Last Seen Blogs
ashesofeternity
Loving Today
dreamywolfdd
wolfing around
alertides-blog
Alertide
cinnamonrollwhump
Cinnamon Roll Whump
mushroomgoblinwithaknife
The Mushroom Goblin
Photo
1. Kleobis og Biton/Castor og Pollux - Dædalistisk skulptur
2. Kritiosdrengen - Den strenge stil, tidlig klassisk
3+4. Spydbæreren - højklassisk
5. Alexander den Store - den følsomme stil
6. Laokoongruppen - den hellinistiske stil
0 notes
Text
Skulpturefterlignelse - Gruppe 6: Karyatide = Gustav
0 notes
Text
Skulpturtræning: opgave 5
Billede 1:
Skulturen er lavet i marmor, og har sin højre arm bag hovedet. Personen står i kontrapost og er lavet i højklassisk stil:
Oprindeligt billede:
Vores billede:
Billede 2:
Denne skulptur er også lavet i marmor og forestiller en kvinde der står på det ene knæ, og har højre hånd omme på ryggen bag hovedet, mens den venstre hånd er omme på ryggen. Skulpturen er lavet i senklassisk stil.
Oprindeligt billede:
Vores billede:
Billede 3:
Figuren forstiller en kvinde der står i en løst hængende kjole. Hun står med en hoftevridning og har armene langs kroppen. Statuen er fra akropolisstilen.
Oprindeligt billede:
Vores billede:
0 notes
Text
Skulptur 4
Beskriv skulpturerne:
Figurene er dateret til år 500-450 f.Kr., hvilket vil sige, at de er fra den strenge stil.
Der er to mænd på billedet, som begge er meget veltrænede og nøgne. De står begge lidt med siden til samt med det ene ben lidt foran det andet – Altså står de i skridtgang med hoften en smule forskudt. De står lidt vendt væk fra hinanden – Og står derfor i en drejning.
Deres øjne er i hule, og deres øvre og nedre øjenlåg adskilles ikke i siden.
Den ene mand har skæg, og er der en ældre herre. Han er derfor elskeren. Han står med en fremrakt arm(venstre arm) med en kappe hen over, og det er kun denne arm man kan se. I den fremstrakte hånd holder den ældre herre et værktøjslignende objekt. Den ældre herres ansigt er alvorligt.
Den anden mand har ingen skæg, hvilket er et symbol på, at han er ung. Han er derfor den elskede. Den unge holder højere arm over hoved, og i hånden holder han et værktøjslignende objekt, der er magen til objektet den ældre herre holder. Han venstre arm kan ikke ses.
Objekterne som henholdsvis den ældre og yngre mand holder, kunne eventuelt være resterne af et sværd, hvor sværdets klinge er knækket af.
Gengiv i interview form, hvad i kommer til at tænke på, når i ser billedet.
Sælger hos Lauritz.com: ”Goddag og velkommen til dagen auktion. Hovedattraktionen i dag er to statuer fra det gamle Grækenland. Den ene forestiller en ældre veltrænet mand, der står med en kappe hen over sin fremstrakte venstre arm. Den anden forestiller en yngre veltrænet mand, der holder sin højre arm strakt over hoved. Begge skulpturer er afbilledet nøgne. Har vi nogen interesserede kunder i dag?”
Interesseret køber: ”Jeg føler et underligt tilhørsforhold til dem. Det er lige før, at jeg kan se mig selv stå i det gamle Grækenland, når jeg står ved siden af dem. Men må jeg spørge om, hvad det er de holder i deres hænder?”
Sælger hos Lauritz.com: ”Man ved det ikke med sikkerhed, men man kunne forestille sig, at det var i form for værktøj. Eventuelt kunne det være et sværd, hvor klingen desværre er knækket af. Det kan være, at den ældre mand, når skulle lære den yngre at slås med sværd.”
Interesseret køber: ”Okay, men hvorfor er de så nøgne?”
Sælger hos Lauritz.com: ”Det var meget almindeligt i det gamle Grækenland at portrættere mænd nøgne og veltrænede. Det kunne også tænkes, at det lige havde haft gymnastik, hvilket også kan hænge godt sammen med objektet i deres hænder.
Interesseret køber: ”Meget interessant! Hvem kunne man forestille sig, at skulpturerne skulle forestille? Nogen bestemt?”
Sælger hos Lauritz.com: ”Det er svært at sige, men man kunne forestille sig, at den det var den ulykkelige kærlighedshistorie mellem Alkibiades og Sokrates, der er afbilledet i Platons Symposion”
Interesseret køber: ”Meget interessant! Det kan være jeg giver et bud!”
Sælger hos Lauritz.com: ”Det ser vi frem til hos Lauritz.com”
0 notes
Text
Skulptur 1
1) Beskriv skulptur
Ud fra skulpturens kropsbygning ligner det en dame. Hendes hår er meget symmetrisk, og ligner pagehår. Det går ned til lige under skuldrene og er bygget op af nogle tykke fletninger. Hendes har ligner en paryk, som ligger i lag. Hun har et meget smalt ansigt, med en høj hals. Hendes ansigt er trekantsformet. Hun har et meget neutralt ansigt hvor dele af ansigtet mangler. Hun ser meget søvnig ud i ansigtet men på en majestætisk måde. Hendes øjne er udstående og stikker lidt ud af hovedet. Hun bærer en kappe/sjal og en højtaljet lang nederdel, som går helt ned til fødderne. Derudover bærer hun ikke andet, og det vil sige, at man kan se hendes mindre barm. Hendes højre arm er løftet på brystet, ligesom når man synger nationalsange. Hendes venstre arm hænger bare ned langs siden. Hendes venstre arm hænger tæt ind til kroppen og den højre er også holdt tæt ind til kroppen. Hun har en rank og frontal holdning igennem hele kroppen. Hun har en meget smal talje, som er bundet ind af at bredt bæltespænde. Hun ser meget feminin ud fordi at hun er smalt bygget. Hendes nederdel er meget ensformig og falder i en lige linje ned fra taljen. For enden af nederdelen stikker hendes bare fødder ud, som er meget flade og tæerne er meget ensformige men på en tynd og feminin måde.
2) Gengiv i interviewform hvad i kommer til at tænke på, når i ser jeres billede.
Interviewer: Hvad tænker du når du ser billeder?
Mads: Det gamle Egypten, pyramider, slaver
Anders: Bryster, ikke særlig køn, majestætisk, ophøjet person, det gamle Egypten, mindestatue
Emilie: Det gamle Egypten, Skallen til en mumie, forbandelser, Smukke guldstatuer, Egyptisk dronning
Amanda: Kleopatra, Majestætisk., en indflydelsesrig person, Det gamle egypten
Kitty: Kleopatra, maskulinitet, dyr, dreadlocks
0 notes
Text
Skulptur - gruppe 6
Beksrivelse:
Vi ser på en skulpturgruppe, der består af en mand, to drenge og to slanger. Manden, som er placeret i midten er meget større end drengene ude til siden og har i forhold til dem skæg. Alle tre mennesker har krøllet hår og manden er meget muskuløs, mens drengene også ser muskuløse ud for deres alder. De er alle nøgen, set bort fra små tæpper, som de har, men som de ikke dækker sig mig. Alle tre mennesker har mistet højre arm.
Der er meget bevægelse i billedet, da det ligner at slangen har taget fat om de tre mennesker og menneskene prøver at slippe fri. Det ses at manden i midten og drengen til venstre (set fra os) begge bliver bidt af en slange og deres ansigtsudtryk udstråler smerte. Drengen til højre (set fra os) ser bare meget forskrækket ud og kigger på de to andre der bliver bidt.
Figurstil:
Vores figur passer til den hellenistiske stil, som er fra 300-100 f.kr. og som fokuserer meget på lidelse og ophidselse. Dette passer godt, da to af personerne på billedet lider af fysisk smerte, da slangerne bider dem, hvilket kan ses på deres ansigter. Det tredje menneske virker forskrækket og ophidset og ved ikke hvad det skal gøre i situationen. Som sagt er der meget bevægelse i billedet, på grund af at der er mange bølgede streger og skygger på figuren, som beskriver den ophidselse der kendetegner stilen.
Interview:
Rasmus: Højre hånd er hugget af, derfor minder det om seksualitet, fordi de bliver straffet for noget. De har også to slanger omkring sig, som de er blevet viklet alt for meget ind i, til at slippe ud, hvilket virker som om de har syndet, da slangen er syndets dyr.
Daniel: Den minder om Adam og Eva i det det ligner at de både Adam og Eva og de tre mennesker i skulpturen er faldet for slangens synd.
Rebecca: Skærsilden, en situation, som man ikke kan komme ud af, men som man bliver viklet mere og mere ind i.
Peter: Tænker det samme som står foroven. Jeg ville perspektiverer til nogle mennesker, der straffes. Eftersom de er meget lidende og deres kroppe er forvrædet, kunne det tyde på en kamp. Slanger symboliserer normalttstraf, så som tidligere skrevet er syndefaldet en passende perspektivering.
0 notes
Text
Gruppe 2
1
Arkaisk skulptur fra 600-500 fvt.
En kvinde står op med ret ryg, frontal holdning. Hendes ansigt er maskulint med et neutralt udtryk (et lille smil) og hun har langt flettet hår, så det ligner dreadlocks (der er 3 på hver side, de går ned over skuldrene og ned til brysterne). Øverst på hovedet er håret flettet langt hovedbunden, men efter ørerne hænger det frit ned over hendes skuldre og bryst. Under venstre arm ligner det, at hun holder en krukke med åbningen ud mod fotografen. Hendes højre arm hænger ned langs siden og hånden er knyttet. Ved albuen er armen knækket af. Begge hendes arme er altså ind til kroppen. Hun har en lang enkel kjole på, hvor der er et bånd stramt om hendes talje. Den har lette detaljer og en høj udskæring, så den dækker meget af kroppen. Det ligner, at hun har et stykke stof bundet om livet, som et forklæde bundet omvendt på. Ved hendes fødder er noget af statuen knækket af (mest ved højre fod). Hendes kjole er lidt beskidt ved højre lår. Hun har en bred hals.
2
Spørgsmål: Sæt 3 ord på statuen.
Svar: Jomfruelig, rastafari-look og kedelig.
Spørgsmål: Hvilken figur fra det 21. århundrede kommer du til at tænke på, når du ser statuen?
Svar: Askepot fordi hun mangler en fod.
Spørgsmål: Hvilke egenskaber besidder statuen?
Svar: Hun er god til de huslige pligter – livet på landet. Hun har ikke høj status – hun er arbejder og over slaver.
Spørgsmål: Hvem arbejder hun for?
Svar: Hvis dette er hendes arbejdstøj, er hun en arbejder et fint sted. Hvis dette er hendes pæneste tøj, arbejder hun på en mindre gård et sted. Krukken kan enten illustrere, at hun har sit arbejdstøj på ,eller at hun har sit pæne tøj på, men krukken er der for at vise, at hun bare er arbejder.
Spørgsmål: Hvilket arbejde udfører?
Svar: Noget fysisk hårdt, da hendes overkrop er veludviklet.
0 notes
Text
skulptur 5
Billedbeskrivelse:
Statue af en kvindekrop uden hoved, fødder, arme og hun mangler venstre knæskal. Hun har en flagrende, lang asymmetrisk kjole på, som sidder tæt om taljen. Der er noget slangelignende på hendes skuldre. Venstre ben er fremtrædende, og det højre ben stikker ud fra en slids i kjolen. Hun har fyldige bryster og er frodig. Skulpturen er farveløs, måske hugget ud af sten.
interview:
Mette: jeg kommer til at tænke på ferier i Grækenland, og en dame fra den tid.
Rikke: piger der danser i gallakjoler.
Kristian: højt rangeret dame, der forsøger at opfylde datidens kvindeideal
Vi har valgt at datere skulpturen til at være lavet omkring år 400- 500 f.kr. Det var svært at finde tidspunktet, da der intet ansigt er på skulpturen. Vi har alligevel valgt at sætte dette tidspunkt på, da kvinden er lavet i store linjer, med hofteforskydning, og blød kjole over.
0 notes
Text
Gruppe 3: skulptur
Skulpturen forestiller en nøgen, atletisk mand. Han mangler begge arme fra albuen, og det ene ben fra ca. knæet. Han har ikke noget skæg, og har en normal til lang frisure. Han ser forholdsvis ung ud og er omkring 16-20 år. Han ser ud til at være nogenlunde normalhøjde. Hans øjne er mørke og kan se hule ud. Det kan ligne at han har stået ret op og ned, men det kan være svært at vide med sikkerhed da han mangler meget af kroppen. Han har et meget fremtræden hageparti. Han har forholdsvis små kønsdele. Skulpturen er måske udhugget i marmor, men er i en mere brunlig farve.
Vores holdning: Han har en små kønsdele, hvilket er mærkeligt, da han ved træning ville have produceret større mængder testosteron. Vi se normalt ikke nogle skulpturer med store kønsdele. De små kønsdele kan måske skyldes at han skal fremstå mådeholden, mens større kønsdele ville fremstå barbarisk. Det er svært at bedømme om han er kriger eller filosof, da det kan være svært at se om han eventuelt kan have holdt et spyd eller sværd i hånden. Hans øjne ser meget tomme ud, og hans blik er meget distanceret. Det kan se ud som en ganske almindelig borger, da han ikke har nogen attributter. Han kan også være adelig, at han har forholdsvis langt hår. Hans hår kan måske fortælle noget om tidsperioden hvori skulpturen er udhugget. Han er formentlig adelig, da han ikke er specielt trænet og derfor sandsynligvis ikke er en del af noget militær. Grunden til at han mangler sine arme og det ene ben er formentlig bare at de med tiden er faldet af.
Senklassisk – den følsomme stil:
Vores skulptur stammer fra den senklassiske periode. Dette kan ses idet skulpturen har bløde ansigtstræk og blødt lokket hår. Hans ansigt har et vemodigt præg. Han har små kønsdele hvilket illustrerer hans betonede intimitet og hans stærke mådehold.
0 notes
Text
Symposion B
1. Redegørelse for indhold
Diotima fortæller Sokrates om kærlighedens sidste fase. Det er vigtigt, at hvis man påbegynder den sidste afsluttende fase, så skal man se efter dem med smukke legemer. Den unge må altså påbegynde den udvikling mod forståelsen af det skønne ved at søge efter skønheden i legemer. Herefter skal personen vejledes til at skabe smukke tanker om et legeme, hvorefter personen skal forstå, at denne skønhed hænger sammen med et andet legemes skønhed. Den ydre skønhed er altså den samme i alle legemer. Når den har forstået dette, vil han se ned på personer, som kun har kærlighed til et legeme. Efter dette stadie får den unge nu forståelse for den indre skønhed i alle legemer. Han vil blive nødt til at studere, hvad der er smukt i folks adfærd og levevis og vil derefter indse, at alle disse ting er indbyrdes beslægtet. Han vil begynde at prioritere den indre skønhed højere end den legemlige.
Han arbejder sig nu frem mod at se den skønhed, der eksisterer i viden. Han vil nu indse, at kærligheden til viden er uendelig og vil skabe tanker og idéer til verden. Han vil samle energi til at kunne forstå den enestående viden, som Det Skønne er.
Hvis man forstår skønhedens rigtige rækkefølge, vil man være klar til målet for kærligheden og opdage noget ufatteligt smukt. Det ufatteligt smukke eksisterer altid og er uforanderligt. Ligegyldigt hvilken synsvinkel man ser på det fra er forståelsen af det ens. ”Det vil stå for ham ene og alene som noget evigt med en form, og alle andre smukke ting vil have del i det.” Nu vil den unge være i stand til at kunne forstå, hvad det skønne er.
Hele denne proces mod det skønne/kærligheden kan opfattes som en række trappetrin, hvor hvert trin afspejler de forskellige stadier af forståelse af det skønne, og på det sidste trin vil man opnå fuld forståelse for, hvad det skønne er.
Skønhedens/kærlighedens trappeudvikling
Diotima
Indre skønhed
2. Perspektiveringer
Man kan perspektivere til hulelignelsen, da temaet begge steder er at værre oplyst vs. Ikke-oplyst. I hulelignelsen er virkeligheden i fokus, hvor det i Symposion er det skønne som er i fokus. De oplyste i Symposion, her Sokrates, kan se det skønne i dens form, hvorimod de ikke oplyste, her alle de andre talere, ikke kan. De andre talere ser det skønne i legemlig forstand, og derved en falsk skønhed(fænomeners verden).
Man kan også perspektivere hulelignelsen med Sokrates' tale således, at
når de andre talere hører Sokrates' tale, er de nået et skridt nærmere erkendelsen/oplysning, fordi
Sokrates har plantet spørgsmål inde i hovedet på dem, som får dem til at tænke selv, istedet for blot at acceptere hvad de tror er sandheden.
Derfor kan man sige, at de andre talere alle var i skyggernes verden før, men Sokrates har bragt dem på vej ind i ideernes verden (et skridt op ad trappen mod lyset)
I begge historier handler det altså om, at gå fra "fænomernes verden" til "ideernes verden".
Man kan perspektivere til "klassen", til sidste scene, hvor eleverne siger de ikke har lært noget i dette skoleår. Den ene pige, mener at skolebøgerne er dårlige, og hun har læst "Staten" af Platon, og derfor fundet ud af, at skolebøgerne ikke kan lære hende noget nyt. Modsat har vi en anden pige, som mener hun ikke har lært noget, og derfor indset hun intet ved. Den første pige, kan altså ikke se det skønne i anden viden. Hvor den anden pige, ved hun intet ved og derfor stadig kan nå det udødelige niveau.
Tunnellys
0 notes
Text
Symposion - del B
B1
Diotima oplyser Sokrates om den sidste og afsluttende fase, som er den egentlige grund til det hele. Den person, der begynder på denne kærlighed til en anden mand må gennem den rigtige vejledning først begynde med at ét legeme. Personen skal igennem skønheden i dette legeme opdage skønheden i et andet legeme og derudover opdage, at skønheden må opfattes som det samme i alle legemer.
Derved vil denne person elske alle legemer og se ned på den, der kun elsker et enkelt. Denne person vil derefter begynde at sætte mere pris på den sjælelige skønhed end på den legemlige, da den legemlige skønhed er ens for alle, imens det sjælelige er unik. Selvom en person mangler den legemlige skønhed, men har en smuk sjæl, kan man stadig elske denne person. Derfor vil denne person nu efter han har oplevet den sjælelige skønhed ikke opfatte den legemlige skønhed ret vigtig fremover.
Denne person må nu finde skønheden i viden, hvorved han nu ser det Skønne. Er man kommet så langt, at man kan se det skønne i den rigtige rækkefølge og på den rigtige måde, kan man se noget ufatteligt smukt: det Skønne. Denne skønhed er evig. Indsigten i hvad det Skønne er kan sammenlignes med en trappe, hvor man bevæger sig fra et trin til et andet og til sidst opnår fuld indsigt i, hvad det skønne er.
B2
Denne del af teksten kan perspektiveres til hulelignelsen, idet man starter i bunden af ”trappen”, altså nede i hulen. Trin for trin, gennem rigtige vejledning, bevæger man sig op fra hulen op til lyset. Her opnås indsigten i det Skønne. Det Skønne er det evige, da det altid vil være omkring en. Når man først er kommet op af hulen, så har man oplysning, ligesom når man er kommet op for enden af trappen, har man fået indsigt i det Skønne.
Fænomenernes verden kan sammenlignes med de første trin, hvor man ikke har fået indsigt i det skønne endnu. Det er det foranderlige og den viden man opnår fra andre. I fænomenernes verden er det det, der kan sanses, som f.eks. betragtningen af et skønt legeme – den ydre skønhed.
Idet man bevæger sig op af trappen, bevæger man sig fra fænomenernes verden til ideernes verden. Her oppe er det det evige og det man selv begriber. Her opnås erkendelsen og indsigten i det Skønne ved tankens brug – den indre skønhed.
0 notes
Text
1) Legemlig skønhed:
s. 140 l. 22 - s.141 l. 4.
2) Trappen:
s. 142 l. 17 - 21.
3) sjælelig skønhed:
s. 141 l. 5 - 13.
Fænomenernes verden:
1 søge skønne legemer
2 forelske sig i et skønt legeme
3 se skønheden i andre legemer
Ideernes verden:
4 indse at sjælens skønhed er mere værd en legemets
5 se skønhed i handlinger og love
6 se skønhed i viden og indsigt
7 Man forstår hvad det skønne er og det skønne er uforanderligt.
EROS hjælper os med at finde denne skønhed og dermed hjælper han os ud af hulen.
0 notes
Text
Symposion, tekst b
Tekst B - redegørelse
Diotima fortæller videre om kærlighed til Sokrates. Hun siger, at for at kende den ægte kærlighed skal man bevæge sig gennem nogle stadier. Først udvikles kærlighed til ét smukt legeme, hvorefter opfattelsen af skønheden ændres til, at alle legemer er skønne. En person der har opnået denne opfattelse vil nu kunne elske alle smukke legemer og se ned på dem, der kun finder kærlighed i ét legeme. Efterfølgende vil man sætte pris på den sjælelige skønhed i stedet for det ydre. Fokus ændres nu fra sjælelig/adfærdsskønhed til skønheden i viden. Hvis man har gennemgået disse trin i korrekt rækkefølge, vil man kunne forstå målet med kærlighed: Det Skønne. Det Skønne er uforanderligt, det vokser ikke, det ændres ikke i forhold til hvem, der ser/opfatter det.
"Man begynder med de smukke ting her og går hele tiden opad på grund af dette skønne. Man går nærmest ad nogle trappetrin fra ét til to og fra to til alle smukke legemer, og fra de smukke legemer til de smukke karaktertræk, og fra dem til de smukke former for indsigt, for efter dem at slutte ved den indsigt som er indsigten i intet mindre end selve dette skønne så at han til sidst kan forstå hvad det skønne er"
Mila Kunis: skønheden i det ydre
Den spanske trappe: man gennemgår forskellige "trin/stadier" for at opnå forståelse for Det Skønne.
Perspektivering
Man kan opnå forskellige stadier af viden (af det skønne). Første gang du ser skyggelignelserne, vil du opnå viden svarende til første stadie. Herefter vil du kunne "rykke op" ved f.eks. at komme op af hulen og opleve verdenen. I ideernes verden begribes ting af én selv, hvor man fra fænomenernes verden lærer fra andre. Er man opnået en større viden, vil man fungere som en, der har været i ideernes verden. Man skal belære og fortælle de andre om den viden, man har opnået, som de måske ikke er nået til endnu.
Perspektivering til Buddhisme
0 notes
Text
Symposion, tekst A
1. . Diotima oplyser Sokrates om Eros virken – kærlighed og begær.
Det gør hun ved at udspørge ham om hvad han tror kærligheden er, og hvad forudsætningerne for kærlighed er.
Diotima fortæller at når dyr, bliver brunstige bliver de besat af kærlighed, en kæmpe trang til at formere sig. Dette kan forklares ved at levende væsener stræber efter udødelighed, da kærlighed drejer sig om udødelighed, opstår trangen til formering. Gennem formering kan det dødelige væsen udødeliggøre sig selv. Alle mennesker kan være frugtbare både fysisk og psykisk, det psykiske bliver nu forklaret:
Alle levende væsener er ikke det samme hele tiden, vores viden kommer og går, og ligeså ændres vores holdninger og meninger.
For at mennesket skal få en del af udødeligheden, videregives deres arv, men kun hvis deres areté er tilstrækkelig.
Menneskets trang til at blive en del af udødeligheden gør, at de vil ofre alt, gå i døden for at gøre deres areté stor nok.
Vigtige egenskaber til at opnå areté er, selvbeherskelse og retfærdighedssans.
2. Hulelignelsen kan være oplysning om Eros virken, alle dyr er instinktivt styret af kærlighed – trangen til at udødeliggøre sig selv gennem formering.
Dem som er nede i hulen, de uoplyste om den psykiske virkning af kærlighed og udødeliggørelse. Diotima hjælper Sokrates op i lyset, da hun informerer ham Eros’ virken både psykisk og fysisk. På den måde opnår Sokrates bevidsthed om den psykiske trang til udødeliggørelse gennem areté.
Det ene er det vi sanser – det fysiske, altså fænomenernes verden. Det psykiske er ideernes verden, det vi kan erkende ved fornuft, gennem oplysning.
0 notes
Text
Symposion - Hvad fortæller Diotima Sokrates om kærligheden?
Opgave 1.A - Redegør for indholdet
Diotima sidder og underviser Sokrates i kærligheden.
Diotima mener, at årsagen til kærligheden og begæret er ønsket om at opnå udødelighed, som opnås ved formering. Dette ses fx blandt dyrene, når de i brunst, og derfor nærmest er besat af kærligheden. Selv de svageste er parat til at kæmpe mod de stærkeste i sin stræben efter udødeligheden. Alle levende væsener overlever alt dødeligt, men ikke ved at være det samme hele tiden, men ved at noget forsvinder og forældes men samtidig efterlader sig noget nyt, svarende til hvad de selv var. Dette gælder formeringen, men også vores viden. Den kommer ikke bare til os, men forsvinder også. Derfor repeterer vi den tabte viden for at erstatte denne viden med en ny.
Billed 1: "Selv de svageste er parat til at kæmpe mod de stærkeste for afkommets skyld og gå i døden for det, og de sulter sig selv for at give ungerne mad og gør hvad det skal være for dem."
Ønsket om at føre arten videre ses også i folks handlinger. Forældre vil spendere formuer, slide sig selv op og gå i døden for deres afkom. Diotima komme med eksemplet, hvor Kodros ville ofre sig selv for sine sønner og deres kongemagts skyld. Dette ville han ikke have gjort, hvis det ikke var for at udødeliggøre sin areté. Kærligheden og tiltrækningen til kvinder bunder derved i ønsket om at skaffe sig udødelighed og eftermæle, og er derfor frugtbarheden i kroppen. Frugtbarheden i sjælen er visdommen og andre former for areté, som er såkaldt opfindere blandt håndværkere, der skaber.
Billed 2: "For at opnå det er de parate til at kaste sig ud i alle mulige farer (flere end hvis det gjaldt deres børn), og de vil spendere formuer, slide sig selv op og gå i døden for det."
Opgave 2.A - Perspektivering
Dem i fænomenernes verden stræber efter at komme op i idéernes verden, på samme måde som vi mennesker og dyr stræber efter det udødelige i det dødelige (få et afkom). I fænomenernes verden er ting foranderlige, hvor det i idéernes verden er det evige, på samme måde som det udødelige. I hulelignelsen stræber de fangede efter at komme op i den ”virkelige” verden, hvor vi mennesker stræber efter det udødelige.
0 notes
Text
Symposion, opgave A
Demeter: frugtbarhedsgudinde
Tekst A - Redegørelse
Sokrates taler med Diotima. Diotima starter med at fortælle om årsagen til kærlighed og begær. Dyr og mennesker ønsker at formere sig for at opnå udødelighed. De opnår udødelighed ved at formere sig, da et nyt individ af det gamle vil komme. Man vil ofre sig for sit afkom for at sikre udødelighed. (Menneskelivet er foranderligt og kan sammenlignes med det at få afkom) Diotima forklarer om tre ting: afkom, personlighedsudvikling og viden. Ved personlighedsudviklingen er du ikke den samme gennem hele livet. Du ændres og dette gælder både krop og sjæl. Du kan have en viden, som du efterløbende kan glemme, men derefter repetere. Derved få du ny viden, idet træning har erstattet det tabte. Dødelighed overlever ved at være foranderligt og efterlade afkom/indtryk/viden, som det selv var.
Perspektivering
Hulelignelse: Det foranderlige i livet kan sammenlignes med en tur op i lyset fra hulen. Du får ny viden og ser verdenen på en anden måde. Fænomenernes verden er "levestedet" for menneskerne. De opnår viden og alt er foranderligt. Når de har fået afkom og opnået udødelighed vil de være en del af ideernes verden, som er det evige.
Athene: Visdommens gudinde
0 notes
Photo
Billede 1: Gorilla
s. 137 linje 7
"Selv de svageste er parat til at kæmpe mod de stærkeste for afkommets skyld og gå i døden for det, og de sulter sig selv for at give ungerne mad og gør hvad det skal være, for dem."
S.136 linje 21
"Ethvert dødeligt væsen stræber af al magt efter at leve evigt og blive udødeligt. Det kan det kun på denne måde, ved formeringen, for der bliver altid et nyt individ tilbage efter det gamle."
2. Sjælelig frugtbarhed
S. 137 linie 8-10
´´De der er det i sjælen - og sådan nogle findes´, sagde hun - ´de er endnu mere frugtbare i sjælen end i kroppen med hvad der hører til den sjælelige form for graviditet og fødsel.´´
Billede 3. Fysisk frugtbarhed
S. 137 linie 5-7
''De der er frugtbare i deres krop, føler sig mest tiltrukket af kvinder, og deres kærlighed består i at de - tror de da - skaffer sig udødelighed, eftermæle og lykke i al fremtid ved at sætte børn i verden.''
Billede 4: Taj Mahal
S. 138-139 linie 25-4
''Ville de gøre det hvis de ikke mente at der opstod en udødelig erindring om deres areté, som vi kender i dag? Overhovedet ikke! Jeg tror derimod at de gør hvad som helst for at opnå en udødelig arete og et godt ry, jo mere des bedre.''
0 notes