Tumgik
andreajosefine · 2 years
Text
Tumblr media Tumblr media
Min specialeafhandling på litteraturvidenskab om litterære fremstillinger af tennissporten.
Projektet udsprang dels af den store æstetiske nydelse, jeg får ud af at se tennis, og dels en virkelig stor interesse for at undersøge, hvorfor netop den sport har opnået status som rigmandssport og statusmarkør i kulturen.
0 notes
andreajosefine · 3 years
Quote
En gang om dagen er ensomheden så stor, at man ikke kan stille noget op med den. Og én gang er lykken. Indimellem må man så se at få ordnet sine ting
Søren Ulrik Thomsen
0 notes
andreajosefine · 3 years
Photo
Tumblr media
Uddrag af min anmeldelse af Den store bandebog for onlinemediet Børn i Byen.
Link til hele anmeldelsen:
https://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/anmeldelse-den-store-bandebog
0 notes
andreajosefine · 3 years
Photo
Tumblr media
Jeg har lavet en liste med litterære anbefalinger til knuste hjerter og de mennesker, der omgiver dem. Den er udarbejdet fra Kübler-Ross-modellens fem (kæreste)sorgfaser, som jeg selv har kørt i pendulfart mellem de sidste par måneder.  
Den første fase er den, hvor man håber noget så inderligt, at den anden kommer tilbage. At man vågner og opdager, at det hele bare var en ond drøm. Man er i chok og ens koncentrationsevne er som smuldredej. Det er derfor, digte og popsange er det nyligt knuste hjertes foretrukne udtryksform: Det er let at gå til og fra ind imellem anfald af gråd. Norske Ingvild Lothe er dronningen af poetiske one liners, og hun stiller allerede i digtsamlingens titel benægtelsesfasens mest centrale spørgsmål.
Den næste fase er den mest energigivende, hvis du spørger mig. Vrede kan være så fin en drivkraft, så længe man ikke giver den for meget magt. Suzanne Brøggers eviggyldige mesterværk tilbyder et strukturelt grundlag for vreden og kradser den voksende kløe, der er spørgsmålet: “hvad skal vi overhovedet med parforholdet?”
I forhandlingsfasen vil man gøre hvad som helst for at få sin elskede tilbage. Her kan man finde inspiration hos Lysistrate og hendes veninder, der heller ikke vil finde sig i, at deres mænd fører meningsløs krig. Lysistrates primære forhandlingsteknik er at nægte sin mand sex, men alternativt kan man her i det 21. århundrede droppe manipulationsdelen og i stedet hæfte sig ved det velgørende kvindelige fællesskab, damerne får skabt som substitut for parforholdet. Det fungerede i 411 f.v.t., og det fungerer nu.
Det afgrundsdybe mørke, der er fjerde fase, kan man ligeså godt kaste sig ned i - i hvert fald for en stund. Amerikanske Moshfeghs lille perle af en bog luller dig ind i en tilstand af fuldkommen apati og mismod blandet med en smule milleniumnostalgi. At læse den bog er som at gøre sig helt slap i kroppen: Behageligt og nødvendigt for engang igen at kunne ranke ryggen.
Hartmut Rosa er tysk sociolog, men hans bog om det ukontrollerbare er overraskende let læsning. Hvis man gerne vil kravle op af kærestesorgernes afmagtshul og komme til en form for accept af begivenhedernes gang, så kan den her bog virkelig hjælpe. Bottom line er, at vi ikke kan kontrollere noget som helst, og hvis vi prøver, bliver vi kun mere fremmedgjorte fra verden og os selv. Så smid den forestilling langt væk og prøv at accepter, at livet nogle gange er noget, der sker fulstændig uden, at du har noget at skulle have sagt.
0 notes
andreajosefine · 3 years
Photo
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Min artikel om den iranske kunstner Shirin Neshat (f. 1957) for det hedengangne AF·ART Magazine. Det er en artikel om overflader og repræsentation, om kunst, kvinderoller og tilsløring. 
Jeg skrev til Neshats gallerist i New York City for at bede om tilladelse til at bruge hendes fotografier. Han skrev tilbage, at hun var meget begejstret for ideen, og selvom det nok var amerikansk imødekommende høflighed, så bar jeg den besked som et emblem i lang tid efter.
1 note · View note
andreajosefine · 3 years
Quote
The cure for anything is salt water — sweat, tears, or the salt sea.
Karen Blixen
2 notes · View notes