#løgn

[nationenskurs]

Afsløring: Tine Paludan løj om sin storebror Rasmus

Tine Paludan talte direkte usandt i flere opslag på Facebook og udviste antidemokratisk sindelag Frihedens Stemme kan nu afsløre, at Tine Paludan ikke, som det ellers fremgår af en artikel i B.T. den 19. april 2019, afbrød forbindelsen med sin storebror, advokat (L), redaktør, journalist og ærkebiskop Rasmus Paludan pga. hans politiske holdninger.Tværtimod havde de 2 søskende ikke haft kontakt i…

View On WordPress

#advokat #ærkebiskop #B.T. #BT #Demonstration #digter #Floder af Blod #For Frihed #journalist #løgn #lyriker #Mathias Tuxen #Mindeankeret #Nyhavn #privatlivets fred #Rasmus Paludan #redaktør #Skyskraber #Tine Paludan

[svendbergdotcom]

Se «The Jehovah's Witnesses Religion Quickly Explained and Refuted» på YouTube

View On WordPress

#Jehovas vitner #kult #løgn #Sekt #vranglære

[linglinginjapan]

Ukesoppsummering uke 5:

Var på noe som kalles "LMP Youth Tokyo", som er noe Lex Hippo, organisasjonen min holder hvert år. Det er som en konferanse/konkurranse, der alle som vil mellom 15-25 år kan presentere deres opplevelse med språk. Det er et ganske åpent tema, men det er strenge kriterier til presentasjonen som skla holdes; må inneholde 3 språk, være under 5 minutter, presenteres på en måte slik at alle i salen forstår.

Det var flere utvekslingsstudenter yngre enn meg, som deltok og holdt presentasjon foran hele salen. Spesielt hun ène jenta fra Beliga var dritflink i Japansk, og snakket mer forståelig enn noen andre som presenterte. Er det dette som kalles et "WOW-moment"? Som jeg synes barneskolelærer Mari snakket om for veldig mange år siden. Selv om det ikke var tvil om at jeg synes det var lærerikt å høre på alle fremføringene, så var det noe i meg som helst bare ville dra hjem. Kanskje var det tanken på at jeg selv, aldri ville ha tørt å gjort noe slikt på et fremmed språk foran sååå mange folk. Eller så var det følelsen av at jeg ligger bakom dem andre utvekslingselevene som var der oppe på scenen. Noen ganger kunne jeg bare ønske at jeg klarte å være stolt over dem, istedenfor å sammenligne meg selv med dem. Det var nok en blanding av begge deler.

Var fri på mandagen, så TottoChan tok meg med på cafe.

Gruppearbeid vi holder med på onsdager. Vi undersøker temaet: hvordan man gjennomskuer en løgn? Er det enklere/vanskeligere om èn ikke kan se øynene eller munnen? Altså er det noe i kroppspråket til oss mennesker som gjør oss lett å gjennomskue?

Snakket med Marina til langt på natt igjen.

Testet ut en av restaurantene i Higashikurume. Planen var bare å spise lunsj,men det ble ikke mye mer mat den dagen.

Fyren til venstre kommer fra Taiwan!

[kom-poetry-channel]

Conans Kongesang

This poem comes from the two first-published Conan stories, The Phoenix on the Sword and The Scarlet Citadel, both of which feature chapter epigraphs some of which are attributed to "The Road of Kings". (Possibly a work by the mad poet Rinaldo whom Conan so admires? But if so, it must be from very early in his kingship, before Rinaldo was corrupted by Thoth-Amon’s Lovecraftian horrors, as it seemingly takes Conan’s perspective.) The stanzas beginning "When I was a fighting-man" and "What do I know of cultured ways" head chapters 2 and 5 of "Phoenix"; "Gleaming shell" down to "Halls of Hell" is in chapter 2 of "Citadel". Thus the poem as presented here reverses the, as it were, conanical order; but as they are chapter epigraphs Howard may well have presented them out of order. In any case it works best this way with the intellectual critique of inherited kingship at the start, and the snarling defiance of "Rush in and die, dogs" at the end to remind the reader of what Conan would have in place of inheritance.

Read enough science fiction, or even Internet, and you'll come across Howard's epigraphs in any number of places - SM Stirling has William Walker quote the "fighting man / mighty king" stanza just before he dies of poisoned wine - but I only recently came across the three extracts put together as a single poem, and was sufficiently struck that I had a rhyming first-draft translation a few hours later. The most difficult couplet was "Right Divine / price of mine", and "mins pris" is accordingly the most awkward phrasing in the Norwegian; moreover, "blod fikk råde" is really not quite the same as "blood was the price", and could just as easily describe the inheritance that Conan is railing against. But no matter, all translation is to some extent re-writing and the essential idea does get across, I think. I'm especially pleased with the alliteration (one-upping Howard just a bit) of "forgylling, fusk og fornuft" and "snedig tunge ... sverdets sang". All those sibilants make a very good defiant hiss for the cornered king's last stand, allowing of course that talking is a free action.

The images are all taken from the Truman adaptation of these Conan stories (along with "Hour of the Dragon", which contains many of the same plot points), published by Dark Horse Comics. I'm quite impressed with the adaptation to the comic format, even the addition of the framing story wherein an elderly Conan narrates these events to the scribe Pramis. The switch from omniscient third-party narration to Conan's retrospective is sometimes a little awkward, as when we see Thoth-Amon quarrel with Ascalante and recover his ring from Dion - events which Conan could not well have witnessed. His voiceover wisely makes one short reference to how he managed to "piece together the details of their plans" from confessions and from Rinaldo's journals, and then ignores the issue entirely. A worse problem is when Howard's narration makes some outside observation of Conan's state of mind, which the adaptation is then forced to have Conan speak as his own insight, as for example "I suppose the instinct of sovereign responsibility might, at times, enter even a red-handed plunderer such as me, eh?" This is not quite verbatim from Howard's "Thus subtly does the instinct of sovereign responsibility enter even a red-handed plunderer sometimes.", but sits much more awkwardly in the mouth of the red-handed plunderer himself. And the awkwardness becomes actively funny when Conan is made to say "the superstitions of my people once again assailed me". I suppose it's possible that the elderly king no longer believes what the middle-aged adventurer did, but even so, most people don't refer to their supernatural beliefs (even former ones) as "superstitions"! But no matter, these are quibbles. Withal it is quite good both as comic and Conan.

Norwegian text:

Det glitrer hult i eldgammel løgn, om konger av guders nåde; som kroner fikk i odel og arv, mins pris, at blod fikk råde! Tronen jeg vant med svette og blod - selge den? Aldri jeg vil! Ikke for løfte om hauger av gull, eller trussel om helvetes ild!

En gang var jeg hærmann, det drønnet i trommer for meg; folket strødde gullstøv foran hvor jeg rei. Men nå, når jeg er konge, lusker de bak min rygg, med dolker rundt hvert hjørne og gift i alle brygg.

Hva vet jeg om det dannede liv, dets forgylling, fusk, og fornuft? Jeg som er født i et nakent land og oppvokst i renkefri luft? Snedig tunge, spissfindige ord, de segner for sverdets sang. Kom, bikkjer, og dø - jeg var en mann, før jeg vant konges rang!

English text:

Gleaming shell of an outworn lie, fable of Right Divine You gained your crowns by heritage, but Blood was the price of mine. The throne I won by blood and sweat, by Crom I will not sell For promise of valleys filled with gold, or threat of the Halls of Hell!

When I was a fighting man, the kettle-drums they beat The people scattered gold dust before my horse's feet. But now I am a mighty king; the people hound my track With poison in my wine cup and daggers at my back.

What do I know of cultured ways, the gilt, the craft and the lie? I who was born in a naked land and bred in the open sky? The subtle tongue, the sophist guile, they fail when the broadswords sing. Rush in and die, dogs — I was a man before I was a king!

#poem #poetry translation #english to norwegian #robert e howard #conans kongesang #the road of kings

[totallycries]

tror min veninde lyver for mig, og det er sgu ærgerligt, selvom det bare er en lille hvid løgn, så ville jeg da foretrække hun var ærlig🥲

[ditte-i-brisbane]

Turen går til Tasmanien part 3/3

Torsdag (Strahan - Hobart):

Sidste dag på touren er nu kommet og gået. Vi skulle fra Strahan tilbage til Hobart, hvilket er en lang køretur, hvor vi dog tog et par stop på vejen.

Første stop var vi ved Queenstown, som er en gammel mineby. Området omkring denne by er meget specielt, da det har været stærkt påvirket af syreregn. Minebyen havde ikke mere træ at brænde af til at smelte det kobber de havde brug for, derfor begyndte de at brænde pyrit af i stedet for. Dette gjorde at de havde helt vildt meget syreregn i meget lang tid, hvilket fuldstændig ødelagde beplantningen omkring byen. Det var altså et meget specielt naturområde at køre igennem, i det ellers meget frodige Australien. Her så vi også Iron Blow, hvilket var virkelig smukt!

Efterfølgende stod dagen på endnu flere vandfald og meget høje træer! Vi var i Mount Field National Park, hvor de har træer op til 70-80 meter høje. Det var så smukt at gå igennem.

Udover de høje træer, så vi også to helt vildt flotte vandfald, Horselook waterfall og Russels waterfall.

Og for det ikke sku være helt løgn, fik jeg set endnu et næbdyr. Hvor heldig kan man være. Denne gang var næbdyret dog en del længere væk, og havde kun bagenden oppe i vejret. Jeg fik altså en virkelig dårlig video, men jeg har nu bevis på at have set det underlige og fantastiske dyr :)))

Jeg er nu tilbage i Hobart, men jeg har heldigvis en dag mere i skønne Tasmanien. I morgen skal dagen brugen på en allersidste vandretur, inden jeg vender hjem til det varme Brissie igen.

Fredag (Hobart - Brisbane):

Min sidste dag i Hobart blev brugt på Mount Wellington. Jeg vågnede tidligt og tog den første bus til Fern Tree som er trailhead for vandreturen til toppen af Mount Wellington. Det startede godt ud med omkring 1,5 times regnvejr på vej op af bjerget.

Da regnen så endelig stoppede, var det altså ikke fordi, der var skyfrit, men fordi jeg var havnet midt i den regnene sky. Og der var bare smæk på blæsten. Det var mildest talt meget koldt og vådt, især fordi min genbrugs Gore-Tex jakke altså ikke viste mange Gore-Tex egenskaber. Den dæmpede lidt for vinden, men jeg var blevet drivvåd inden under den… det er det der sker, når man køber en “regnjakke” for 16AUD i en op-shop (genner). Men jeg kom altså hele vejen op til summit, hvor der var udsigts post. Her kunne jeg komme indenfor i ly for blæsten, men det var altså ikke meget udsigt, jeg kunne nyde.

Jeg holdte en god lang pause her, mest fordi jeg frygtede at bevæge mig udenfor igen, hvor jeg derefter navigerede ned af bjerget igen. Denne gang af en anden rute. Denne rute holdte på det skyede blæsevejr lidt længere, men da jeg ENDELIG brød ud af tåen fandt jeg mig i det smukkeste natur. Jeg var helt vild med det. Og for det ikke skulle være helt løgn, kom solen endelig frem! Jeg kunne altså skifte til min sweater, som lå helt tør i tasken, og gå ned af bjerget uden det kolde våde tøj på. Det var altså en meget dejlig vandretur alligevel ;))

Efter vandreturen tog jeg bussen tilbage til Hobart, hvor jeg fik et par timer til at gå, inden jeg skulle i Hobart lufthavn, den mindste lufthavn jeg nogensinde har været i. Jeg fik besøgt Tasmaniens museum, som btw er gratis, hvilket havde en virkelig fed udstilling om Charles Dickens. Her synes museumsvagten at min hvide hoodie var helt fantastisk til et af udstillingsrummene, så i får også lige hans meget kunsteriske billeder med i købet.

Nu hvor turen virkelig er slut, står jeg kun tilbage med en følelse: jeg MÅ tilbage. Dette er virkelig er helt fantastisk sted, med helt fantastisk natur. Jeg kan slet ikke dulme min begejstring for Tasmanien. Jeg tror muligvis dette bliver mit højdepunkt for Australien. Det er altså lidt bedrøvet, at jeg vender snuden hjem til Brissie, meeen efter den mildt våde vandretur, lyder det da også lidt rart med noget sol og varme igen :)))

[bees-n-bones]

jeg sier ikke at jeg skal sy damiens operakostyme for meg selv, men det hadde vært løgn å påstå at jeg ikke vurderer det

[apenitentialprayer]

Wherever Sister Gossip slips inside, Brother Lie is not far behind.

Hans Christian Andersen, proverb translated by Tiina Nunnally. Originally found in his debut anthology, Ungdoms-forsøg (Youthful Attempts) Original Danish: hvor søster sladder slipper ind, lukker broder løgn intet ude

#Danish #proverbs #gossip #slander #Hans Christian Andersen

[fantasifuld]

Tror mit fitnesscenter er et af de steder der bruger spejle hvor man ser mere trænet ud end man er. I dag gik jeg og følte den for sygt, synes mine bryster så flotte ud og min røv så stor og god ud. Og nu tror jeg at det hele var en løgn og bare de der spejle der gjorde det. I’m disappointed :(

[monstertruck18824]

jeg træder ind ad Vinstuens døre lige om lidt og hvis en fremmed kigger på mig forkert er jeg bange for dørmanden kaster mig over hans skulder. ok løgn jeg tror bare jeg begynder at græde

[svendbergdotcom]

Fattig-Norges statsminister?

(kopiert fra facebook) HØR,HØR..!!! «Nå er det vanlige folks tur til å føle fattigdommen. Hva skulle storskrytende Støre fra beste vestkant, som fyrer med ved på hytta, ha gjort uten Frelsesarmeen og frivillige organisasjoner som stiller opp når politikerne svikter sitt eget folk så grovt? Under valgkampen tok de ikke noe forbehold, Støre og Vedum lovet at vanlige folk skulle prioriteres. Så…

View On WordPress

#bedrag #Fattigdom #løgn #statsminister #Støre #svik

[maelkogvildeblomster]

Jeg er SÅ oppustet i dag, og har også ondt i maven, for at det ikke skal være løgn. Men toppen er cute.

[soendagsbarn]

så det her på instagram og tænkte;

fuck mig i hovedet, det er den største illusion og løgn jeg længe har hørt. jeg drømte ikke om at sidde som skizoaffektiv og være indlagt på et psykiatrisk hospital. jeg drømte ikke om at bo på et bosted for unge med ‘psykisk sårbarhed’ som de kalder det så fint. jeg drømte ikke om at være single og døse rundt i bollevenner og flirts der aldrig bliver til noget. for at være ærlig drømte jeg slet ikke dengang at jeg var i live.

#fuck ‘inspirational quotes’

[victortoft]

det var meningen apple skulle have forandret mit liv alt det her burde have kunne været bedre

jeg har fuldstændig mistet evnen ift. at tænke på naturen hvilket er en løgn og aldrig en samtale det højere øje påpeger mit bullshit

[maelkevejen]

Fravær

Der fremstår mere tomt, end her i virkeligheden er, og mængden af private indlæg er støt voksende. Ingenting tagges længere. Min mund er tør og utilfreds, men jeg har lovet ikke at skrive noget, der stiller nogen i dårligt lys, og jeg er til gengæld blevet lovet et tilsyneladende fravær af beluring. Hvis jeg skal være ærlig, så stoler jeg ikke på det… overhovedet... Det tror jeg, man ville blive kold og rasende over at få at vide, uden at interessere sig i årsagen. Ingen ville høre på mig, hvis jeg prøvede at forklare, hvad der i virkeligheden er helt rimeligt: At tillid ikke er gratis og at jeg ikke er blevet modbevist i andet. At jeg stadig oplever de små løgne, de små fravalg af mig eller af os fremfor egoet, når jeg virkelig har brug for det. Jeg er ikke blevet modbevist. Som det med sengetøjet, hvor jeg italesatte det som en sandhed uden at være anklagende, og man bare medgav uden videre, (måske fordi jeg ikke stillede spørgsmålstegn denne gang) som om vi ikke vidste, at det samme straight up hårdnakket var blevet benægtet sidste år, hvor jeg samtidigt var blevet genstand for vrede og harme for overhovedet at tvivle. Hvor kunne jeg dog. Hvor vover jeg.

Jeg ved, at jeg kan (og skal) stole på min mavefornemmelse. Hvis der er tillid tilbage af den slags, der normalt bliver overset, så ved jeg ikke, hvor den er blevet af. Den grundlæggende tillid til at have hinandens ryg. Jeg hader løgn. Jeg hader det. Jeg hader ikke at føle, jeg kan stole uden videre. Hader følelsen af selvforsvar på min bekostning. Selvforsvar for angreb, jeg ikke kan genkende. Do you know you're demolishing me?

[totallycries]

Din godartede virkelighed er en ondartet løgn