singawesome - Tumblr blog

singawesome · 10 years

Text

Educated At School Of Life

Efter den fantastiske recess week, stod der skole på alle siderne i kalenderen. Der havde efterhånde hobet sig fire større præsentationer og fire afleveringer plus det løse op. Alt skulle overståes på to uger. Specielt krævende var præsentationen i faget Global Business Strategy, som var lige så meget elsket fordi, det egentlig var ret interessant, som det var hadet fordi det var svært, og vores professor forventede meget af os. Jeg var heldigvis havnet i en fantastisk gruppe med fire lokale piger, halvindiske Durgga, en lille smule japanske Hsin Ying, halvkinesiske Chermaine og Michelle. Og så mig. En sand melting pot! Vi klingede ret godt, og formåede at slå flere "try hard" rekorder, ved at sætte cirka ti timer af hver dag i fem dage i streg, op til deadline. Præsentationen gik heldigvis godt, og efter det var det intet problem at kæmpe sig igennem de resterende opgaver! :)

Introducere mine piger for en dansk tradition efter endt eksamen/aflevering/præsentation er veloverstået!

I andre fags præsentations-modul havde professoren slik og kager nok med til at mætte en gennemsnitlig amerikansk familie i en uge! Lækkert! Ind i mellem blev det også til flere reunion byture med den hårde recess week kerne, og et par fantastiske tømmermændsdage i Lakesides kæmpe-pool, Tiong Bahru's gaming center, til bowling(nederlag, nederlag, nederlag), i biografen og på basketballbaner(sejr, sejr, sejr).

Derudover sluttede skolen lige så stille, og eksamenslæsningen begyndte. Alle eksamener er i hånden, og man kan ikke medbringe bærbar, hvilket vil sige man skal ud og fælde en halv regnskov for at printe alle sine notater. Og så siger man det er en af verdens bedste business schools? Vores ene professor forventer en skreven side svarer til cirka 10% af en eksamensopgave = han forventer ti håndskrevne sider på de 2½ time eksamen varer. Kan allerede mærke skrivekramperne i armen.

Der har dog også været små pauser i læseperioden, blandt andet har vi fået taget det obligatoriske exchange student photo ved NTUs indgangsskilt. Desuden er den store rejse efterhånden planlagt, og der ses frem til at stifte bekendtskab med Vietnam, Filippinerne (det, der er tilbage) og Borneo! Ellers bliver det meste af tiden tilbragt på værelset med en gang McDonalds, bog og bærbar ved hånden!

#teamwork #school pls stahp #presentations #whatrexams?

0 notes

singawesome · 10 years

Text

Recess Pt 3: There And Back Again

Vi forlader Gili. Siger tak for festen, og stiger ind i en ordentlig båd (for en gangs skyld)! Med seks gange 300 heste flyver vi nærmest hen over havet, der har en af sine stille dage. Med hovedet hængende ud af en af vinduerne døser man hurtigt hen. Medmindre man som Schmidt liiiiige vil stikke hovedet op på taget og se, hvordan vejret ser ud deroppefra, for kun at få en enorm bølge vand i hovedet, mens han stadig er på stigen, til stor morskab for hele båden. I sandhed en mand med timing! <3

Vi lander i Bali igen, kæmper os gennem familierne med små plastikkurve fulde af chips og sodavand på kajen, og ind i en taxa. Vi skal ikke tilbage til Kuta. Ikke lige med det samme. Nu skal det nemlig være en oplevelsestur for mænd! Wolfpack på tur! Vi skal dog lige igennem en meget gay (men både flot og velsmagende) treretters middag, der indtages med diverse feminine smoothies. Der er tilmed udsigt over rismarker, og i det hele taget noget mere romantik end mandehørm i luften. Ambivalent start på ulvenes eventyr! Det bliver der dog gjort op for, da vi får vores kværne, og endelig kan cruise! Turen tager os op gennem det nordlige Bali og byder på flotte rismarker, inden vi gør stop, og prøver en lokal specialitet. Verdens (påstår de vist!) dyreste kaffe sælges her, og den er speciel, idet bønnerne har været igennem en lille sort kattemis. Katten kan ikke nedbryde bønnerne, men efter turen igennem mave og tarm har de fået tilsat en helt speciel duft og smag (nej, ikke det I tænker). Det lille sted er langt mere end en kaffebiks. Vi får en rundtur på den lille farm, der også er et reservat for den truede Luwak (som kræet hedder), og følger processen fra plante til ekskrement til superbønne til kaffe. Det hele er mere interessant end man lige skulle tro, og slutte med prøvesmagning af mange forskellige slags the og kaffe, samt selvfølgelig en kop kaffe alá Luwak. De smager allesammen fantastisk, og man føler virkelig de 50.000 koppen (inkl. oplevelsen) koster er godt givet!

Rismarker

Nom nom!

Kaffesmagning. For øjeblikket in hos mænd i alderen 22-25.

Det nordlige Bali er utroligt flot, og byerne ligger på bjergkammene. Vi render dog et par gange ind i "landevejsbetjente", der beder os om at betale told for at fortsætte ind i "afgrænset" område. Det er åbenbart kun turister, der skal betale, og jeg føler lidt man bliver taget ved næsen af et par lokale mænd, i udklædning. Men vi hoster op med de relativt små beløb.

På afveje?

Helt galt bliver det dog, da vi kommer til Balis største tempel, og der går superkræmmer i den ene lokale guide efter den anden, og de finder på det første, andet og tredje som man skal betale for. Vi ender med en ung knægt (12-14 år?) som guide, og får lov at træde op af de hellige trin og ind og se dele af den store tempel-by.

En tempeldør, der ikke har været åbnet siden dørhåndtaget gik itu.

Efterfølgende vender vi snuden hjem til Kuta & pigerne, og en sidste solnedgang + bintan på stranden. I det fjerne kan man skimte Indonesiens omkring femten Destroyer-class krigsskibe, der omkranser øen, mens President Obama er på besøg. (lufthavnen var forresten lukket i dette tidsrum, så heldigt han smuttede før vi skulle hjem)

Og hvad gør man så, når man er i Kuta, det er søndag, og man skal flyve hjem klokken 09.00 mandag morgen? Man tager selvfølgelig i byen til klokken seks, sover en halv time, og har en hæslig tur hjem.. men det var det hele værd! :-)

#shit coffee #indiana jones and the temple of doom #ricefields #mantrip #sunset #warships #dude looks like a lady

0 notes

singawesome · 10 years

Quote

Sometimes you have to swim out to give the sharks a chance

- Jens Nyström, hverdagspoet, uden at vide det.

#deep #everyday poetry #meaning of live #male bonding #now i see

0 notes

singawesome · 10 years

Text

Recess Pt. 2: Lombok & Gili

Vi forlader Lembongan og sætter os endnu engang til rette i en dyr sejlads mod Lombok, en stor ø øst for Bali. Da vi allerede har skandinaviske venner her, bliver vi hurtigt indlogeret i et flot hotel! Om det er helt sikkert, er så en anden ting, da en af de lokale dagen efter fanger en kobra, (han siger han fandt den væk fra hotellet, men vi ved godt, hvad han mener) til min store fascination. Han siger, at han vil tage den med hjem og give den et godt liv. Jeg ved ikke om de betragter dem som hellige, eller om han joker, og den ender livet på et spyd over bålet til aftensmad. Men jeg håber selvfølgelig det førstnævnte :-) Lomboks veje (hovedvej) er både bred og virker nyligt renoveret, en ting man glemmer at sætte pris på i dagligdagen, jeg vil gå så vidt som at beskrive den som 'tysk'! Det er dog også påkrævet, at vi kører med hjelm her, så civilisationen er mere til stede end på Lembongan. Og dog, for som vores udlejer siger; "Hvis der bliver problemer med politiet, skal i bare betale jer ud af det". Okay så... Den første dag byder på en fabelagtig middag på en restaurant (læs: madhus) på stranden.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed..

... BELIGGENHED!

Scootereventyret når nye højder, da vi begiver os sydpå, og ender i Lomboks storby. Et kaos uden lige, hvor hestvogne, ramponerede biler og hele klodens population af brugte køretøjer på to hul (minus cykler) findes! Du kan ikke stå og kigge på en gade uden hundrede scootere passere dig i minuttet. Krydsene er ikke (alle) lysregulerede, hvilket var ved at ende i en reel sandwich, først gang vi tonsende gennem én af disse! Det er dog stadig en fed oplevelse at prøve, og bybilledet rummer da også et par sights, udover de utallige enorme billboards, der er allestedsværende. Bl.a. ser vi opførelsen af en moske, der er så stor, at der kunne ligge en lille jysk by indenfor murene.

Da vi forlader byen ender vi dog i den modsatte ende af industrialiserings-spektret. Vi tager en lille betonvej ned til stranden, hvor der ligger flere hundrede fiskerbåde, og køer og høns går frit. Her er også masser af små blikhuse, og vi er lidt tvivlsomme, om hvorvidt vi begiver os ind på private grund, men ejendomsretten er vist en anderledes størrelse hernede. Specielt pudsigt bliver det dog, da vi ser et par hytter ved siden af hinanden bygget af hhv. flettet strå, træpinde og blik-plader. Har de tre små grise været forbi? Og så i et muslimsk land! :-)

Lokalbefolkningen vil ikke lege...

Vi møder en enkelt familie, og får udvekslet et par sætninger, men det virker ikke rigtigt til, at de forstår engelsk. De er to voksne, en halv-voksen og tre-fire børn. Deres hytte er vel på størrelse med et kollegieværelse, og ser ikke ud til at være forsikret mod stormvejr!

Lækker udsigt med lækre Low Ridaz!

Vi ryger ud i bylivet om aftenen, på bar med live-musik. Og fodbold i tv! Kæmpe afsavn endelig indfriet! Vi bliver der hele aftenen, og sidder og snakker med barpersonalet til sidst. En fyr giver mig et armbånd, fra noget, der hedder Lombok Hardcore. Peter bliver ved med at påstå, at han lægger an på mig! Men de kan altså godt bare være venlige hernede! ;-) De unge drenge, der stort set står i alle de butikker/steder vi kommer forbi plejer også mest at være interesseret i vores piger. De spørger i hvert fald om de kan få dem i stedet for penge som betaling i stedet for f.eks. scooterne...

Dagen efter deles gruppen op, da en del vil til Gili tidligt om morgenen. Vi er dog nogen, der bliver, da vi er en lille drengegruppe, der vil en sidste tur på scooter til en såkaldt monkeyforest. Filippa tager en dag mere i bølgerne på sit lyserøde favouritboard. Med et meget skrabet landkort (tegnet på en serviet), tager vi afsted, og efter 1½ times kørsel finder vi bemærkelsesvist i skoven i første hug. Den ligger på et bjerg, som vejen lige så stille snor sig op igennem. Det er ikke for ingenting, at det kaldes en monkeyforest. I vejkanten og på pælene, der holder det sparsomme autoværn, sidder der hundredevis af aber og venter på en godbid. Helt galt går det, da en scooter overhaler os, og smider godbider ud til dem, fra en pose bagpå scooteren. Pludselig er der dusinvis af aber overalt på vejen, og der skal køres meget slalom for at undgå knækkede haler. På ved mod toppen holder vi ind til en lille hytte, hvor en kvinder og mand fortæller os lidt om skoven, mens vi fylder op med vand og... bananer selvfølgelig! :) På toppen kan man gøre stop og stå på en platform og nyde udsigten og fodre de omkringgående aber, der rangere fra små monkeytonkey'er til store testosteronpumpede fuldblods avekatte! Sidstnævnte snuppede de fleste bananer. Så er det også hjem i en fart, vi har en aftale med Filippa om at mødes klokken to, for med taxa (og taxa'er er ikke bare sådan lige at få fat i) at blive fragtet til den båd, der skal tage os til Gili. For at det kan nåes, skal der dog noget gasolin på fartøjerne, og her er det værd at bemærke, at selvom alle de små landevejsboder sælger benzin, de opbevarer i gamle sprutflasker, svinger en liter fra at være 0,75 til 1,5 L og prisen svinger mellem 2.000 og 20.000 literen. De ville altså kunne få fjernet røde tal på bundlinien, hvis de bare snakkede en lille smule sammen i regionen, eller slog karteldannelse op i på wiki!

Til gengæld sparer de lidt på anvendt arbejdskraft

Der skal også fyldes lidt op i maven, i et af de mere spektakulære spisestedsbesøg, som jeg har været en del af. På vejen hjem holder vi ind på en cafe, og gør opmærksom på, at vi har travlt, så vi bestiller alle sammen en salat, og pasta carbonara, for at gøre det nemt for køkkenet. I restauranten er et par herre vi tidligere har talt med, når vi har været ude. De får en hilsen med. Mere underligt bliver det dog at møde Mathias, i det Jens og jeg spæner ned af den nærliggende strand i håbet om en svalende tur i det azurblå vand. Det svenske bekendtskab fra NTU har rejst rundt, både på egen hånd, og med andre, men at han kommer vandrende på en tilfældig strand viser bare, hvor lille verdenen er! Efter endt dukkert, og skyller (i restauranten, heh), viser vores måltid sig at være en lige så stor overraskelse. Min rejesalat er uden rejer (de kommer dog et par minutter efter på en underkop - jeg troede blot de var meget små) og de andres kartoffelsalat er sølet ind i en dressing, der smager lidt af opkast. Vores pasta carbonara viser sig at være en pasta bolognese. Ikke lige, hvad vi havde forventet efter at have ventet i næsten 45 minutter, fra ankomst! Ingen Michelin-stjerner til dette sted! Der er dog ikke tid til at gøre noget ved det, ned ryger retten, og vi når lige at ankomme tids nok til taxaen og en noget nervøs Filippa!

Bådturen til Gili, der kun tager 30-40 minutter, er i langbåd. Efter at have skændtes lidt med de lokale bådmænd, da de vil have os til at betale ekstra(sådan er business hernede), kommer vi afsted en time forsinket, men med penge og ære i behold.

Lykkeligt uvidende om den "spændende" bådtur

Bådturen er noget af en oplevelse i sig selv. Da vi kommer ud på åbent hav, har vi ramt højvande og bølgerne ser ud til bare at vokse sig større og større. Vi bliver bogstavelig talt "vugget" fra side til side, til båden næsten står på højkant, og der bliver da også råbt en del fra udkigsmanden forrest i båden, der spotter bølgerne, til styrmanden bagerst, der er tavs under hele turen. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at adrenalinen ikke pumpede, og der ikke var et godt tag i taget da tingene tog fart, men jeg befinder mig også lige ved siden af alle redningsvestene, og jeg agter at tage mindst to på, hvis vi skulle kæntre. Samtidig er der dog en vis tryghed i, at styrmanden ikke lader sig synderligt påvirke. Der er dog en del kvinder ombord, der begynder at græde, så det gik altså okay vildt for sig. Så vidt jeg så var der ingen, der løb ind og kyssede jorden, da vi ramte land ;-)

Gili øgruppen består af tre øer, to, der er næsten uden bebyggelse, og så den vi er på, hvor der er mange små resorts og barer. Her er også mange heste/muldyrs-vogne, da de ikke har (må have?) motoriserede køretøjer på øen. Så alt fragtes på ladvogne trukket af det ene eller det andet. Den lille ø kan cykles rundt på et par timer, og det ville gå noget hurtigere, hvis det ikke var fordi, at der kun er brugbart cykel-underlag 65% rundt, så man skal trække sin elendige lånecykel igennem strand og sand resten af vejen (snydt igen, denne gang af cykeludlejeren). Til gengæld er de små resorts, der ligger væk fra hovedgaden super lækre, og naturen ligeså. Vores cykeltur tager os til nordsiden, hvor vi nyder en lækker solnedgang med en lækker Bintan (den lokale øl) i hånden!

Sunset?

... Yes, sir!

Øl er desuden næsten det eneste vi drikker (udover vand), da der har været en del tilfælde af forgiftning (nogen med dødelig udgang) fra drinks i de seneste år. De lokale blander gerne op med methanol, når de løber tør for alkohol, hvis de feststemte turister, ønsker mere. Man må dog give dem, at deres supply chain også er ret langsom, da forsyninger kommer ind et par gange om dagen med båd... hvor der handles, der spildes! Og det der spildes er åbenbart giftigt. Selvom Gilis til tider rave agtige fester er nice, får vi også bondet med naturen, da vi lejer en båd med glasbund (som så viser sig at være et meget lille kighul i midten af båden) til at tage os rundt mellem øerne og snorkle. Snorkling lyder lidt slattent, når man nu har dykkerbevis, og har været på så mange lækre dyk på Hawaii, men efter over to års pause er det fantastisk at være i vandet igen, og så kan selv små havskildpadder få en helt op og køre!

Det' min frømandsstil

Der jages et stykke med natur

Aftenerne byder blandt andet på indisk mad, komplet med arabiske liggestole og vandpibe.

... og billig disko/jule belysning!

Alt i alt er Gili rigtig lækkert, også selvom ens værelse er med kakkelakker, bruserne i første omgang ikke virker, aircon er ikke eksisterende, og fanen i loftet ikke ville kunne få et papirfly til at lette. Ej heller at forglemme, at man sover mast mellem Schmidt og Peter! Men det hele indtages som kulturel indsigt og nydes, nydes, nydes!

#titanic 2 #Monkey Business #hookah #turtle business #snorkeling #bintan much?#sidebike

0 notes