Tumgik
havenifreltofte · 8 years
Text
Sommerferien har været lig med bygge og anlægsprojekter. Har vist tidl. nævnt at vi har en stor forkærlighed for låger. Der komme et rent låge-blogindlæg en anden gang. Sidst tilkomne låge fører ind til bonsaihaven. På lågen er udskåret logoet fra min hjemmeside (www.albekbonsai.com). Først tegnet op via en projektor, og så udskåret med en stiksav. Derefter grundigt malet med flere lag træbeskyttelse.
Logoet udskåret i lågen.
En ny port er det også blevet til med et let tag af bambus. Porten og taget har ikke nogen praktisk betydning, især fordi taget er konstrueret med bambuspinde, så der er ikke meget ly for regnen derunder. Men porten er en markering af at man forlader et rum og går ind i et andet. Ligesom en alm. dansk havelåge kan have samme betydning. Man oplever at man forlader et sted og går ind i en anden verden, når man passerer en låge, en port, eller bare en trædesten i jorden som markerer overgangen. Porten med den store låge ved indgangen til bonsaihaven har dog også den praktiske betydning, at man ikke umiddelbart kan se ind i haven udefra, og der kan låse af.
Fårene har nydt den knap så varme sommerperiode på det sidste, og med udsigt over marker og skov har de vel heller ikke meget at klage over. Samtidigt bidrager de med liv på grunden, ikke mindst fra nysgerrige Bertha (det sorte får i familien), som altid kommer og ser hvad, der sker når vi er i gag med havesysler.
Får med egen udsigt.
Dronningen af haven er den hjemmefrøsåede sommerblomst skønhedsøje (Coreopsis), som man kan være heldig frøsår sig selv og kommer igen hvis vinteren ikke er for hård. Den fylder efterhånden ud i en del af bedene, og frodigheden og de gule farver lyser op og er en daglig nydelse. De fortsætter lige til frosten lægger dem ned.
Coreopsis, Skønhedsøje.
Flox.
Roser og flox i fin blanding.
Den sart lyseblå Ridderspore med mørkere bund, er en fin oplevelse.
Får med egen udsigt.
Port til bonsaihaven.
Logoet udskåret i lågen.
Upraktisk men æstetisk fint tag til porten.
  Får, skønhedsøje, låge og porte Sommerferien har været lig med bygge og anlægsprojekter. Har vist tidl. nævnt at vi har en stor forkærlighed for låger.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Så kom der en udstillingsniche (på japansk Tokonoma) på plads i havens japanske afsnit. Det skal lige nævnes, at der er forskel på en japansk have og så en have med bonsai. Den japanske have fokuserer på selve haven, mens bonsaihaven er fokuseret på at vise bonsaiene frem på bedste måde, men i japansk stil. Det er det jeg er gået efter ved indretningen af bonsaihaven.,
Tokonomaen bruges især når der kommer gæster i haven, men også til hverdag. Her kan der laves en opstilling med træerne, som man kan betragte som et landskabsmaleri, bare i levende form.
Bonsai i haven Så kom der en udstillingsniche (på japansk Tokonoma) på plads i havens japanske afsnit. Det skal lige nævnes, at der er forskel på en japansk have og så en have med bonsai.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Det er lidt svært at gå ind når vi nyder haven om aftenen. Der er nu kommet hængekøje op som Clara prøvekørte, og den sydvendte terrasse er indhegnet og har fået trappe monteret. Det er en god sommer, og vi nyder at udvikle haven denne sommer.
Haver man ikke vil ind fra Det er lidt svært at gå ind når vi nyder haven om aftenen. Der er nu kommet hængekøje op som Clara prøvekørte, og den sydvendte terrasse er indhegnet og har fået trappe monteret. Det er en god sommer, og vi nyder at udvikle haven denne sommer.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Så kom der en sommeraften. Lige før mørket falder på har alting et særligt skær, uden solens skyggevirkninger og himlens blålige skær.
Der er mange sommerblomstrende stauder og frøsåede sommerblomster som skønhedsøje, der er lige på nippet til at stå i fuldt flor. Med sol og varme sker de de næste dage.
Sommeraften i haven Så kom der en sommeraften. Lige før mørket falder på har alting et særligt skær, uden solens skyggevirkninger og himlens blålige skær.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Der er kun gået lidt over to måneder siden de her to billeder blev taget :-)
Haven 16. juli 2016
Haven 5. maj 2016.
Det er gået stærkt, og vi nyder hvert sekund vi er derude. Dejligt at holde sommerferien hjemme, også nu hvor ferien er krøbet så langt ind under skindet, at man glemmer hvad ugedag det er.
5. maj
5. maj
Billeder fra juli :-) 2. måneder efter etableringen.
Billeder fra juli :-) 2. måneder efter etableringen.
Billeder fra juli :-) 2. måneder efter etableringen.
Billeder fra juli :-) 2. måneder efter etableringen.
Billeder fra juli :-) 2. måneder efter etableringen.
Billeder fra juli :-) 2. måneder efter etableringen.
  Haven for to måneder siden Der er kun gået lidt over to måneder siden de her to billeder blev taget :-)
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
… kan vi nyde billederne fra i aftes inden solen forsvandt.
Endelig er vores Judastræ, Cercis can. `Forest Pansy`, sprunget ud. Det er normalt det sidste træ, der folder bladene ud, men i år har det været meget længe om det. Det blev flyttet i efteråret sidste år, og nogle store rødder måtte kappes. Derfor har det stået i stampe her i foråret, inden det endelig tog sig sammen. Træet bliver 3 – 3,5 meter højt og får et smukt rødligt løv med store blade.
Mens det regner… ... kan vi nyde billederne fra i aftes inden solen forsvandt. Endelig er vores Judastræ, Cercis can.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Sommerferien i år bliver i haven. For hvorfor rejse væk når den nyanlagte have skal nydes? :-) Så vi bliver her.
  Sommerferie i haven Sommerferien i år bliver i haven. For hvorfor rejse væk når den nyanlagte have skal nydes? :-) Så vi bliver her.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Vores årlige besøg i de Japanske Haver i Broby havde denne gang et ekstra formål. Nemlig at hente min fødselsdagsgave, som er en vandsten og bambusrør til etablering af Tsukubai.
En Tsukubai er et arrangement hvor evt. rislende vand løber ned i en vandbeholder, oftest lavet af granitsten. Her kan gæster traditionelt skylles hænderne ved at hælde vand over dem med en øse.
Tsukubai i Japan.
Vandet, der løber ned i vandbeholderen flyder over, og ned i et drænbed. Drænbedet kaldes også for havet og er arrangeret med småsten, der illuderer vand.
Det er som regel tilknyttet the ceremonien i Japan, men arrangementet ses også mange andre steder i de forskellige japanske havetyper. I forskellige haver har det nu en mere dekorativ funktion, end den traditionelle.
Tsukubai placeres gerne skyggefuldt sted i den japanske have hvor mos trives. Det tilfører den ønskede patina og alder.
Tilbage til den Japanske Have i Broby som vi besøger mindst en gang årligt. Jeg kommer der ofte et par gange, da vi har en tradition med at udstille bonsai. Det sker i år den 4. september. Se mere her https://fuchi-bonsai.com/kalender/
Vil du besøge haven er der mere info på De Japanske Havers hjemmeside http://www.dejapanskehaver.dk/
  En ny sten til vand Vores årlige besøg i de Japanske Haver i Broby havde denne gang et ekstra formål. Nemlig at hente min fødselsdagsgave, som er en vandsten og bambusrør til etablering af Tsukubai.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Haven er for os ikke kun et spørgsmål om at se på blomster. Havens rum skal bruges, til afslapning, som spisestue og til besøg. Der er ikke noget bedre end en dansk sommeraften med gæster, og lidt kitschede kulørte lamper i træet.
Man kommer automatisk til at snakke om haven når man er i den, og selv besøgende som egentlig ikke er særligt haveinteresserede oplever glæden ved det alligevel. I aftes var det kollegaer fra arbejdet med påhæng, som var inviteret til sommerafslutning inden vi går på velfortjent sommerferie.
Haven skal bruges til andet end grønt Haven er for os ikke kun et spørgsmål om at se på blomster. Havens rum skal bruges, til afslapning, som spisestue og til besøg.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Den seneste periodes regn sætter gang i haven. Når støvet vaskes af bladene står alting ekstra grønt og frodigt.
Planterne vokser godt, og lige nu har vi egentlig ikke en fornemmelse af at haven blev anlagt for kun 4 måneder siden. Blomsterfloret er tiltagende og lover godt for fremtiden. Der er naturligvis huller indimellem, som venter på at stauder m.v. breder sig og vokser sammen. Men af erfaring ved vi også at det allerede næste år vil være fyldt ud.
Regn = grønt = farver Den seneste periodes regn sætter gang i haven. Når støvet vaskes af bladene står alting ekstra grønt og frodigt.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Regnen gjorde godt og nye blomster afløser gamle. Roserne tager over efter Rhododendron, og blandt træerne, er det nu det grønne løv som  dominerer nu hvor Magnoliaerne har smidt de sidste blomster.
Omskifteligheden i haven er noget af det som giver glæde. Selvom man kan ærgre sig en smule over noget smukt forsvinder, så afløses det blot af noget nyt som man kan kaste sine øjne over. Den konstante forandring gør haven levende, og man lærer at sætte pris på de enkelte planters storhedstid så længe det varer. Ved siden af det, er der mere konstante planter, som f.eks.buksbom, der i mange måneder er stabilt grønne. Buksbom varer hele året, og er sammen med stedsegrønne træer med til at give et fast holdepunkt, imens alt det andet blomstrer, visner, dør og genopstår.
  Den levende have Regnen gjorde godt og nye blomster afløser gamle. Roserne tager over efter Rhododendron, og blandt træerne, er det nu det grønne løv som  dominerer nu hvor Magnoliaerne har smidt de sidste blomster.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Vi har nu haft haven siden jul. Vi har anlagt bede, grusstier, surbunds-område og japansk have med bonsai siden vi tog fat på haven i marts. Det går heldigvis godt med tilvæksten, selvom vi har måttet vande en del for at holde liv i planterne. Varmen har været god for tilvæksten, men den manglende regn har indtil nu kostet lidt på vandkontoen. Vi har vandet en del, for at sikre at planter og træer får en god start. Derfor er det helt rart med regn fra oven de her dage.
Det hele ser ud til vokse pænt til allerede her første år, og vi ved af erfaring, at andet år sker der meget med stauderne. Træer skal som regel ind i tredje sæson før de rigtigt tager fat på tilvæksten. Japanske studier med bonsai har vist, at træer der omplantes bruger første år på at komme sig, andet år på at styrke rodvæksten og først tredje år kommer så selve løv- og grenvæksten for alvor i gang.
Lige nu tilfører vi lidt hestemøg/muld til staudebedene for at gøde og holde vandfordampningen fra jorden nede. Roserne er godt på vej, og flere springer ud de næste dage.
Magnolia sieboldii, Åkandemagnolia.
Den japanske havedel er kommet igennem forårsblomstringen, og Azalea skal nu klippes let for at holde formen. De nyeste Azalea bliver ikke klippet men får lov at vokse frit i år for at få gang i rodsystemet og få tilvækst. Den Japanske have skal går ind i sommersæsonen og vil ligesom resten af året være form frem for farve. Enkelte blomster får lov at live op, mens resten skaber roen. En af favoritterne er Iris og Magnolia sieboldii, Åkandemagnolie. Åkandemagnolia er med sin meget enkle blomsterform som skabt til den japanske have synes jeg, og blomstrer hele sommeren.
  Status på haven Vi har nu haft haven siden jul. Vi har anlagt bede, grusstier, surbunds-område og japansk have med bonsai siden vi tog fat på haven i marts.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Haven er nyetableret, og vi er nødt til at vande jævnligt for at holde gang i de nyplantede stauder og træer. Ellers er det spildt arbejde.
Varmen og solen får imidlertid godt gang i væksten fra start af, og bedene fylder relativt hurtigt ud, når først planterne har fået rodnettet i gang efter plantningen. Men vi kunne godt bruge sådan en stille sivende natteregn, der kan gennemvæde det hele. Vi venter og håber på hjælp deroppe fra :-)
  Mens vi venter på vandet Haven er nyetableret, og vi er nødt til at vande jævnligt for at holde gang i de nyplantede stauder og træer.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Haveselskabets Odense afdeling holder tirsdags-åben-have-aftener i juni.
I aftes var det i Hans og Kirsten Paustians 8200 kvm storslåede have i Barløse. Masser af roser i blomst – og på vej – og perfekt vejr til havebesøg.
Haveselskabet i Paustians have Haveselskabets Odense afdeling holder tirsdags-åben-have-aftener i juni. I aftes var det i Hans og Kirsten Paustians 8200 kvm storslåede have i Barløse. Masser af roser i blomst - og på vej - og perfekt vejr til havebesøg.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Galleri Weber, som har Lisbeth i deres galleri, havde arrangeret kunstværksteds- og havebesøg i går. I strålende solskin var en flok meget interesserede mennesker på besøg. Lisbeth fortalte om sine værker, og jeg gave en lille optræden om bonsai-kunsten.
Galleri Weber sørgede for forfriskninger, og havde muligvis også sørget for det fantastiske vejr.
Havebesøg med gæster fra Galleri Weber Galleri Weber, som har Lisbeth i deres galleri, havde arrangeret kunstværksteds- og havebesøg i går. I strålende solskin var en flok meget interesserede mennesker på besøg.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Vi har hver sin have. Ikke nogen alvorlig opdeling, men jeg har selv en forkærlighed for japansk have og bonsai, mens Lisbeth elsker den engelske havestil med blomster og frodighed. Så vi har delt haven op i flere rum, som også gør den mere interessant at færdes i. Og vi kan derudover udleve hver vores drømme om den have vi kan lide, uden at gå på kompromis. Vi kan så heldigvis rigtigt godt lide begge havetyper, og derfor er det sjovt at gå haverunder og opleve forskellighederne, og udviklingen.
Lisbeth er billedkunstner og i det gode vejr er hun flyttet helt ud i haven med sit arbejde. www.aasanvig.com 
Den japansk inspirerede del af haven tager form, og nu er der opsat borde som bonsai kan stilles på. Både til daglig pasning og som udstilling af træerne. Bonsai er en ældgammel Japansk kunstform, som har rødder tilbage til kina. Det er træer, som formes gennem beskæring og er plantet i dekorative skåle.
Her lidt fotos fra haven fra i aftes og her til morgen.
  To haver i en Vi har hver sin have. Ikke nogen alvorlig opdeling, men jeg har selv en forkærlighed for japansk have og bonsai, mens Lisbeth elsker den engelske havestil med blomster og frodighed.
0 notes
havenifreltofte · 8 years
Text
Der er sommerstemning i haven, og selvom alt er nyanlagt indenfor de sidste tre måneder, er der noget at glæde sig over. Mængderne af blomster er naturligvis stadig begrænset (endnu), men bare det, at se der er gang i de nyplantede stauder og sommerblomster er en stor glæde.
Jorden er til den sandede side, så jordforbedring er nødvendigt henover sæsonen. Vi tilfører bl.a. hestemøg som både gøder, holder på jordens fugtighed ved bremse fordampningen og har en jordforbedrende virkning. Hestemøget får vi fra den tidl. hestestald på ejendommen, og når det slipper op må vi finde på noget andet. Billederne i dag er fra Lisbeths have.
  Sommer i haven Der er sommerstemning i haven, og selvom alt er nyanlagt indenfor de sidste tre måneder, er der noget at glæde sig over.
0 notes