Tumgik
#aprilfestival
mypanditastrologer · 3 months
Text
1 note · View note
mayumishirai · 2 years
Photo
Tumblr media
Nyao!~ Another PK tonight!! I hope you'll support me later!! Also, reservation form for the incoming maid cafe at Otasuke April Cosplay Festival this April 23 & 24 is now up!!! I'll be one of the maids and we have a surprise! 👀👀 Get your slot now!! You may pm me for the link! RESERVATION FORM FOR THE MAID CAFE HTTPS://FORMS.GLE/YHLLHHX1VS7VCHNK7 Photosets available on my ko-fi! O(≧∇≦)O MEIDOU SET LINK : https://ko-fi.com/s/04967647fa LISA MINCI SET LINK : https://ko-fi.com/s/b3f6425ff9 FOLLOW ME ON MY SOCIAL MEDIA ACCOUNTS! LET'S BE MOOTS! ( ´ ▽ ` )ノ LINK : https://heylink.me/mayushiraimu/ #maidcafeph #maidgirl #maidsama #maidcafe #maidcore #maidservice #maids #maidcosplay #Maid #maid #maidoutfit #maiddress #aprilfes #aprilfestival #otasuke #otasukeapp #otasukecosplayfes #otasukecosplayfestival #bigo #bigolivephilippines #BIGOph #bigohost #bigolive #BIGOapplive #bigopkbattle #BIGO #bigoapplive #BIGOhost #bigoph #bigoliveph https://www.instagram.com/p/CcCvuH7BPcB/?igshid=NGJjMDIxMWI=
0 notes
kulturformidlet · 3 years
Text
Pantsystemets livscyklus
Tumblr media
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk ’En forestilling om at samle flasker og finde sine børn’ skrives der kækt i pressemeddelelsen, og det er faktisk en ret god opsummering af dette rørende, skæve stykke, der maner til eftertanke uden at blive belærende. Henriette Rosenbeck gør det først og fremmest fremragende som ene kvinde på scenen. Hun er særdeles overbevisende som hjemløs pantsamler på samfundets bund og leverer stærkt karakterspil. Med god gebis-mimik vader hun ind i publikums følelsesregister med sin blanding af fanden-i-voldskhed og genuin accept af, hvordan verden er skruet sammen. Som en kvindelig Steward Stardust, en flaskesamler af guds nåde fristes man til at sige, har hun gået i livets hårde skole. Klædt i pelshue, kæmpe sjal og overfrakke er hun klar på lidt af hvert, og ligeledes er det tydeligt, at hun også er blevet budt lidt af hvert: ’ Sådan er livet - nogle får, andre får sgu ikke noget’, lyder den hårde lektie. Opsætningen er enkel. En flaskeautomat er det eneste på scenen, og helt i forestillingens ånd er den lavet af genbrugsmaterialer. En højtaler sørger for flaskedrengens stemme og et væld af bip og klirrende glaslyde. Humørskift Publikum indskrives som fortrolige lyttere til hendes monolog af tanker om løst og fast. Humøret skifter hurtigt og effektivt afhængigt af emnet, og det opleves stærkt, hvordan hun ét sekund kan virke ensom, kontaktsøgende og stakkels, for i næste nu at skifte over i charmerende ukuelighed, imens hun triumferende spiser popcornrester og drikker sjatter fra gårsdagens byfest og indvier os i sine mange snedige, og uden tvivl hårdt tillærte, life hacks. ’Os der panter vi er hverdagens helte’ lyder det muntert med oprejst pande, før hun bliver alvorlig og betror os, hvor vigtigt det er altid at spørge først, og for guds skyld undgå øjenkontakt. Som en anden oprydningsautomat skal hun helst være om ikke usynlig så i hvert fald undseelig. Det er en vigtig kompetence hos en dygtig flaskesamler forstår vi, og må selv tænke efter, hvorfor. Livets sandheder ’Man skal aldrig handle med kommunen’ lyder det ligeledes, og pludselig anklagende mistroisk med pegefingeren løftet ud mod salen; ’I er ikke sådan nogle rotte-skodbørn, der stjæler andre folks pant, vel?’. Den dødssynd benægter vi alle pure, og mere skal der ikke til for ubesværet igen at komme tilbage i rollen som betroede lyttere. Det ensidige pant-fokus udfoldes kontinuerligt stykket igennem. ’Mine børn har større jobs end mig’, proklameres det stolt, og vores forestilling om store stillinger punkteres effektivt med opfølgningen ’Musikfestivaler mest. Roskilde flyder med pant. Som at plukke blomster på en blomstermark. Det har været lidt sløjt i et stykke tid…’ Vi nikker forstående og sender både COVID-19 og hele debatten om fattigdom i Danmark en tanke. Uanset emne forbliver logikken i genbrugets tegn. Det understreger fint, hvordan hun arbejder med det hun kan og har. Vores egensindige overlever har på sin egen måde regnet livet ud, og bl.a. lyder det snedigt, eftertænksomt: ’Min strategi er at holde mig lige bagved krisen. Jeg følger den. Midt i slipstrømmen. Så opdager den mig ikke. Men så kan jeg samle alt det op, som den kaster af sig'. Rørende momenter Emnerne går på den måde fra overfladiske betragtninger til rene guldkorn og pludselig rammer hun os lige i hjertet. Hun ved ikke hvor hendes børn er, fortælles det henkastet, før vi indvies i udpenslede, urealistiske og dermed ganske hjerteskærende planer om huskøb, der skal få dem alle under samme tag en dag. På samme måde er det ubehag hun føler ved at skulle ind i ’den rigtige butik’, da flaskeautomaten gør knuder, næsten ikke til at bære. Hun er er så pinligt bevidst om sin egen outsider-position, at publikum må bekræfte hende i, at hun ligner ’et almindeligt menneske’. Fortællepositionen fungerer Omtalen af sig selv som bl.a. ’lortehjemløs’ og hendes søde dialog med butikkens flaskedreng, der lige så fint bliver rådet til at ringe til sin mor, skal også fremhæves, men frem for alt er det hendes menneskelighed og det begrænsede udsyn fra hendes fortælleposition, som får forestillingen til at fungere. Monologen bliver lige langtrukken nok til tider, og revynummeret til slut med klirrende flaskerytme virker malplaceret, men man kan sagtens se for sig, hvordan denne forestilling vil være et glimrende undervisningsoplæg. Publikum bliver uvægerligt og nonstop nødt til at forholde sig til denne forunderlige flaskedames livspræmis og de livsanskuelser, der på overbevisende vis hører med, og det er en god måde at formidle uden at formane. Af: Gudrun Hagen
FAKTA Teater Paradox: Mor og Maskinen -Dramatiker og instruktør: Daniel Wedel. Komponist: Søren Siegumfeldt. Kostumedesigner: Tanja Bovin. Scenograf: Kristian Knudsen. Illustrator: Ingrid Lill. Medvirkende: Henriette Rosenbeck. Aldersgruppe: 8-13 år. Varighed: 45 minutter Turneforestilling. Set 20. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk. http://paradoxteater.dk/index.html
0 notes
chaitanyabharatnews · 3 years
Text
अप्रैल महीने में पड़ने वाले हैं ये खास व्रत और त्योहार, यहां देखे पूरी लिस्ट
Tumblr media
चैतन्य भारत न्यूज अप्रैल माह की शुरुआत हो चुकी है। इसी के साथ हिंदू धर्म के पर्व व त्योहारों का सिलसिला भी शुरू हो चुका है। इन त्योहारों में राम नवमी, चैत्र नवरात्रि, हनुमान जयंती, अक्षय तृतीय जैसे अन्य बड़े त्योहार भी शामिल हैं। आइए जानते हैं इस माह में कौन-कौन से प्रमुख तीज-त्योहार आने वाले हैं। अप्रैल माह के व्रत और पर्व 02 अप्रैल, शुक्रवार: गुड फ्राइडे 04 अप्रैल, रविवार: ईस्टर डे, शीतला अष्टमी 07 अप्रैल, बुधवार: पापमोचिनी एकादशी 09 अप्रैल, शुक्रवार: प्रदोष व्रत। इसे शुक्र प्रदोष व्रत के नाम से जाना जाएगा। 10 अप्रैल, शनिवार: मासिक शिवरात्रि 11 अप्रैल, रविवार: चैत्र अमावस्या 12 अप्रैल, सोमवार: रमजान प्रारंभ 13 अप्रैल, मंगलवार: चैत्र नवरात्रि प्रारंभ,घटस्थापना 14 अप्रैल, बुधवार: चैत्र नवरात्रि का दूसरा दिन- मां ब्रह्मचारिणी पूजा 15 अप्रैल, गुरुवार: चैत्र नवरात्रि का तीसरा दिन- मां चंद्रघंटा पूजा 16 अप्रैल, शुक्रवार: विनायक चतुर्थी, चैत्र नवरात्रि का चौथा दिन- मां कुष्मांडा पूजा 17 अप्रैल, शनिवार: चैत्र नवरात्रि का पांचवा दिन- मां स्कन्दमाता पूजा 18 अप्रैल, रविवार: चैत्र नवरात्रि का छठा दिन- मां कात्यायनी पूजा 19 अप्रैल, सोमवार: चैत्र नवरात्रि का सातवां दिन- मां कालरात्रि पूजा 20 अप्रैल, मंगलवार: चैत्र नवरात्रि का आठवां दिन- मां महागौरी की पूजा, दुर्गा अष्टमी, महाष्टमी 21 अप्रैल, बुधवार: राम नवमी, भगवान राम का जन्म दिवस। 22 अप्रैल, गुरुवार: चैत्र नवरात्रि पारण 23 अप्रैल, शुक्रवार: कामदा एकादशी 24 अप्रैल, शनिवार: शनि प्रदोष 25 अप्रैल, रविवार: महावीर जयंती 27 अप्रैल, मंगलवार: चैत्र पूर्णिमा, हनुमान जयंती Read the full article
0 notes
festivalslife-blog · 6 years
Video
@eminem performance from #coachella #coachella2018 #eminem #coachellafestival #musicfestival #aprilfestival #springfestival @coachella
3 notes · View notes
sohaibali1993 · 5 years
Text
April Festival
Whether you are a Fashion enthusiast or a sports fanatic, a health conscious individual or an ordinary online shopping guy, get the most out of this sale!
Grab the best deals online at https://www.dailybuy.pk/category/April-Festival with its new sale of April Festival.
0 notes
silviapaulita · 6 years
Video
Os bacanudos da @ciadomcaixote estão por lá, @aprilfestival ... 🎭🥁🍿🍭 #todomundotanacia #teatro #aprilfestival #aprilfestival2018
0 notes
ekodoang-blog · 7 years
Photo
Tumblr media
_____ welcome to APRIL Festival Banyuwangi🎉🎊 Yuk yang masih bingung buat liburan di bulam april mau kemana...??? Kepoin terus di @banyuwangivacation Banyak pilihan dan tawaran paket liburan loh.... -------------------------------------- Tinggal pilih paket wisatanya: > BROMO-IJEN (3D2N) > IJEN BLUE FIRE-BALURAN (1D1N) > EXPLORE BANYUWANGI 3D2N (Ijen-Baluran-Pulau Tabuhan-Pulau Merah-Teluk ijo) atau mau santai dengan > City Tour and traditional village. ________________________________ START FROM 385K/PAX -------------------------------- ⬇⬇⬇⬇⬇⬇⬇⬇⬇⬇ for more info just contact: email : [email protected] call/text/whatsapp : +62 8523 6444 540 . . #banyuwangivacation #explorebanyuwangi #aprilfestival #kawahijen #baluran #pulaumerah #telukijo #pulautabuhan #bromo #java #banyuwangitourism #banyuwangi #jjsbanyuwangi #Indonesia (di Ijen Resort. Desa Licin,Banyuwangi.)
0 notes
willowspringsbooks · 7 years
Photo
Tumblr media
We're pumped to be one of the legion of publishers as APRIL Festival on Saturday! There will be readings, books, writers, readers; basically everything you could want out of an event. See you there! 📗📘📙 (thanks to @poetrynw for the post! check 'em out.) _______________________________ #aprilfestival #willowspringsbooks #poetrynorthwest #april #smallpress
0 notes
lifeasreality · 7 years
Photo
Tumblr media
I am going to #nlmf2017 always love a road trip for a festival. 😻 @amandarobinson13 @jmarialee @tamara.everitt #fuckmeup#girlstrip#blueprintalberta#blueprintevents#bpab#girlswhorave#festival#aprilfestival#easterweekend#easter
0 notes
bitoyyyy · 4 years
Text
Tumblr media
Aliwan Festival
Aliwan means “entertainment” in Tagalog and it is also a festival that showcases the different cultures and heritage of the Philippines. Held this April 26-28 this year, the Aliwan Festival invites contingents from every region to compete in dance parades and float competitions with a promise of a P3,000,000 reward.
#AprilFestival
0 notes
shinfuransan · 6 years
Photo
Tumblr media
This is what a Gold Crown Size Diablos looks like. 👑 2599.35 (I bet there's something bigger) Wildspire Bolero is the event to go to if you need it! Good luck! #monsterhunterworld #capcom #aprilfestival #wildspirebolero #event #diablos #goldcrown #shinfuransan
2 notes · View notes
kulturformidlet · 3 years
Text
Kredsløbsforstyrrelser
Tumblr media
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk Mimik og især lyd er i centrum i denne runde boble af en forestilling, der fascinerer de mindste med enkle virkemidler og solide stemningsskift. Men den cirkulære ide ender lige lovlig strittende. Sofie Pallesen tager meget fint imod sit publikum. Hun forklarer pædagogisk at forestillingen består af dans uden ord og sikrer sig, at alle er klar på det.
’Er I parate?’ spørger hun entusiastisk med hele kroppen gemt i en kæmpe boble af en dragt, der får tankerne hen på tyggegummibobler, der jo som bekendt både kan pustes ud og springe eller falde klæbende sammen om sig selv.
Farver og kropssprog
Med et markant blåt bagtæppe, der er beklædt med små farvede cirkler, er der knald på farverne i det på én gang enkle og magiske scenerum. En rund puf i træ står i midten, og som stykket skrider frem kommer den godt i spil på forskellig vis. For selvfølgelig kan den åbnes, og lågets hul i midten bruges både til øje, øre og mund.
Sofie Pallesen spiller vidunderligt med hele sin langlemmede krop. Modsat snart sagt alt andet på scenen er hun på ingen måde selv rund, men kinderne pustes op og kjolerne bobbes godt, og der er i den grad kropssprog og mimik, der vil udover scenekanten.
Ballet-tydelig karakterdans bliver det også til, når hun søvnig (med akkompagnerende knirke-lyde) gnider øjne, strækker arme og gaber stort.
Hendes fysik og måde at bruge kroppen på skal fremhæves. Hver en muskel er i sving hos Pallesen, som hun undres og reagerer på forestillingens levende lydbillede. Og her er vi fremme ved forestillingens nerve.
En lyddesigners våde drøm af en forestilling
Som stykket skrider frem, bliver det hurtigt tydeligt, at det langt mere end scenografi er mimik og især lydbilledet, der står i centrum. Pallesen reagerer på alle de forskelligartede input, hun får, men det er frem for alt lydene, der dikterer interaktionen.
Alt lige fra klokker, tudende vind og bølger vælter ind over hende. Knagende stikker hun to fingre ud af sin boble-dragt og drejer dem rundt, til vi ender helt ovre i electric boogie. Heftige helikopter-blade får næsten scenen til at lette, men så ryger den store runde dragt.
Varme guitartoner og pink kjole udgør første gedigne stemningsskift, og Pallesen er som født på ny. Usikker på benene og med dukkemekaniske bevægelser giver hun sig til at undersøge scenerummet.
En del af noget større
Der er på en gang en legende lethed og en fin ’hvad sker der nu’-undren, som smitter på grund af Pallesens gode nærvær og sarte nysgerrighed. Samtidig – måske især for den voksne tilskuer – bliver den ellers så cirkulært anlagte forestilling temmelig strittende med de mange input, der kommer ind på må og få fra alle sider.
Især da en lille cirkel agerer hul til den store vide verden stikker det for alvor af. Tillad en lidt staccato opremsning for at illustrere, hvordan de mange underfundige indtryk og stemningsskift måske nok fungerer i sig selv, men efter lidt tid også skriger til himlen på noget overordnet til at binde det hele sammen.
Travl trafik, fuglefløjt og vandrislen giver Pallesen modspil på scenen, og pludselig er vi under vand, forstår vi på lydbilledet og den tilsvarende reaktion. Alarmbip, der er svære at få slukket, og planeter i svingninger får alt til at dreje, indtil en fin knappenålsblomst vokser frem fra den føromtalte puf.
Konfetti pustes ud i alle farver, og endnu en lille figur kommer til – en art æggedyr med fjeder, og et helt lille samfund af dem faktisk med forskellige temperamenter. Pallesen danser rundt og kysser dem alle godnat.
Et stykke pelsblød sommerfuglepuppe breder vingerne ud til harmoniske toner ad et par omgange. Skiftet mellem de ukontrollerbare ryk i puppen og de glidende bevægelser med sommerfuglen er igen fint kropsligt formidlet, men manglen på en sammenhængende, overordnet rød tråd i alle disse indtryk, bliver kun tydeligere.
Strittende cirkel
Forsøget med både at præsentere noget umiddelbart og enkelt til de mindste, imens man flirter med ideer om naturligt kredsløb til de større, fungerer desværre ikke rigtigt i praksis.
'Cirkel' er et fantasiland med fine stemninger og momenter undervejs, og det gode samspil imellem netop lyd og mimik er det, der får forestillingen til at balancere.
Samtidig halter det noget med helheden efter denne anmelders smag. Med cirklen som foretrukken form kunne man godt have ønsket og forventet, at det hele hang bedre sammen, og med tyggegummiboblens billedlogik:
'Cirkel' lægger an til mere end den kan indfri og ender med at falde lidt sammen om sig selv undervejs.
FAKTA Teater Baglandet: Cirkel - Samproduktion med Teatret Masken. Idé: Sofie Pallesen. Drejebog: Pallesen og Weinkouff. Instruktion: Solveig Weinkouff. Komponist: Thomas Dinesen. Scenografi: Filippa Berglund. Koreografi: Sofie Pallesen. Dukkemager: Sigurd Dissing. Skrædder: Camilla Lind. Lys: Gregers Kjar. Medvirkende:  Sofie Pallesen. Aldersgruppe: 2,5- 6 år. Varighed: 30 min. Turneforestilling. Set 20. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk. https://www.teaterbaglandet.dk
0 notes
kulturformidlet · 3 years
Text
Legens logik i ler
Tumblr media
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk Teater Bliks ’Aftryk’ er en legende, sansende forestilling med ler i alle former, der undersøgende og nysgerrigt inkluderer sit unge publikum til UG og får os voksne til at smile genkendeligt over børnelogikken i legens spilleregler Man bliver nysgerrig fra start over det fine scenerum i Teater Bliks forestilling 'Aftryk'. Der er spots på diverse glasvaser, nogle fyldt med vand, andre tomme og i midten er placeret en kæmpe drejeskive med ler i forskellige former og nuancer – mørkt og lyst, grå og gult. Hvad skal alt dette mon bruges til? Aldersgruppen er sat til 0-4 år, og det er let at forestille sig, hvordan de vil suge det hele til sig allerede inden forestillingen begynder. Legens forhandlingslogik Med et plask er vi i gang. Våde bare tæer på gulvet giver tydelige fodaftryk på det sorte scenegulv. Legende, undersøgende, eksperimenterende og sanseligt går legen videre med håndaftryk på scenegulv og hud. Små, bestemte kommandoer, dikteres undervejs; ’Mere!’, ’Stop!’, ’Nu!’, ’Giv mig den!’, ’Tak!’ og andre ting vi kender fra de mindstes leg. Ikke mindst ’Det er min!’ går igen med stor effekt. Det er ikke altid let at blive enige om at dele leret eller få aftalt regler for legen, der huer alle, og dette lege-univers fungerer fornemt. Store som små nikker vi genkendende til udfoldelsen af legens forhandlingslogik. Vandpjask og lerværksted – rod og ballade De er to personer på scenen. Maria Grønlund Malling og Simon Voigt har begge virkelig god kontakt til publikum. Begge er de i grå gevandter med deres lange hår samlet i en knold i nakken. Som forestillingen skrider frem også med ler på fingrene og diverse andre steder, som de leger løs med ler-aftryk på hinanden. Han maler med ler på hendes arm. Hun ruller legende en lerbold på hans ryg og ned ad armen, indtil den med et plumb ryger ned i vandet. ’EJ!’ kommer det med hånden for munden hos en lille størrelse i publikum. De to fortsætter ufortrødent med at rulle lerbolde på det sorte scenegulv – som at tegne, og lidt som at lave ballade, for det bliver noget rod på det før så ordnede scenegulv. De to får nasset hinanden godt og grundigt til. Det er ren fryd for de mindste. Taktilt tilfredsstillende Selv for voksne er der noget taktilt tilfredsstillende i at se en hånd blive mast ned i en perfekt firkant ler på drejeskiven. En ståltrådsline ændrer ler-legen og glaslyde tilføjes. Dette udfoldes til en hel lille melodi imens leret skæres ud i forskellige former. Simon der også har komponeret musikken, står yderligere for lyden ved at nynne. Der er ikke tale om dygtige lerkunstnere her. Det hele handler om processen, at lege og undersøge. At turde og at rode! Noget de små gyser af fryd over. Da Maria tilbyder publikum sin våde lerhånd, afstår langt de fleste. Man vil ikke selv nasses til. Grænsen overskrides på fineste vis hos en af de små, der får et vådt prik på sin pegefinger. Denne forsigtige kontakt med publikum, afløses af et voldsomt, kæmpe aftryk på skulderen af Simon. ’EJ!’ kommer det igen fra salen. Må man virkelig det?! Får man ikke ballade for den slags? Ligger der underforstået i dette udbrud. Stemningsskift og voldsomhed Trommen skifter stemningen. Der trampes hårdt og leret kastes ned på drejeskiven tungt og voldsomt. Begge dele giver en decideret rituel stemning. En lerfigur med øjne formes til rytmerne. Ved behændigt at smide det lille væsen op på håndryggen har den med ét fire finger-ben, og denne firbenede lille ler-alien fortryller, som Maria præsenterer den scenen rundt. Igen med fremragende kontakt til publikum.Som alt andet i forestillingen udvikler dette sig også. De laver begge små figurer, der følgelig hopper rundt på scenen, snakkende, mjavende, animeret, brummende. Flyvende og sludrende. Meget passende flyver tankerne hen på lydene fra ’Pingu’-modellervoksserien, som vi kender fra tv. Her leges igennem – leret skal bade, men det ender med smadder. Voldsomheden bliver komisk selv for de voksne. Simons store krokodillegab med skarpe tænder æder Marias lille lerdyr. ’Sådan!’ lyder det bestemt. Men triumfen bliver kort. Det er lige nok for Maria, det her. Simon er gået over grænsen. Børnelogikkens legeunivers udspiller sig igen på fornemmeste vis for os, og selv de mindste forstår så udmærket. ´Sådan!’ får man lyst til at udbryde, som de gør det på scenen. Denne anmelder skal ærligt indrømme sin sunde skepsis i starten, men undertegnede må overgive sig til stykkets undersøgende, nysgerrige sanselighed. På fineste vis evner ’Aftryk’ både at være voldsom og stille, og fremfor alt fascinerer den med enkle virkemidler og store mængder nærvær. 
FAKTA Teater Blik: Aftryk -Idé og instruktion: Gertrud Exner. Komponist: Simon Voigt. Medinstruktør: Catherine Poher. Medvirkende: Maria Grønlund Malling og Simon Voigt. Alder:  Børn fra 0-4 år og deres voksne. Varighed: 30 min. Turneforestilling. Set 20. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk. Kan også opleves 17. og 18. september på Horsens Teaterfestival. www.teaterblik.dk
0 notes
kulturformidlet · 3 years
Text
Kanonkonger, drengestreger og bøllebank
Tumblr media
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk André Andersens én-mandsforestilling er næsten mere storytelling end teater, men med charme og nærvær leveres den morsomme fortælling om Orla Frøsnapper, komplet med nikotingule fingre på byens bøller og masser af nostalgi for dem, der kender universet i forvejen. Efter en varm og udførlig velkomst skal forestillingen til at begynde. André Andersen er fuld af nærvær og sprælskhed, og man føler sig med det samme i godt selskab.
’Den starter sådan her’ begynder han med store armbevægelser, før han straks afbryder sig selv ’Nej det gør den faktisk ikke'.
Efter en del debat med sig selv, begynder han på ny; ’Vores by er fyldt med store farlige bøller,’ men så stopper han igen op i sin fortælling og kigger rundt på publikum. ’Ved I hvad en bølle er?’
Så afbryder han igen sig selv og fortsætter; ’Er der lige en der kan forklare det, for dem der ikke ved det?’
Lidt forskellige, forsigtige bud lyder nede fra rækkerne, indtil en klar børnestemme med stor overbevisning slår fast, at en bølle er ’en uærlig børnevoksen’. Det svar accepteres inkluderende og til fulde af André, og som voksen glædes man over, hvor godt fat han har i målgruppen. Her er plads til alle. Der er god stemning, og publikum glæder sig til at få fortalt historie.
Historie fra en anden tid
At der er tid til at stoppe op, dvæle ved ord og få dem forklaret, er et virkelig fint element ved forestillingen. Det velkendte univers fra Ole Lund Kirkegaards ’Orla Frøsnapper’ er med tiden blevet en ældre fortælling, der må virke meget eksotisk og fremmed for iPad-generationens børn.
Der snakkes om den gamle mølle og smeden, der skal bruges to pund sæbe, børn får bøllebank m.v. Loyalt holdes der fast i bogforlæggets univers, og det er rørende at se, hvor meget historien fænger. Og at den gør det, skyldes så absolut ikke kun den galoperende handling, men i høj grad også formidlingen af den.
En-mands forestilling
André Andersen spiller alle roller selv. Alene på scenen er han den altoverskyggende centrale figur, der med liv og sjæl levendegør det hele for os.
Hans stærke kropssprog og inkluderende fortællestil får hele salen opslugt af den elskede historie. Dertil er han mere end almindeligt god til lyde. Den hæse, hissende, hivende vejrtrækningslyd fra Orla Frøsnappers pressede rygerlunger, og hylet hver gang han af den ene eller anden grund – det være sig smeden eller kanonen eller det bøjede birketræ – flyver igennem luften, bliver hurtigt et genkendeligt, gennemgående tema.
André Andersen skifter effektivt og næsten helt fysisk udtryk, ofte også med god komisk effekt, afhængigt af den figur, han portrætterer.
Vores jeg-fortæller er tydeligvis lille og undseelig og André Andersen muser med bøjede ben og spinkel stemme. Som smed er han i næste sekund enorm, med kæmpe næver. Latteren ruller når han som Mr. Strong er cirkussets selvforelskede stærke mand, der konstant kysser sine muskler og render rundt i hælende på linedanseren, som han selvfølgelig også lægger krop til.
Fin opsætning
Scenografien understøtter fortællingens humor farvestrålende og yderst enkelt med fine små detaljer. Et par vendbare læhegn agerer alt fra brombærbuske til cirkustelte, og manegen i cirkus er så lille en bademåtte, at det er umuligt ikke at trække på smilebåndet.  
Kort og godt. Det er en god fortælling, der er levende formidlet. Varme anbefalinger herfra.
FAKTA André Andersen SOLO: Orla Frøsnapper - Dramatiker, forfatter: André Andersen, efter Ole Lund Kirkegaard. Instruktør: Martin Ammundsen. Scenograf: Christian Q. Clausen. Medvirkende: André Andersen. Alder: Fra 7 år. Varighed: 50 minutter. Turneforestilling. Set 19. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk. https://www.andreandersen.info
0 notes
kulturformidlet · 3 years
Text
Måge med ejerfornemmelser
Tumblr media
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk
Der er indlagt søde sommerhusdrømme, muntre forviklinger og mågefrækheder i en lettere bedaget revystil i Randers Teaters hyggelige teateroplevelse for de mindste.
Nok er boligmarkedet glohedt for tiden, men ligefrem at købe et sommerhus aldeles ubeset, det er alligevel vildt. Ikke desto mindre er det, hvad vores hovedperson (fint spillet af Nanni Lorenzen) har gjort.
’Uuuh – ferie er herligt’ synger hun kækt i små hæle og pæn nederdel med rullekuffert. Farverne matcher og der er tjek på tingene. Dette til trods har hun stort besvær med at finde det rigtige hus langs kysten.
Sommerhygge og god stemning
Vi møder hende, som hun leder rundt på stranden, der enkelt er kreeret med lidt prydgræs og en blå himmel i baggrunden. Med målrettet fokus på husnumre passerer hun scenens iøjnefaldende lille laksefarvede fiskerhytte.
Man ser for sig, hvordan publikum ivrigt vil hjælpe hende, når der er nok af den rigtige målgruppe i salen. De kvikke vil hurtigt pointere, hvordan nr. 6 og nr. 9 kan forveksles, men under Aprilfestivalen må hun selv finde ud af at få vendt tallet rundt, så virkeligheden stemmer med hendes købspapirer.
Igen overraskes vi lidt af hendes karakter. Ved første øjekast ligner hun en klassisk fin dame. En temmelig pertentlig og sirlig type, der godt kan lige at planlægge og farvekoordinere, men skindet bedrager. Hun tager det hele i stiv arm med glad revy-sang, som huset bliver ved med at overraske.
Intet kan forstyrre den gode sommerglade stemning, som Jakob Venndts musik fint understreger.
Første udfordring vælter ud, da hun får åbnet døren og står med dørhåndtaget i hånden. Den fine lille fiskerhytte er yderst faldefærdig og fyldt med gammelt ragelse. Det tackles med imponerende gå-på-mod og mere sang. Ikke engang den frække måge, som viser sig at bebo huset, kan pille ved vores fine dames muntre humør. Modvillig måge
Nanni Lorenzen er alene på scenen stykket igennem, hvilket til tider har sine udfordringer timing-mæssigt. Hun agerer dog flot både dame og måge, og når de to er på scenen samtidig, fungerer det imponerende godt, at fuglen lige kan dreje hovedet lidt ’af sig selv’, når den ellers er sat væk i scenekanten. Det gør den yderst livagtig, og flere af de mindste vil meget gerne røre det fine dyr, der har godt med fylde og fjer.
Her er helt tydeligt tale om en af de store havmåger, og den frække fugl føler sig så absolut hjemme. Fuld af ballade og ejerfornemmelser over stedet pakker den damens kuffert sammen, og stjæler hendes solhat.
I starten er det ren ’titte-bøøh-teater’. Mågen kigger kun frem, når hun er væk, og når hun er tilbage, forsvinder den. Igen ser man publikums entusiastiske tilråb for sig.
Da de to endelig mødes, er det ikke kun i kamp om solhatten, men også mere grundlæggende om retten til huset. Vores hovedperson forstår udemærket, hvad den siger, uden vi hører en lyd fra den, og den gode måge undskylder sig med både højdeskræk og dårlig mave for ikke at blive smidt på porten af den foretagsomme dame. Plads til alle
Aftale på aftale indgås, men den modvillige måge snyder hende igen og igen. Vores fine dame, viser sig fortsat imponerende overskudsramt og er helt utrolig flink af sig. Fuglen får mange chancer, og til sidst forbarmer hun sig helt. Fuglehuset udvides, og de deles om huset.
At Nanni Lorenzen er så elskelig, og at mågen også er helt umulig ikke at holde af, bærer i al sin enkelhed det hele. Dette er om noget en letfordøjelig, light sommerforestilling, der ikke udfordrer det store, men man er garanteret god sommerstemning for de mindste med noter af retro revy-stil.
FAKTA Randers Teater: Hattemågen - Forfattere: Nanni Lorenzen og Kurt Bremerstent. Instruktør: Kurt Bremerstent. Scenografkonsulent: Sus Haugland. Komponist: Jacob Venndt. Dukkemager: Paul Arne Kring. Medvirkende: Nanni Lorenzen. Alder: 2-5 år. Varighed: 35 min. Turneforestilling (bl.a. 8.9.-15.10.2021). Set 19. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk. www.randersteater.dk
0 notes