod med en ansigtsgrimasse, når de fortæller, at de selv synes, de er det, men kontekst. Altså. Og jeg ved godt, det er fordi, han ikke ved, hvad det er, jeg taler om, fordi vi er forskellige mennesker, og han har ikke de samme udfordringer - ligesom jeg ikke har dem, han har tumlet med. Hvordan skulle han vide, hvor min styrke lander, når han ikke kan se det bjerg, jeg har klatret og besejret? Mod kommer til udtryk på mange måder. Og at passe på sig selv handler ikke kun om den fysiske krop (som jeg, altså, ikke er særlig god til at passe på). Og jeg hader, når han taler om at bruge undskyldninger. Det irriterer mig, at han tænker sådan. Men det har ikke nogen reel betydning for mig, for det handler jo ikke om ham. Jeg ved, at jeg er modig og stærk og klog. Så kan han jo i grunden tænke, hvad han vil. Ingen mennesker kan i øvrigt nogensinde lære et andet menneske at kende 100%. Så selvom jeg tror, jeg har regnet Mathias ud (og vi selvfølgelig kender hinanden rigtig, rigtig godt!), så har jeg det jo nok ikke i virkligheden. Også fordi... mur. I ved. Men min kæreste er en skumfidus indeni. Og jeg elsker ham. Jeg elsker min til tider borgomsvøblte kæreste. Han eeeer... en skumfidus indeni en borg indeni en skumfidus. Jeg synes, han er det bedste, der findes. Jeg elsker Mathias så højt, og måske er jeg lidt for eftergivende nogle gange (og nok også den anden vej, altså, det er ikke kun mig), så er kærligheden og jeg vokset, så den er blevet sundere og meget mere moden med tiden. Kærligheden er STOR! men den inkluderer også mig selv, og det er noget af det, jeg bedst kan lide ved den. Jeg har respekt for både mig selv og Mathias. Jeg er stadig grøn, så det kan altid blive bedre, men det er edderbroderme også stærkt. Elsker Mathias.
0 notes
fantasifuld · 3 years
Note
så ja, jeg har haft sex med den anden dreng, jeg talte om dig om. Det var en livsændrende oplevelse. Jeg havde aldrig nogen behandlet mig så godt og ærligt talt var det første gang, jeg havde en fuldstændig orgasme (hans pik er meget større end mine kærester). Jeg føler ikke meget for ham om den person, han er, men jeg elsker at have sex med ham. Er jeg en luder? Skal jeg forlade min kæreste? Jeg ved det ikke rigtig.
Har du haft sex med ham mens du var sammen med din kæreste?
Dejligt, at det var god sex! Og at han behandlede dig godt, det er virkelig vigtigt!
Jeg tror ikke jeg kan fortælle dig om du skal forlade din kæreste, men du er ikke en luder! Jeg ved ikke, hvilke regler dig om din kæreste har, hvis det er okay for ham, at du har sex med ham den anden, så er det vel bare at go for it. Men hvis din kæreste ikke ved noget om det, så synes jeg du skal starte med at fortælle ham det, ingen fortjener at blive holdt for nar. Hvis det var en engangsting, og du ikke har tænkt dig at sige noget til din kæreste og heller ikke går fra ham, så skal du leve med den dårlige samvittighed. Jeg tror du skal gøre op mig selv hvad du vil, og hvis du virkelig har været din kæreste utro og at han ikke ved noget om det, så synes jeg du skal finde ud af om du elsker din kæreste højt nok.
1 note · View note
Text
Jeg snakkede med min mor i går om det at have en kat alene. Hun sagde, at jeg vel godt kan sove ude engang imellem? Og jeg sagde nej, Mio skal ikke være alene en hel nat. Hun sagde, hvad så hvis du vil ud at rejse? Eller bare en weekend i sommerhus? Og jeg sagde, at det kan jeg kun, hvis en af mine venner kan komme og bo med Mio i den tid, jeg er væk. Så kiggede hun på Mio og smilede og sagde, at han er en forkælet kat. Det er han måske også, men det er ikke bare, at jeg elsker ham utroligt højt, det er også, at jeg har påtaget mig et ansvar for et dyr alene, og jeg vil ikke være den type dyreejer, der bare er hos ham, når det er belejligt for mig. Det er altså et helt lille liv, jeg har ansvaret for. Så det betyder kortere byture, det betyder, at jeg ikke bare crasher hos nogen, det betyder, at jeg ikke tager spontant i sommerhus, eller ud at rejse. Han har givet mig noget at stå op til og gjort mit hjem til et hjem, og det kan godt være, det lyder fjollet, men det er sandt. Jeg føler ikke, jeg ofrer mere, end jeg får. Hvis hundemennesker må få lov at gå så meget op i deres dyr, så må kattemennesker altså også <3
1 note · View note
vingefang · 4 years
Text
jeg synes, at alt er spændende, hver dag er ny og lys og interessant og jeg står op hver dag og venter, tænker: hvad nu! hvad skal der ske i dag! kom så! og samtidigt synes jeg også, at alt er overvældende, skræmmende, jeg har lidt svært ved at mærke mig selv. er hele tiden bange for at blive smittet, flere på fakultetet er blevet konstateret positiv og det gør mig bange og nervøs. jeg prøver at bevare roen, men synes det er svært. sad til forelæsning i dag og talte med de andre, en summen af panik i rummet. prøver at være mig selv på studiet, prøver at tænke, at folk plejer at kunne lide mig, at jeg kan være meget likeable, men at det tager lidt tid, jeg har brug for tid, så skal jeg nok slappe af, det er svært når de andre råber højt eller taler med hinanden på en intern måde. prøver at tage flere chancer, tænke: de andre er også bange og usikre. elsker når de griner af noget jeg siger. hader, når jeg tænker på, at det jeg fokuserer mest på er, om de kan lide mig og glemmer at mærke efter, hvad jeg kan lide. men jeg tror også, at det bliver godt. alle virker søde og gode. jeg må ikke sammenligne mig selv med andre.
var hos min psykolog i går, fik taget mig sammen til at tale om noget, som er det allersværeste for mig at tale om, det har taget mig næsten fem sessioner at overtale mig selv til at sige det, hver gang jeg sidder i rummet, kan jeg ikke få ordene frem, men gjorde det i går. og hun kunne rumme det (det skal hun også) og sagde: “kroppen husker alting”. der er så meget skam i min krop, så mange ting jeg er bange for og jeg er ved at forstå hvorfor og det er en lettelse.
min farmor ringede tidligere og sagde at hun havde været på hospitalet, hun ringer altid efter der er sket noget dårligt, aldrig imens, aldrig så jeg kan være forberedt på det værste. jeg hader og elsker det. hun var blevet indlagt kort og lægen havde sagt, at var hun kommet meget senere, kunne hun ha været død. det er skræmmende at tænke på. min farmor er meget frisk og har ingen sygdomme. det her kom helt akut. en blærebetændelse der var gået direkte i boldbanen.
ellers er ting også gode. det nye værelse er stort og jeg har udgang til altan. køkkenet er lyserødt. mit sengetøj er stribet. i fredags spillede jeg kævle i en gyde og en fyr fra mit hold er god til alting, meget sympatisk og jeg tør næsten ikke tale med ham, fordi han er så sød.
kh
3 notes · View notes
ridofme1993 · 4 years
Text
det er sjovt savner næsten at ligge og spilde tid på min computer. nu har jeg pause på arb og er fuldstændig udmattet og stener. L vil flytte hertil, der er intet der holder ham i klosteret, og han elsker mig, det har han indset. i love you so much. det er overvældende at have både min mor og ham her på samme tid. min mor tager hjem på torsdag, og det bliver honestly en lettelse. L vil finde et arbejde, helst i en bager, men hvis ikke det kan lade sig gøre vil han gøre hvad som helst. er ved at falde i søvn. vi var hos min far og g og lillebror i aftes, det var rigtig hyggeligt. det føltes normalt. den måde min far ikke elsker mig særlig højt på er en normal måde for en far ikke at elske sit barn særlig højt på (jeg prøver ikke at bagatellisere det, det er bare ikke en smerte der er ualmindelig). den måde min mor klamrer sig til mig i meget attached kærlighed er specifik og mindre cool og mere drænende. L sagde at han godt kunne lide min far og godt kunne lide g, men at de ikke taler til mig som om de elsker mig meget højt. han bemærkede, at der ikke er et eneste billede af mig i hjemmet, hvor jeg er ældre end 3-4. jeg blev pludselig bevidst om den der fornemmelse af at have været min fars dukke som han har mistet interessen for, et stykke legetøj som skuffede i sidste ende. det har påvirket min relation til mænd, de fleste mænd jeg kender ser mig stadig som en dukke, et par af mine venner også. noget af det værste man kan gøre mod et andet menneske er at gøre det til et billede. L gør mig ikke til et billede han ser mig fuldstændigt og elsker mig hvilket han hele tiden fortæller mig. han ser både fejl og fortrin i mig som jeg slet ikke eller kun i ringe grad var bevidst om. kan ikke rigtig tro at vi faktisk er sammen nu efter al den længsel og al den undvigen at vi.... har hinanden. fortalte ham i går om da jeg i september, dengang jeg kun havde kendt ham i halvanden uge, så ham spise kylling grådigt og syntes det var det smukkeste i verden, og at jeg havde fortalt Laura: “åh Laura, det er bare fordi når han spiser kylling.....” og hun havde grinet så meget at jeg ikke kunne gøre sætningen færdig. det smeltede hans hjerte sagde han
1 note · View note
fyldtmedtanker · 4 years
Text
Inden jeg skal sove, nusser jeg min hund, og giver ham et kys på snuden og på panden, og jeg forsøger at give ham al den kærlighed, jeg ikke kan give til dig, for noget af det, jeg savner aller mest, er at nusse dig i søvn og kysse dig godnat og fortælle dig, hvor højt jeg elsker dig.
2 notes · View notes
28september2015 · 4 years
Text
Der er på mange måder en enorm smerte forbundet med at tage til mit barndomshjem. Den er blevet mindre åbenlys med tiden, fordi hverdagen og livet har taget det tilbage. Heldigvis.
Men det bliver ved med at forbløffe mig, hvor let det er at komme i kontakt med smerten. Måske netop fordi den er tidsligt godt på afstand nu. Hvor lidt overflade der skal skrabes af, før man kommer til det lag, der hedder "bundløs ulykkelighed".
Det her er ikke en klagesang, det er bare mig der funderer over sorgen som livsvilkår. Jeg snakkede med min storebror om det for nyligt, og det er ikke for at lyde som verdens sørgeligste menneske eller fordi jeg satser på at vinde en medalje i tristesse, men det forekommer mig bare at den måde, min lillesøster tog herfra, aldrig vil bundfælde sig. Den vil aldrig blive acceptabel. Det vidste jeg da godt fra starten, men efter snart fem år er det alligevel utroligt, hvor umådeligt lidt det faktum har rykket på sig. Og hvor evigt aktuel, det gør sorgen.
Og selvom skyld ikke er noget jeg tænker på længere, og et uheldigt ord, så vil det jo også altid bare være sådan, at jeg havde et lod i hendes liv, og det lod forvaltede jeg sådan og sådan, men jeg kunne også have gjort det anderledes, men det havde jeg nok ikke gjort og.... Den fortsætter. Uanset hvor lidt det nytter. Jeg bliver aldrig fritaget. Fordi det ikke var et uheld. Fordi det ikke var nogen tilfældig eller en sygdoms skyld. Og jo, der kan da være skyld forbundet med ulykker og sygdom. "Hvorfor tvang jeg hende ikke til lægen noget før?" "Hvorfor lod jeg ham køre på cykel uden lygter?“ Men. Som min storebror sagde: De ville trods alt ikke herfra. Det ville hun jo. Og derfor vil der altid være det der "Men hvorfor?"
Og uanset hvor vigtigt det spørgsmål er for mig, bliver der aldrig et svar, og det er det der er så sindssygt, for man stiller jo ikke et spørgsmål for at lade en rungende stilhed (eller værre: En overdøvende tvivl) være svaret.
Det bliver vist lidt en "stakkels mig"-sang igen. Men så må det være sådan. Det er trods alt bedre end at det hele bare bliver glemt.
Hold nu op, hvor jeg savner hende. Og elsker hende. Stadig lige så højt. Det håber jeg aldrig vil ændre sig.
1 note · View note
bobleplast · 4 years
Text
jeg elsker ham så højt
1 note · View note