Tumgik
threenotebooks · 4 months
Text
Jeg mødte I--a S---v igen - han må bo i vores bygning. Når jeg ser ham, tænker jeg altid på, hvordan Ilya S---v, en mand med en trendy kasket, bor i en almindelig Kupchino-lejlighed med tynde vægge og vindueskarme, hvor man ikke kan sætte en potte med violer. Jeg kan forestille mig ham lytte til rørene, der brummer om morgenen, naboen ovenpå, der hoster og harker i den blå vask med en rødlig plamage. Jeg forestiller mig, at I--a S---v rejser sig fra sin knirkende sovesofa og med bare fødder på det kolde gulv går ud i køkkenet. Der tænder han for gassen og sætter en kedel med en fløjte på ilden. Han kigger på de små snedriver, der er kravlet ind i lejligheden gennem hullerne i vinduesrammerne.
0 notes
threenotebooks · 9 months
Text
Jeg gider ikke mere af det her, jeg er blevet såret for meget. Lad de triste tanker synke ned i den strømmende flod. Det er for sent. Fandens! Det er for sent nu, hvor jeg har følt det! Der er ingen flugt, intet skjul. Mit gale hjerte rasede - rødt, blafrende, hurtigt! Jeg blev kvalt i tårer af splinter, jeg blev kvalt i grimme tanker, jeg blev kvalt i sene aftener. Pis! Hvor er jeg dog liderlig. Du burde kende til min smerte, den smerte, der trykker i mit bryst. Mit hjerte, som du holder i dine hænder, er som et sår.
0 notes
threenotebooks · 9 months
Text
Jeg står kun et skridt fra dig. Jeg er kun en meter fra os. Jeg står og fanger snekrystallerne i min håndflade. Dette år er som en gammel togbillet. Vi var i kupé nummer maj. Men nu er jeg tilbage alene i en kupé med nummeret vred og kold februar. På min krop efterlader du et koldt granitmærke af dine iskolde læber. Mit hjerte smerter stadig i adskillelse, ilden er der stadig i mit hjerte. Jeg skjuler minderne om timevis af venten, men vækker sekunderne af kærlighedserklæringer til live. Jeg glemmer vreden og tavsheden, men ikke dig.
1 note · View note
threenotebooks · 9 months
Text
Det er ikke for sjov, for du glæder mig ikke længere. Du er krøllet sammen i en kugle, og jeg går rundt som en kat alene i denne by. Når du nærmer dig krigerens nat, skal du vikle din hemmelighed ind i en klud for at skjule den for den grådige kat. Du er ligeglad med, hvor du flygter hen og bærer dig selv væk. Du drukner i vin. Men jeg vandrer frit omkring alene.
0 notes
threenotebooks · 10 months
Text
Solopgang og al den slags. Morgen. Har set uanstændigheden - Bagtalelsens Skole, fortyndet med en performance af ***-holdet. Skal rystes og røres.
Dørene er tæt lukkede for ikke at vække dig. Vinduerne er tæt lukkede, så du ikke bliver syg. Ikke at snøfte, ikke at hoste og ikke at lide af hovedpine og feber.
Gården er fugtig før solopgang, gennemblødt af regnvand som et æble i en balje fuld af most. Gården er stille, men dens åndedræt er hæst - som hos en, der har haft influenza.
Så måtte man sætte sig på tærsklen til altanen, og dem, der ryger, kunne ryge. Snakken går afslappet - ord afbrudt af træthedens suk, men man har ikke lyst til at sove. Det er en magisk tid før solopgang. Der er ingen arbejdsfolk endnu, ingen fugle, der kvidrer. På dette tidspunkt er der slet ingenting. Det er kun fugtigt, ikke mørkt, men gråt, stille, så det er skræmmende at ødelægge stilheden med et alt for ophidset suk.
Og her kommer solopgangen.
0 notes
threenotebooks · 1 year
Text
Hvis du virkelig havde tilbudt det, ville jeg ikke have sagt nej! Midt i februars snestorme og kuldens kys, i bunden af glasset, tilspidset mod toppen, ville jeg læse din rejseplan. Jeg sværger, at jeg aldrig ville afvise din rute eller bane. Jeg ville søge havets skatte på kortene i håndfladerne, jeg ville vandre på dine enge og marker som en konkubine, som en ulydig slave. Der er stadig et sekund til at tilbyde bronzebægeret med syndfuld drik. Og en strøm af blå årer skal fyldes til randen. En slurk så lang som mit liv, som en klump i min hals, er forfærdelig i sin fylde. Klem hjertets rytme i dit bryst og kald ikke mere ind i den gale og onde verden med dine skødesløse muser og lege, med din omfavnelse som en bisværm. Ah, hvis du bare ville kalde på mig, ville jeg sige ja på et øjeblik. Din kærlighed er et vanvittigt karneval, og dit hjerte er forkælet af synd.
Og for det har jeg bedt nat efter nat? Åh, kald, sig mig kun dit suk. Dit suk er som raslen af birkekviste, dit kys er som et sår på min krop, du sætter en krans af torne på mit hoved, og dog bliver dit suk ubesvaret.
1 note · View note
threenotebooks · 1 year
Text
Og hvorfor føler jeg mig trist, som om jeg kærer mig om dig? Jeg værner om den følelse, den kan ikke negligeres. Tab er ikke tab, tabt er ikke kendt. Det, vi har mistet, er en anden historie. Alt virker vægtløst, alt svæver i luften. Vores skænderi er meningsløst, vores adskillelse er endeløs. Dine ord og blikke er som et røgslør og kan ikke bringes tilbage. Jeg vil desværre ikke være din brud, og du fører en anden til kærlighedens alter.
1 note · View note
threenotebooks · 1 year
Text
Jeg vil ikke mere af det - jeg har haft for meget smerte. Lad de triste tanker falde ned i den brusende flod. Det er for sent! Satans! Det er for sent nu, for jeg har følt det. Der er ingen flugt, intet skjul. Mit gale hjerte rasede - rødt, flagrende, hurtigt. Jeg blev kvalt af tårer, jeg blev kvalt af tanker, jeg blev kvalt af lange nætter. (Satans! Jeg er trods alt lysten.) Du burde vide noget ømheden i mit hjerte. Mit hjerte, lagt i hænderne, er som et betændt sår på kroppen.
0 notes
threenotebooks · 1 year
Text
Kilometer efter kilometer - der er en nedtælling af usynlige punkter, kraftvektorer, knive og klinger, der er skærpet, knækket mod brystkassens panser og rustet af regnen, bøjet og net, kastet over skuldrenes fæstning. Og for hver kilometer, jeg kravler, er der fodspor, der går imod mig, fodspor, der vil blive skyllet væk af tidevandet, af den grønne bølge (de vil ikke engang efterlade et spor).
0 notes