#lektier

[pnskriver]

Alene hjemme 😳 musik og farmakologi opgave man burde ikke kede sig og dog! Må heller skrue op for musikken her er lidt for stille 🤣 #opgaver #forfatter #lektier #musik #pnskriver #okatavia https://www.instagram.com/p/CpQHbPmNFBT/?igshid=NGJjMDIxMWI=

#opgaver #forfatter #lektier #musik #pnskriver #okatavia

[ejendommelig]

Har ikke kunnet spille spil siden før min sidste eksamen i januar og det føles SÅ GODT endelig at have 2 dage i weekenden fri til at nørde og binge episoder af House. Seriøst befriende at have fri. Det er sådanne perioder der gør at jeg glæder mig til at have fuldtidsarbejde og have weekenden fri til at lave nada produktivt

#yishu #lige pt stresser jeg stadig over lektier til tirsdag og diverse HAHA har aldrig rigtig fri på studie right 🥴

[technotaarer]

Plastikblomster

Elektriske fyrfadslys

Planter der ikke skal

Vandes

Jeg vil ikke kysses af dig om aftenen

Efter jeg har lavet skincare

Min mor stikker sig

med Wegovy sprøjter

Sådan taber man sig

I en moderne verden

Handler ind med selvbetjening

Så kan teslaen køre dig hjem

Mens chat gbt laver dit barns lektier

Så meget kunstigt lys

At man snart ikke kan se

stjernerne mere

Sletter og geninstallerer app’s

Fordi jeg ikke kan lide

Hvor meget tid jeg bruger på det

Og at det er som om

Jeg ikke helt kan styre det

Som om

Det styrer mig

Og fastlåser mit blik

På samme måde

som månen kan

Jeg vil gerne kunne

se stjerneskud

Om natten

Så jeg kan ønske

At nutiden

Ikke føles

For meget

Som fremtiden

[maanebarnet]

Jeg er begyndt til psykolog igen, og nu har hun fandme givet mig lektier for.

Jeg skal lære at leve i mit tab og min sorg, for jeg er stadig midt i en kompliceret sorgproces, selvom jeg har svært ved at indrømme det.

Det er bare så fucking svært at skulle forholde mig til, hvordan jeg har det. Så er det nemmere at forholde mig så lidt, at jeg ikke engang mærker sult, som jeg har gjort siden jul. Jeg har virkelig tabt mig meget i den her tid, og kan godt se hvorfor det virker alarmerende, men det er bare så meget nemmere ikke at føle noget. Så slipper jeg for at mærke mit tab.

[christineforevigt]

giv mig kræfterne til at læse lektier. i don’t have faith in myself

[tankegangen]

Når min kæreste laver lektier hjemme ved mig, sætter han en timer hvert 25. min., så han husker at give mig opmærksomhed haha.

[diddeoglaurapaatur]

Terra Tree House i Cameron Highlands

Vi endte med at være på øen i 8 dage før vi tog videre. Så den 15/2 tog vi med a godt pakket båd til fastlandet og tog i mod et område på den modsatte side af Malaysia, der hedder Cameron Highlands. Det tog os en dags tid, da vi trods alt skulle fra østkysten til det vestlige og også lidt syd på.

Vi kunne tage en bus hele vejen, så det var meget rart.

Vi havde lige et par dage i en by, der hedder Ipoh, inden vi egentlig kom op i bjergene og Cameron Highlands.

Vi lavede dog ikke det store i Ipoh, da Didde og jeg hver i sær skulle planlægge, hvad vi egentlig skulle ift. Australien.

Vi tog dog hen til et tehus, hvor vi fik eftermiddagste på en meget traditionel britisk måde. Det var et af vores dyreste måltider, og det var kun nogle og 150 kr for os begge to.

- Vores andet dyreste måltid var KFC, som ikke lige frem er meget fint i og med, det er friturestegt kylling og pommes frites.

MEN vores eftermiddagste var skøn!

Vi prøvede tre forskellige te, som alle tre var gode, og vi fik agurkesandwich og lækre kager.

Efter tog vi til Cameron Highlands, hvor vi skulle ud i traditionelle malaysiske træhuse i 3 dage og 2 nætter.

Det var enormt charmerende!

Vi var først og fremmest de eneste "turister", dvs. vi var de eneste ikke malayer, men det var okay, for det følte mere som en skjult perle af den årsag.

Vi tog først en taxa hen til, hvor vi blive hentet. Vi blev hentet i en firhjulstrækker, da vi skulle ud på små og dårlige veje.

Vi stod bag på ladet af firhjulstrækkeren og tog en tur op ad bjerget på 30 min.

På toppen skulle vi op ad enormt mange trapper for at komme hen til, hvor vi kunne hente vores bagage. Derefter skulle vi op ad flere trapper for at komme op til træhuset, hvor vi spiste mad og hyggede.

Didde og jeg valgte at lade store rygsæk blive der, fordi vi skulle op ad ENDNU FLERE trapper for at komme til, hvor vi selv skulle sove.

Det var en god beslutning kun at tage det mest nødvendige, for vi skulle gå op ad trapper i nogle minutter, og det ville ikke være sjovt at gøre det med 16 kg på ryggen. Specielt når trapperne er ujævne, høje og der er langt.

Men oppe i vores lille hytte havde vi hver vores dobbeltseng, der var et myggenetrundt om sengen, for der var åbent ud til, og vi var midt i junglen. Vi skulle ud af hytten og ned af to trapper for at komme til vores badeværelse, hvor vi kunne få et lækkert varmt bad!

Stedet, Terra Tree House, gik meget op i, at alt var økologisk, og det var også vegetarisk. Dvs., jeg ville kalde det økologisk, men de sagde det var et trin bedre end økologisk (biodynamisk?). De brugte ikke gødning, sprøjtede ikke med nogle kemikalier. Meget naturligt!

Vores vært troede også meget på energier i maden, så det "demonstrerede" han på forskellig vis.

Her blev det lidt hokus pokus for mig, men maden var lækker, så jeg dømmer ikke.

Næste morgen fik vi morgenmad (igen mega lækker mad) og derefter gik vi ned til et vandfald.

Vi smed næsten skoene med det samme, fordi vi fik at vide, at så undgik vi bedst at vrikke om eller bare komme til skade generelt. Vi gik derfor en 30 min ned i junglen for at komme ned til vandfaldet.

Der gik to børn bag Didde og jeg. En var omkring en 10 år, og den anden var omkring en 13-år. De var meget sjove at gå foran, for de hadede det begge to. De gik og snakkede om, at de måske trådte på snegle og i lort, og hvordan de hellere ville lave lektier end at gå, hvor vi gik. Det var underholdende.

Stedet var flot, og vandet var forfriskende, og Didde og jeg kom da begge i med hovedet.

Det var ikke dybt, men vi skulle gå op til vandfaldet, sætte hovedet mod klippevæggen og så skrige alt, hvad vi kunne. Derefter kom vi ned i et lille hul oppe ad klippemuren, hvor vi sad og fik vand ned over skuldrene og hovedet. Meget befriende og afslappende.

Vi gik derefter op igen og fik et varmt bad før vi fik frokost. Igen, helt vildt god mad.

Bagefter slappede vi bare, læste lidt og nød udsigten fra spisehytten - den var åben.

Efter aftensmaden blev Didde og jeg introduceret til, hvordan man laver og drikker kinesisk te. Det var spændende og smagte godt. Vi fik også del i lidt risvin.

Aftenen sluttede med et lille bål i en gammel overskåret olietønde.

Vi havde fået at vide, det var en barbeque, og derfor troede vi, at vi skulle riste skumfiduser eller noget over ilden, men det skete ikke. I stedet gav vi hinanden lidt ryg og skuldermassage, gav os selv fodmassage. Det var alt sammen med olie og efter hver massage, skulle man vende kropsdel mod ilden, så den blev godt opvarmet. Enormt lækkert og afslappende.

Næste morgen var sidste morgen i hytten, og det var også sidste morgen, Didde og jeg havde sammen før, hun tog tilbage til Australien.

Det var dog en gode måde at slutte turen på.

Inden hun dog tog bussen lufthavnen i Kuala Lumpur nåede vi at få frokost sammen.

Vi stødte tilfældigvis ind i en fyr, Patrice, som vi havde mødt i bussen på vej til Cameron Highlands. Vi havde håbet på at se ham igen, fordi vi havde hygget os med ham, og vi havde ikke fået et billede sammen.

Han så os tilfældigvis på gaden, da vi var på vej hen til mit (Lauras) hostel. Så ham nåede vi også at sige farvel til ordentligt.

Vi brugte de sidste timer på at slappe lidt af sammen og bare nyde, at være i hinandens selskab.

Det var mærkeligt og lidt hårdt (for mig i hvert fald) at sige farvel, fordi vi trods alt har rejst sammen i 6 måneder.

Jeg har da også savnet Didde efterfølgende, men jeg er virkelig glad og taknemlig for alt, vi nåede at opleve sammen. Gode minder og jeg glæder mig til på et tidspunkt at se hende igen og give hende et kæmpe kram.

Der kom endnu et opslag om Cameron Highlands, fordi jeg endte med at blive nogle dage, inden jeg tog videre.

- Didde og Laura (for sidste gang sammen for nu)

12/3-2023

[dugiskoven]

Har lavet lektier for første gang i to måneder, se det kalder jeg overskud

[lasirenetta]

La ventisettesima settimana: Hvis Giancarlo havde fået hovedrollen  

Mandag kom Giorgia tilbage til Perugia, så tirsdag så vi Mr. and Mrs. Smith om aftenen, og jeg fik endelig afleveret min kvote 2-ansøgning. Onsdag vågnede jeg op med sindssygt ondt i maven, og jeg blev derfor hjemme fra skole og slappede af. Om aftenen fik jeg det lidt bedre, så jeg tog med Giorgia og Adriana hjem til Agnese, en af Giorgias veninder, for at spise pita.  

Torsdag havde jeg stadig ondt i maven, men det var heldigvis til at holde ud. Da Giorgia skulle til Bologna om formiddagen for at tage til en koncert med Måneskin (det er hendes mor, der er fan, ikke hende), spiste vi pandekager sammen til morgenmad, og eftermiddagen brugte jeg bare på at slappe af. Om aftenen hjalp jeg Frederikke med SRP sammen med August. Fredag kom der tre brandmænd på besøg i lejligheden for at tjekke et par revner i loftet efter jordskælvet, og om eftermiddagen tog jeg hen til San Francesco-parken for at strikke med Anna og Rosa. 

Lørdag stod Anna og jeg (alt for) tidligt op for at se solopgangen. Jeg har nemlig lavet en længere bucketliste med ting, som jeg gerne vil nå, før jeg tager hjem, og en af dem var at se solopgangen ved Pincetto med en varm cornetto i hånden. Da Anna og jeg begge havde haft svært ved at stå op, endte vi dog med at udskyde cornettoen, men solopgangen var så bjergtagende smuk, at vi glemte både sulten og kulden. For første gang i lang tid kunne vi endda høre fuglene synge! Derefter gik vi hen til det sædvanlige sted tæt på Annas lejlighed for at købe en cornetto med pistacie. Jeg ved ikke, om det er en smule pinligt, men bageren (eller rettere, en af medarbejderne som altid er der) er begyndt at genkende os, og i dag sagde han også: “vi ses” (hvilket vi jo højst sandsynligt gør). Derefter tog jeg hjem, lavede en cappuccino og strikkede, mens jeg så X-Factor. Om eftermiddagen gik jeg i parken for at lave lektier, høre musik og nyde solskinnet, og om aftenen tog Anna og jeg i Teatro Morlacchi, som er det teater, der ligger lige foran min lejlighed. Selve teateret var meget smukt med freskomalerier, store lysekroner og vinrød velour, og bestod af flere etager med små balkoner. Vi havde (selvfølgelig) købt de billigste billetter, så vi skulle sidde på en af de famøse balkoner, hvor man næsten ikke kunne se scenen. Det gjorde dog ikke så meget, for det var langt mere interessant at kigge på de mennesker, der sad i de andre små kabiner - det var næsten som et stort dukkehus! Stykket hed “Rivadeandré - amici fragili,” og hvis jeg skal være helt ærligt, ved jeg faktisk ikke, hvad det handlede om. Måske er det en blanding af, at jeg aldrig har været særlig intellektuel og let bliver distraheret, og at der samtidig var så meget ekko, at man næsten ikke kunne høre, hvad han sagde, men jeg mistede ret hurtigt den røde tråd. Og nej, du læste ikke forkert, der var kun én skuespiller, som havde én lang monolog i over 2 timer, hvilket selvfølgelig kun kunne minde mig om Giancarlo. Heldigvis havde Anna haft det på præcis samme måde, så vi havde et langt grineflip sammen efter forestillingen. 

Søndag havde Adriana lavet lasagne, som vi spiste sammen til frokost, og om aftenen gik vi Giorgia imøde, da hun kom tilbage fra Bologna. Desværre fandt jeg også ud af, at jeg ikke kunne tage til en optagelsesprøve online alligevel, da min computer var for gammel, men måske er det skæbnen, der forsøger at fortælle mig noget - vi får se.

[maelkevejen]

Det har taget mig fire timer at læse lidt over halvdelen af siderne, og selvom jeg ikke rigtigt kan sætte en finger på mit fokus og min effektivitet undervejs, så er jeg alligevel skuffet over, at det tager så lang tid. Jeg var også skuffet over først at gå igang klokken to, som om det at jeg har været i bad, afkalket hele badeværelset, haft en forholdsvis lang samtale på insta med en studiekammerat om hendes speciale, taget vasketøj ned og foldet det sammen OG skiftet sengetøj ikke rigtigt gælder. Jeg har bare ikke været realistisk med min tid, åbenbart. Altså... det giver jo meget god mening, men alligevel. Jeg havde tænkt inde i mit hoved, at hvis jeg blev færdig med alle mulige ting, især mine lektier, og var lidt på forspring med rengøringstjansen i morgen, så kunne jeg tage til Gilleleje og hænge ud med Mathias. Men nu er klokken altså fem, og jeg mangler stadig 24 sider, så... det er jo... egentlig resten af aftenen, forudsat at jeg kan komme tilbage i samme flow (hvilket ikke er en forudsætning jeg bare har automatisk). Så det er ikke realistisk. Og så er det også ved at blive mørkt og i mit hoved involverede aktiviteter i Gilleje fsr “en frisk gåtur i solskinsvejret”. Og nu kan jeg ikke engang nå at kunne spise med fx. Så... ja. Æv.

#tot

[pnskriver]

Der lyttes til naturfag imens der hækles på liv løs. #lektier #hækling #forfatterlivet #pnskriver https://www.instagram.com/p/Cnt8Nz4sGqk/?igshid=NGJjMDIxMWI=

#lektier #hækling #forfatterlivet #pnskriver

[hipostershop]

Happy Monday morning 🌄 - This is for all the tired boys out there 😴🥱❤️🌍 #tiredboy #posterart #minimalism #surreal #træt #mondaymotivation #mondaymood #mondayvibes #mondaycoffee #morning #godmorgen #boligliv_dk #homedecor #kidsbedroom #kidsroomdecor #decor #lektier #indretning #børneværelse #børneværelseinspiration #shoppingonline #helpsmallbusiness https://www.instagram.com/p/Cb61OposgzN/?utm_medium=tumblr

#tiredboy #posterart #minimalism #surreal #træt #mondaymotivation #mondaymood #mondayvibes #mondaycoffee #morning #godmorgen #boligliv_dk #homedecor #kidsbedroom #kidsroomdecor #decor #lektier #indretning #børneværelse #børneværelseinspiration #shoppingonline #helpsmallbusiness

[miex6743]

Gåtur:

Fra igår da jeg var ude at gå

#coronavirus #lektier

[christineforevigt]

jeg behøvede ikke blive syg

men jeg stoppede med at lave lektier og begyndte at skrige

skulle bare have skrevet

det gik bare sygdommens vej

hvad jeg prøver at sige er

jeg syntes ikke hun var syg

men man kunne ikke se mørket i hendes blonde hår vel

[mussen]

Lektier føles seriøst som hån når man har adhd tendenser

#og ja burde lave lektier mens jeg skriver det her #som skulle afleveres for tre timer siden #SHHHH

[grocerybitch]

har over 200 sider for til ugen der kommer og alligevel har jeg brugt dagen på at se hele sidste sæson af paradise. i was not made for uni

#har også hygget med min søster + malet gang #men nul lektier #og jeg har det nederen #søndager er bare altid skrald